Toksikologidatabaser for arbejdsmiljøet |
Internettet er den hurtige vej til info om
giftige stoffer i arbejdsmiljøet - ofte gratis. Denne side beskriver nogle
af de bedste databaser på området.
Læs mere om at søge toksikologisk information i artiklen:
"Toksikologi på internettet - information om giftige stoffer i
arbejdsmiljøet".
Skriv til ksh@arbejdsmiljoforskning.dk,
hvis du støder på et dødt link eller kender andre gode steder på nettet.
Din mail bliver værdsat!
Emner:
Identifikation af kemiske
stoffer
Grænseværdier i forskellige lande
Danske sider
Bibliografiske databaser
Omfattende reviews
Kortfattede oversigter
Produktdatablade
Specifikke helbredseffekter
(reproduktionsskader,
astma/allergi, kræft)
Diverse (fx. hudoptagelse og
forbrug af kemikalier i de nordiske lande (SPIN))
Enhver søgning starter med utvetydig
identifikation af det pågældende stofs identitet, fx v.hj.a. CAS-nummer,
dvs. stoffets unikke nummer fra Chemical Abstracts Service. Søgninger ved
hjælp af synonymer og handelsnavne resulterer kun i websider, der benytter
det pågældende navn. HUSK på andre måder at tjekke, at dit CAS-nummer er
korrekt, fx ved hjælp af fysisk-kemiske data.
ChemFinder
Meget omfattende database, med CAS-numre, synonymer, fysisk-kemiske
data og links til mange sites med bl.a. toksikologisk information, fx IARC.
ChemIDplus
Minder om ChemFinder, men med andre, meget toksikologiske, links - fx til
direkte søgning i TOXNET-databaser. Under "Full record"
opsummeres bl.a. LD50-værdier. Mulighed for 3D-visning af kemisk struktur.
Ämnesregistret
Udover alle de engelske synonymer indeholder basen også svenske synonymer,
og stofnavnet behøver ikke være stavet fuldstændig korrekt. Har du kun den
danske betegnelse for stoffet, så prøv her.
MIDLERTIIG UDE AF DRIFT Beskrivelser af
proceduren for at sætte grænseværdier i en række lande findes hos det
Europæiske Arbejdsmiljøagentur.
Se
grænseværdier for kemiske stoffer i ni EU lande og USA (OSHA) i ét
samlet skema eller for hvert enkelt land med bemærkninger. Det tyske
Berufsgenossenschaftliches Institut für Arbeitschutz (BGIA) har været
drivkraft for initiativet (engelsk sprog). Også links til andre
on-linelister.
Nogle lande har lagt hele eller dele af deres grænseværdilisterne ud på
internettet. Find on-line lister for
Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Bulgarien, Canada, Chile,
Cypern, Danmark, England, Estland, EU, Finland, Frankrig, Holland, Irland,
Japan, Luxemborg, New Zealand, Norge, Slovakiet, Spanien, Sverige,
Sydafrika, Schweiz, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig.
Grænseværdier for stoffer og materialer
Arbejdstilsynets nyeste liste med grænseværdier. Det er let at søge på
CAS-numre i filen. Hos Arbejdstilsynet er der også adgang til
onlineversioner af af andre bekendtgørelser og vejledninger.
Google: Eksempel på CAS nummer søgning: Toluen
Google er en stærk, generel søgemaskine og altså ikke specifik
toksikologisk. Hvis CAS nummeret tastes ind kan man dog få gode resultater.
Megen toksikologisk information søges dog bedst via databasernes egne
søgefunktioner.
Miljøstyrelsen: Listen over farlige stoffer
EU har fælles regler for, hvordan kemiske stoffer skal klassificeres og
mærkes. EU's liste over farlige stoffer rummer omkring 7000 kemiske
stoffer- og stofgrupper, som er klassificeret efter disse regler. Stofferne
er undersøgt og vurderet efter, hvor farlige de er med hensyn til brand- og
eksplosionsfare, sundheden, vandmiljøet og ozonlaget.
Riskline
Søg på toksikologiske sammenfatninger fra bl.a. ACGIH, MAK, DECOS, ECETOC
og Nordiske ekspertgruppe for grænseværdier i arbejdsmiljøet (NEG).
Riskline er stedet, hvis du er interesseret i toksikologiske redegørelser,
men ikke originallitteratur. (Opdateres ikke fra juli 2007).
TOXLINE Special
Absolut nødvendig i toksikologiske søgninger. Søgning i referencer til
publiceret viden, ofte med kort referat. Medtager toksikologiske
sammenfatninger. TOXLINE søger i over 3 millioner referencer fra bl.a.
Riskline, Biological Abstracts, NIOSH, Medline, International
Pharmaceutical Abstracts og International Labor Office.
PubMed
Søger mellem flre end 11 millioner artikler i tusinder af peer-reviewede
biomedicinske videnskabelige tidsskrifter, fra 1953. Inkluderer ikke
toksikologiske sammenfatninger som findes i RISKLINE. CAS-numre virker, men
bedst for nyere studier - medtag evt. synonymer. Er antallet af hits
overskueligt, så begræns dig til oversigtsartikler ved at vælge: Limits
> Publication Types > Review. Fokusér søgningen ved brug af
specifikke søgetermer, brug fx PubMed's termer (MeSH: Medical Subject
Headings), som fx Occupational Exposure og Occupational Diseases. De fleste
referencer viser en kort referat, så det kan vurderes, om artiklen er
relevant at bestille hjem fra fx
Fakultetsbibliotek for natur- og sundhedsvidenskab.
Developmental and Reproductive Toxicology/Environmental Teratology
Information Center Database, DART/ETIC
Søger i referencer om reproduktions- og fosterskader.
Agency
for Toxic Substances and Disease Registry, ATSDR
Toxicological Profiles, gennemgår på spørgsmål- og svar-form mange aspekter
af flere end 250 kemikalier. Skrevet i ikke-teknisk sprog. Specielt
følsomme befolkningsgrupper identificeres og det vurderes om det
underliggende datagrundlag er tilstrækkeligt.
Den Nordiske
Ekspertgruppe (NEG)
Kriteriedokumenter for kemikalier til som Arbejdstilsynet i de nordiske
lande benytter som videnskabelig basis til at fastsætte af
arbejdshygiejniske grænseværdier. Tilgængelige i deres fulde længde under
"Documents". Bruger du "Search"-funktionen, skal du
tilbage til "Show all documents"-listen for at kunne downloade
dokumentet.
Dutch Expert Committee on Occupational Standards, DECOS
Hollandske kriteriedokumenter for helbredsbaserede grænseværdier i
arbejdsmiljøet. Fuld tilgængelighed, sammen med mange andre rapporter, om
fx reproduktionsskader.
European
chemical Substances Information System, ESIS
Information om kemikalier, fra de omfattende Risk Assessment Reports (RAR)
til de kortere IUCLID data sheets, samt om mærkning og klassifikation.
Indtast CAS-nummer, og, på den resulterende side, klik på det understregede
#EC - og få adgang til filerne. [fra EU].
Hazardous Substances Data Bank, HSDB
Optegnelser for >4500 potentielt helbredsskadelige kemikalier.
Informationen stammer fra et bredt udvalg af kildemateriale, med tydelig
henvisning. Indholdet vurderes af eksperter. Systematisk ordnet i 15
underområder, herunder human health effects, emergency medical treatment og
animal toxicity studies.
INCHEM
Adgang til omfattende peer-reviewede toksikologiske rapporter, fx
Environmental Health Critera monographs (EHC), Concise International
Chemical Assessment Document (CICADS) og International Agency for Research
on Cancer (IARC) Summaries and Evaluations.
Integrated Risk Information System, IRIS
Monografier for mere end 500 stoffer. Fokus på udledning af grænseværdier
for kemisk eksponering, hvorunder helbredseffekter ikke antages at
forekomme. Indholdet er vurderet af eksperter.
National Toxicology Program, NTP
Undersøger stoffer for mange helbredseffekter, fx generel giftighed,
kræft/mutagenecitet, effekter på immunsystemet samt reproduktionsskader.
Hazardous Substance Fact Sheets
Pædagogisk udformede oversigter for 1500 stoffer. Resultat af "Right
to know act", der pålægger virksomhederne at oplyse de ansatte om
helbredsskadelige kemikalier. Oversigterne hælder til den forsigtige side,
så også mindre kendte effekter medtages.
InternationalChemical Safety Cards, ICSCs
Summerer essentiel information om helbredseffekter og sikkerhed. Skrevet
til de, der anvender stofferne på arbejdspladsen.
Registry
of Toxic Effects of Chemical Substances, RTECS
RTECS' over 130.000 filer inkluderer meget korte referencer til
publikationer om effekter i både mennesker og dyr, med fokus på akut
toksicitet, irritation, mutagenecitet og reproduktionsskader. Der er også
angivelse af LD50, LC50 m.v. Kvaliteten af referencerne er ikke
kvalitetsvurderet.
VWR Scientific Products
Adgang til mere end 3000 produktdatablade på dansk.
MSDS-databaser
Adgang til mange databaser med tusinder af produktdatablade.
Where to find MSDS on the Internet
Links til over 100 sites på nettet med produktdatablade.
Specifikke helbredseffekter har ofte deres
eget afsnit i de omfattende reviews, der er link til ovenfor, fx kræft
eller reproduktionsskader. Nogle databaser behandler dog udelukkende
specifikke helbredseffekter:
Gennemgår >150 stoffer i arbejdsmiljøet for skader på reproduktion.
Rapporten vurderer, ved hvilket dosisniveau der forekommer effekter, og
hvor veldokumenteret effekten er. (Af Hass, Jakobsen, Brandorff, Jelnes og
Petersen, 1990).
Center for the
Evaluation of Risks to Human Reproduction, CERHR
Videnskabeligt baserede evalueringer af stoffers potentielle
reproduktionsskadende virkning.
National Toxicology Program,
NTP undersøger stoffer for effekter på
fertilitet og
fosterudvikling.
Dutch Expert Committee on Occupational Standards, DECOS
Mellem DECOS's mange kriterie dokumenter er
der omfattende reviews af stoffers påvirkning af reproduktionsevnen samt
forslag til klassificering.
Reprotox består af resumeer af
reproduktionsskadelige virkninger af kemikalier, lægemidler og fx støj.
Resumeerne er baseret på humane, dyre- og in vitro-data og dækker hele
reproduktionen inkl. fertilitet og laktation. Desværre er Reprotox ikke
gratis - der skal betales før basen kan benyttes.
Asmanet informerer om arbejdsbetinget astma. Gå ind via en
liste med over 400
stoffer/materialer/organismer, eller via flere end 140 forskellige jobs med
forøget risiko for at udvikle astma. Der er oplysninger om
forekomst/hyppighed, omstændigheder, hvor astmaen opstår, samt symptomer og
diagnose.
National Toxicology Program, NTP undersøger stoffer for effekter på
immunsystemet.
Chemikalien und Kontaktallergie beskriver flere end 240 kemikaliers
evne til at give hudallergi.
Genetic toxicology
(GENE-TOX) giver oversigtsdata for genotoksicitet (mutagenicitet) for
over 3000 kemikalier. Oversigten er resultatet af eksperters gennemgang af
den videnskabelige litteratur.
Chemical
Carcinogenesis Research Information System (CCRIS) giver oversigtsdata
for over 8000 kemikalier for mutagene og karcinogene effekter, samt tumor
promotion og inhibition. Data stammer dels fra originalartikler, dels fra
specielle kilder, herunder rapporter fra US National Cancer Institute.
The
Carcinogenic Potency Project giver potensen i TD50 for 1500 kemikalier
baseret på 6000 kroniske studier i dyr, m. overordnet beskrivelse af
forsøgsdesign.
International Agency for Research on Cancer (IARC) evaluerer stoffer
for kræftfremkaldende virkning. Monografierne beskriver desuden stoffernes
anvendelse og human eksponering, og specifik beskrivelse af
reproduktionsskader. Sitet giver adgang til sammenfatninger og evalueringer
for af Instituttets kritiske gennemgange. De
nyeste monografier kan downloades helt.
National Toxicology Program, NTP undersøger stoffer for
kræftfremkaldende og mutagen virkning.
Hudoptagelse af
kemikalier
EDETOX
(Evaluations and Predictions of Dermal Absorption of Toxic
Chemicals)
indeholder data om hudoptagelse af kemikalier,
der er beskrevet i flere end 2400 videnskabelige in vivo og in vitro
studier. Databasen blev afsluttet i 2005.
Forbrug af kemikalier
SPIN (Substances in Preparations in the Nordic Countries)
indeholder oplysninger om brug og mængder af stoffer i Norden. Nordisk
lovgivning kræver at producenter og importører af kemikalier anmelder
information om kvantitet, funktion, industritype, klassifikation og
sammensætning af kemiske produkter. SPIN indeholder informationer om
>20000 stoffer. Antal af produkter samt årligt volumen gives i total,
sammen med fordeling på brugskategorier for produkttyper og industritype.
(Tryk på "Guide" for brugsanvisning).
Links til links
Hardin Library for the Health Sciences
Links til lister over links. Det tjekkes jævnligt, at links er aktive -
døde links slettes. Alle lister er ordnet i medicinske emneområder - prøv
fx Occupational Health, Poisoning eller Toxicology.
Links mellem job og kemisk
udsættelse
Haz-Map
er en database designet til at forbinde jobtype med skadelige
arbejdsopgaver. 1149 kemiske og biologiske påvirkninger i databasen
er forbundet til industrielle processer og aktiviteter.
Karin Sørig Hougaard, 20. april 2010
Opdateret 18-06-2010
