Muskel- og ledsmerter udgør 47% af de anmeldte
arbejdsrelaterede sygdomme i Danmark og er en svær lidelse for dem, som
rammes. Smerterne opstår oftest i skulder-nakke-musklerne, og det er
primært ansatte med fysisk monotont arbejde, som rammes. Desuden udgør
kroniske muskelsmerter en betydelig økonomisk byrde for samfundet pga. øget
sygefravær, sundhedsudgifter og førtidspensioner. Smerterne er meget svære
at behandle.
Viden mangler
Tidligere undersøgelser, baseret på små vævsprøver af de ømme muskler, har
ikke endegyldigt vist, at der er noget "galt" i musklen. Derfor
har den mest almindelige teori været, at oplevelsen af smerte primært
skyldes stress og psykosociale forhold.
Smertefremkaldende stoffer stiger i
musklen
Nu afslører en ny undersøgelse, at der er forhøjede mængder af
smertefremkaldende stoffer i de kronisk smertefulde skulder-
nakke-muskler hos patienter, der tidligere har udført fysisk monotont
arbejde. Og mængden af smertefremkaldende stoffer stiger, når personen
udfører et standardiseret fysisk monotont arbejde. Patienterne, der deltog
i det nye forskningsforsøg, havde kraftige muskelsmerter (se figur) efter
at have udført fysisk monotont arbejde i 5 1/2 år i gennemsnit.
Sammenlignet med raske kontrolpersoner havde de 6 gange så meget af det
smertefremkaldende stof Serotonin i deres skulder-nakke-muskel. Mængden af
Serotonin var størst hos patienter med mest smerte. Også Glutamat, som er
et andet smertefremkaldende stof, var højere i patienternes smertende
muskel og steg under et standardiseret fysisk monotont arbejde. Tilsammen
tyder dette på, at en vigtig årsag til smerteoplevelsen kan findes
lokalt i den smertende muskulatur.
Ændret energiomsætning i musklen
Undersøgelsen viste desuden markante forskelle i energiomsætning både i
hvile og under fysisk monotont arbejde. I de kronisk smertefulde muskler
var mængden af mælkesyre forhøjet i hvile, når vi sammenlignede med
kontrolgruppen, og vi registrerede en større stigning af mælkesyre under et
standardiseret fysisk monotont arbejde. En øget mængde af mælkesyre tyder
på en uens arbejdsdeling i musklen. Det betyder, at nogle områder
overbelastes, mens andre næsten ikke arbejder. Selv om den forholdsvis
lette belastning ikke aktiverer hele musklen, så arbejder de aktive
muskelfibre på så høj en energiomsætning, at kroppen ikke tilfører
musklerne tilstrækkeligt med ilt. Når musklen arbejder uden at få
tilstrækkeligt med ilt, danner den mælkesyre.
Hvad er fysisk monotont
arbejde?
fysisk monotont arbejde er arbejde, hvor samme bevægelse udføres mange
gange i timen. Det er primært hånd- og arm-arbejde, som er forbundet med
smerter i skulder-nakke-musklerne. Under hånd- og arm-arbejde er
skuldernakke-musklernes funktion at stabilisere armen i forhold til kroppen
for at sikre en optimal arbejdsevne. Den stabiliserende funktion betyder,
at skulder-nakke-muskulaturen er aktiv under en stor del af arbejdsdagen.
Hånd- og arm-arbejde kræver ofte stor præcision og foregår også ofte i
akavede arbejdsstillinger f.eks. med hovedet bøjet fremad eller bagud.
Hvem udfører fysisk monotont
arbejde?
Typiske brancher, hvor arbejdstagere udfører store mængder fysisk monotont
arbejde, er: monteringsarbejde, sorteringsarbejde, slagteriarbejde,
rengøring samt kassearbejde i f.eks. supermarkeder. Forskellige grupper af
håndværkere kan også være udsatte for fysisk monotont arbejde, f.eks.:
malere, snedkere og elektrikere. Endvidere er edb- og musearbejde en
lettere form for fysisk monotont arbejde.
Om undersøgelsen
For at undersøge om der forekommer lokale forandringer i
skulder-nakke-muskulaturen, undersøgte vi 19 kvindelige patienter med
kroniske skulder-nakkesmerter før, under og efter et standardiseret fysisk
monotont arbejde. 20 raske kvinder med samme alder, højde og vægt udgjorde
kontrolgruppen, som vi undersøgte på præcis samme måde. Vi udførte målinger
i musklen vha. mikrodialyse.
Hvad er mikrodialyse?
Mikrodialyse er et måleudstyr, der lægges ind i musklen. I undersøgelsen
blev to meget tynde mikrodialyse-katetre (0,2 mm) lagt ind i
skulder-nakke-musklen. De to katetre fungerer som ekstra blodkar, og vha.
disse er det muligt at måle hvilke stoffer, der er i musklen, og hvordan
koncentrationen af disse ændres under fysisk monotont arbejde.
Se video fra forsøg
Link til videoklip samt kort forklaring på, hvad der sker i klippet kan
findes på: www.ami.dk/muskelsmerte.
Begrænsninger
Det er svært at vise, hvornår kronisk skulder-nakke-besvær er
arbejdsbetinget, men der er flere faktorer i patienters sygehistorier, der
peger på det. Smerterne startede i forbindelse med, at personerne udførte
fysisk monotont arbejde, og de forværredes under selve arbejdet. Derudover
forsvandt smerterne i begyndelsen af smerteforløbet, når personerne havde
fri fra arbejdet og i weekender.
Patienterne undersøgt
I undersøgelsen blev patienterne undersøgt af erfarne arbejdsmedicinske
læger, som klassificerede skulder-nakke-smerterne som arbejdsrelaterede.
Alle patienterne havde udført monteringsarbejde, der kan betegnes som
klassisk fysisk monotont arbejde, og som er forbundet med en øget risiko
for at udvikle skulder-nakke-smerter. Pga. muskelsmerterne var patienterne
enten på sygeorlov eller i skånejobs.
Ingen psykiske lidelser eller tidigere
nakkeskader
For at udelukke psykosociale eller depressionsrelaterede årsager til
smerten blev patienterne desuden undersøgt af både en
psykolog og en socionom. Disse undersøgelser viste, at ingen patienter
havde "ondt i livet". Desuden havde ingen deltagere tidligere
skadet deres skuldre eller nakke.
Om ph.d.-afhandlingen
Resultaterne stammer fra ph.d.-afhandlingen "Interstitial changes in
trapezius muscle during repetitive low-force work". Du kan downloade
afhandlingen på www.ami.dk/muskelsmerte.
Om artiklen
Resultaterne er publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift PAIN. Du
kan få artiklen hos forsker Lars Rosendal.
Yderligere information
Lars Rosendal, forsker, Arbejdsmiljøinstituttet, tlf.: 39 16 54 54, e-mail:
LRL@ami.dk
