Arbejdsulykker og sikkerhedsklima

Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om arbejdsulykker og sikkerhedsklima indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn. Derudover sammenlignes deltagernes oplysninger om arbejdsulykker med deltagernes oplysninger fra en lignende undersøgelse i 2005, ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’.

Læsevejledning

Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse den korte beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.

Hovedkonklusioner

• Jobgrupper: Mekanikere og maskin- og metalmontører samt slagteriarbejdere er de to jobgrupper, som både har en høj risiko for ulykker og vurderer deres sikkerhedsklima lavere end andre jobgrupper. Akademikere (naturvidenskab) og chefer har derimod en lav risiko for ulykker og vurderer deres sikkerhedsklima højere end andre jobgrupper. 
• Alder: Unge i aldersgruppen 18-24 år har en dobbelt så stor risiko for arbejdsulykker sammenlignet med deres ældre kolleger, og de vurderer deres virksomheds sikkerhedsklima som ringere end aldersgrupper fra 25-59 år. 
• Køn: Lidt flere mænd end kvinder oplyser, at de har været udsat for en anmeldepligtig arbejdsulykke inden for de sidste tolv måneder.
• Udvikling: Fra 2005 til 2010 er der ikke sket en statistisk signifikant udvikling i andelen af erhvervsaktive, der oplyser at have været ude for en arbejdsulykke.

Kort om arbejdsulykker og sikkerhedsklima

Forskning viser, at et godt sikkerhedsklima blandt virksomhedens ledere og medarbejdere er en afgørende faktor for at forebygge arbejdsulykker. Begrebet ’sikkerhedsklima’ henviser til medarbejdernes opfattelse af ledernes og kollegernes praktiske håndtering og prioritering af sikkerheden i dagligdagen. Det er en opfattelse der nemt påvirkes af bl.a. økonomi, tidspres, ledelsesstil samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og der er derfor tale om et øjebliksbillede af en virksomheds sikkerhedskultur. Vil en virksomhed forebygge arbejdsulykker kræver det et godt sikkerhedsklima, hvilket indebærer, at ledere og medarbejder har en positiv og proaktiv holdning til sikkerhed i dagligdagen. Det er en holdning, som medfører, at der bliver gjort en aktiv indsats rettet mod tekniske løsninger, arbejdets organisering samt konkret samtale om og handling i forhold til sikkerhed.
 
I dagligdagen kan virksomheders produktionsmål opleves som vigtigere end deres mål om et højt sikkerhedsniveau, og både ledere og medarbejdere kan have svært ved at prioritere sikkerheden højt i en travl dagligdag med høje produktionskrav og stramme arbejdsplaner. Forskning viser, at ledelsen skal gå forrest og skabe et godt sikkerhedsklima ved i tale og handling at vise medarbejderne, hvordan virksomheden prioriterer sikkerhed i dagligdagen og ved at inddrage medarbejdere i beslutninger om sikkerhed. Derudover er hyppig kommunikation om sikkerhed mellem ledelse og medarbejdere afgørende for at opretholde et godt sikkerhedsklima, som forebygger ulykker. 

Spørgsmål om arbejdsulykker og sikkerhedsklima

I den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ blev deltagerne spurgt sådan om arbejdsulykker og sikkerhedsklima på arbejdspladsen:

• Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for en arbejdsulykke, der medførte, at du måtte være fraværende fra arbejdet ud over selve den dag, du kom til skade?

Spørgsmålet er formuleret på en måde, så fraværet svarer til Arbejdstilsynets definition for en anmeldepligtig ulykke. Resultaterne af NFA’s undersøgelse og AT’s opgørelser over antallet af anmeldte arbejdsulykker kan dog ikke nødvendigvis sammenlignes. Det skyldes, at der er tale om to helt forskellige måder at indsamle viden om arbejdsulykker på. I begge tilfælde kan indsamlingsmetoderne medføre enten en over- eller underrapportering i forhold til det faktiske antal ulykker.

Svarmulighederne var ’Ja’ eller ’Nej’.

Deltagerne blev også spurgt om, hvor enige de er i følgende udsagn, som tilsammen drejer sig om virksomhedens sikkerhedsklima:

• Vi, som arbejder her, mener, at mindre ulykker er en normal del af vores daglige arbejde. 
• Ledelsen accepterer, at medarbejderne tager risici, når arbejdsplanen er stram? 
• Ledelsen opmuntrer medarbejderne til at deltage i beslutninger, som påvirker deres sikkerhed?

Svarmulighederne var ’Meget uenig’, ’Uenig’, ’Enig’ og ’Meget enig’.

Spørgsmålene stammer fra det Nordiske Spørgeskema om Arbejdsrelateret Sikkerhedsklima udviklet af Pete Kines, Kim Lyngby Mikkelsen og Johnny Dyreborg ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med forskere fra Norge, Sverige, Finland og Island. Dette spørgeskema omfatter i alt 50 spørgsmål (NOSACQ-50).

Resultater om arbejdsulykker og sikkerhedsklima i 2010

Jobgrupper

Resultaterne viser arbejdsulykker og sikkerhedsklima i undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ for jobgrupper med statistiske signifikante resultater i forhold til et samlet gennemsnit:

• Høj ulykkesrisiko og lavt sikkerhedsklima: Mekanikere og maskin- og metalmontører (industri) og slagteriarbejdere er de to jobgrupper, som har en høj ulykkesrisiko og en lav score på alle tre spørgsmål om virksomhedens sikkerhedsklima. 
• Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere, murere og andre bygningsarbejdere og rengøringsassistenter er de tre andre jobgrupper, som har en høj ulykkesrisiko og de scorer samtidig lavt på to af de tre spørgsmål om sikkerhedsklima. 
• Lav ulykkesrisiko og højt sikkerhedsklima i jobgrupper: De jobgrupper, der har en lav ulykkesrisiko og en høj score på to eller tre af de spørgsmål om sikkerhedsklima er akademikere (naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora), chefer, ingeniører og arkitekter, kontorfunktionærer, privatansatte og fuldmægtige samt sælgere.

Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser, som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på, hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.

Se tabel over statistisk signifikante resultater for arbejdsulykker og sikkerhedsklima i forhold til det samlede gennemsnit fordelt på jobgrupper.
Se svarene om arbejdsulykker de seneste 12 måneder, fordelt på jobgrupper. 
Se svarene om mindre ulykker som en normal del af arbejdet, fordelt på jobgrupper.
Se svarene om accept af risici ved stram arbejdsplan, fordelt på jobgrupper. 
Se svarene om opfordring til at medarbejderne deltager i beslutninger vedrørende sikkerhed, fordelt på jobgrupper.

Alder

Risikofaktor: For aldersgrupperne er den relative risiko – kaldet risikofaktoren – angivet i parentes. Jo større denne faktor er (over 1,0), jo større er risikoen. Risikofaktoren beregnes ved at tage procenten for den konkrete aldersgruppe og dividere med procenten for alle aldersgrupper samlet. 

• Alder og arbejdsulykker: Kvinder i aldersgruppen 18-24 år har over dobbelt så høj en risiko for en arbejdsulykke sammenlignet med alle kvinder (18-59 år). Mænd i aldersgruppen 18-24 år har en næsten dobbelt så høj risiko sammenlignet med alle mænd (18-59 år). (Risikofaktoren er for kvinder 2,3 og for mænd 1,9). 
• Alder og sikkerhedsklima: Mænd og kvinder i aldersgruppen 18-24 år vurderer i højere grad end deres ældre kollegaer (25-59 år), at mindre ulykker er en normal del af deres daglige arbejde (risikofaktoren for kvinder er 1,8 og for mænd 1,4). Derudover vurderer unge (18-24 år), at deres leder i højere grad accepterer risikoadfærd, når medarbejderne arbejder under tidspres (risikofaktoren for både kvinder og mænd er 1,6). Unge (18-24 år) bliver i lavere grad end ældre (25-59 år) inddraget i beslutninger, som påvirker deres sikkerhed (risikofaktoren for både kvinder og mænd er 1,3).

Køn

• Køn og arbejdsulykker: 4,7 % af mændene og 2,6 % af kvinderne oplyser, at de har været udsat for en anmeldepligtig arbejdsulykke inden for de sidste 12 måneder. Ulykkesrisikoen er højest inden for jobgrupperne postbude, blikkenslager og tømrer/snedker, efterfulgt af faglærte maskinarbejdere (industri), slagteriarbejdere og ejendomsfunktionærer.

Se svarene om arbejdsulykker de seneste 12 måneder, fordelt på alder og køn. 
Se svarene om mindre ulykker som en normal del af arbejdet, fordelt på alder og køn.
Se svarene om accept af risici ved stram arbejdsplan, fordelt på alder og køn. 
Se svarene om opfordring til, at medarbejderne deltager i beslutninger vedrørende sikkerhed, fordelt på alder og køn.

Udvikling i arbejdsulykker fra 2005-2010

I 2005 oplyste 4,7 % af deltagerne i undersøgelsen ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’, at de havde været ude for en arbejdsulykke, mens 3,6 % oplyste om det samme i 2010. Fra 2005 til 2010 er der altså sket en nedgang (der dog ikke er statistisk signifikant) på 1,1 % i andelen af erhvervsaktive, der oplyser at have været ude for en arbejdsulykke.

Data fra undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ giver ikke mulighed for at vurdere, om forskellene i arbejdsulykker og sikkerhedsklima skyldes faktorer i jobbet eller faktorer hos de personer, der har et bestemt erhverv.

NFA har foretaget yderligere analyser for at undersøge resultatet ’ingen udvikling’ i deltagernes rapportering af arbejdsulykker fra 2005 til 2010. Analyserne viser, at resultatet ’ingen udvikling’ ikke kan forklares ved en udvikling i deltagernes jobsammensætning.

Find tidsudviklingen for arbejdsulykker fra 2005 til 2010 her.

Læs mere

Læs mere om sikkerhedsklima og det Nordisk Spørgeskema om Arbejdsrelateret Sikkerhedsklima (NOSACQ-50).