Fysiske krav i arbejdet er med i NFA's landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’.
Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om fysiske krav i arbejdet indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn. Derudover sammenlignes deltagernes oplysninger om fysiske krav i arbejdet med deltagernes oplysninger fra en lignende undersøgelse i 2005, ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’.
Læsevejledning
Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse den korte beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.
Hovedkonklusioner
-
Jobgrupper:
- Deltagere fra jobgrupper som EDB-folk, bogholdere og revisorer, kontorfunktionærer og kontormedhjælpere vurderer, at de sidder ned mere end ¾ af arbejdstiden.
- Deltagere fra jobgrupper som slagteriarbejdere, ufaglærte metalarbejdere i industrien og bankfunktionærer vurderer, at de står på samme sted i mindst ¾ af arbejdstiden.
- Deltagere fra jobgrupper som slagteriarbejdere, tømrere og snedkere (byggeri) samt murere og andre bygningsarbejdere vurderer, at de arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet i mindst ¼ af arbejdstiden.
- Deltagere fra jobgrupper som tømrere og snedkere (byggeri), rengøringsassistenter og slagteriarbejdere vurderer, at de vrider eller bøjer ryggen mange gange i timen i mindst ¼ af arbejdstiden.
- Deltagere fra jobgrupper som tømrere og snedkere (byggeri), elektrikere og blikkenslagere (byggeri) vurderer, at de arbejder med armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af arbejdstiden.
- Deltagere fra jobgrupper som kontormedhjælpere og telefonister, bankfunktionærer og slagteriarbejdere vurderer, at de udfører samme finger- og/eller armbevægelser mange gange i minuttet.
- Deltagere fra jobgrupper som tømrere og snedkere (byggeri), elektrikere og blikkenslagere (byggeri) vurderer, at de sidder på hug eller ligger på knæ mindst ¼ af arbejdstiden.
- Deltagere fra jobgrupper som hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedarbejdere samt slagteriarbejdere vurderer, at de skubber eller trækker mindst ¼ af arbejdstiden.
- Deltagere fra jobgrupper som tømrere og snedkere (byggeri), blikkenslagere (byggeri) og murere og andre bygningsarbejdere vurderer, at de løfter i mindst ¼ af arbejdstiden.
- Deltagere fra jobgrupper som blikkenslagere (byggeri), tømrere og snedkere (byggeri) og landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere vurderer, at de løfter mere end 10 kg i mindst ¼ af arbejdstiden.
-
Alder og køn: Flere mænd og kvinder mellem 18-24 år vurderer, at de har høje fysiske krav i arbejde end mænd og kvinder mellem 25-49 år og 50-59 år.
-
Udvikling: Overordnet set er rapporteringen af en række fysiske krav i arbejde mindsket i Danmark fra 2005 til 2010.
Kort om fysiske krav i arbejde
Det er velkendt, at de fysiske krav i arbejde varierer mellem jobgrupper. Visse former for fysiske krav i arbejde er relateret til blandt andet muskelskeletbesvær, sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derimod mangler vi viden om, hvordan de fysiske krav i arbejde har ændret sig indenfor forskellige aldersgrupper i løbet af de sidste 5 år i Danmark.
Spørgsmål om fysiske krav i arbejde
Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ omfattede to spørgsmål med tilhørende underspørgsmål om fysiske krav i arbejde:
- Medfører dit arbejde, at
- du sidder ned?
- du står samme sted?
- du arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet uden at støtte med hænder og arm?
- du vrider eller bøjer ryggen mange gange i timen?
- du har armene løftet i eller over skulderhøjde?
- du gør de samme finger- og/eller armbevægelser mange gange i minuttet (fx indtastningsarbejde eller pakkearbejde)?
- du gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring)?
- du sidder på hug eller ligger på knæ, når du arbejder?
- Hvor stor en del af din arbejdstid (underspørgsmål til spm. 1)
- skubber eller trækker du?
- bærer eller løfter du?
- Hvad vejer det, du bærer eller løfter, typisk?
Svarmulighederne til spørgsmål 1 og 2 omhandlede de fysiske krav, arbejdet stiller til deltageren. Det kunne være ’Næsten hele tiden’, ’Ca. ¾ af tiden’, ’Ca. ½ af tiden’, ’Ca. ¼ af tiden’, ’Sjældent/meget lidt’ eller ’Aldrig’.
Analysen omfatter svar fra deltagere, der
- har svaret ’Ca. ¼ af tiden’ eller mere på spørgsmål 1.3, 1.4, 1.5, 2.1 og 2.2.
- har svaret ’Ca. ¾ af tiden’ eller mere på spørgsmål 1.1, 1.2, 1.6, 1.7 og 1.8.
- derudover er deltagernes svar på spørgsmål 1.6 og 1.7. slået sammen i analysen.
Svarmulighederne til spørgsmål 3 omhandlede, hvor tungt bære- og løftearbejde deltageren udfører i forbindelse med sit arbejde. Det kunne være ’Løfter ikke’, ’Under 3 kg’, ’3-10 kg’, ’11-29 kg’, ’30-49 kg’ eller ’50 kg eller derover’. Analysen omfatter svar fra deltagere, der bærer eller løfter over 10 kg i mindst ¼ af arbejdstiden.
Resultater om fysiske krav i arbejdet i 2010
Jobgrupper
Statistisk signifikante resultater for fysiske krav i arbejde opgjort på jobgrupper.
Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer oftere end gennemsnittet, at de sidder ned mere end ¾ af arbejdstiden:
- EDB-folk
- Bogholdere og revisorer
- Kontorfunktionærer, privatansatte og fuldmægtige
- Kontormedhjælpere og telefonister
- Bankfunktionærer
- Ingeniører og arkitekter
- Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora
- Socialrådgivere
- Medie- og reklamefolk
- Alment kontorarbejde
- Akademikere, naturvidenskab
- Sælgere
- Universitetsforskere
- Beregnere, produktionsplanlæggere, speditører o.l.
- Chefer
- Politi og fængselspersonale
- Teknikere.
Se svarene om at sidde ned mindst ¾ af arbejdstiden, fordelt på jobgrupper.
Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer oftere end gennemsnittet, at de står på samme sted i mindst ¾ af arbejdstiden:
- Slagteriarbejdere
- Metalarbejdere, ufaglærte – industri
- Bankfunktionærer
- Faglærte maskinarbejdere – industri
- Kontormedhjælpere og telefonister
- Alment kontorarbejde
- Ekspedienter
- Lager- og havnearbejdere
- Sælgere.
Se svarene om at stå på samme sted i mindst ¾ af arbejdstiden, fordelt på jobgrupper.
Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer oftere end gennemsnittet, at de arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet i mindst ¼ af arbejdstiden:
- Slagteriarbejdere
- Tømrere og snedkere – byggeri
- Murere og andre bygningsarbejdere
- Rengøringsassistenter
- Landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere
- Mekanikere og maskin- og metalmontører – industri
- Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
- Blikkenslagere – byggeri
- Lager- og havnearbejdere
- Metalarbejdere, ufaglærte – industri
- Dagplejere
- Postbude
- Kokke, køkkenmedhjælpere, økonomaer
- Pædagoger og pædagogmedhjælpere
- Ekspedienter
- Selvstændige.
Se svarene om at arbejde med ryggen kraftigt foroverbøjet i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på jobgrupper.
Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer oftere end gennemsnittet, at de vrider eller bøjer ryggen mange gange i timen i mindst ¼ af arbejdstiden:
- Tømrere og snedkere – byggeri
- Rengøringsassistenter
- Slagteriarbejdere
- Blikkenslagere – byggeri
- Murere og andre bygningsarbejdere
- Landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere
- Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
- Metalarbejdere, ufaglærte – industri
- Postbude
- Mekanikere og maskin- og metalmontører – industri
- Kokke, køkkenmedhjælpere, økonomaer
- Lager- og havnearbejdere
- Dagplejere
- Ekspedienter
- Serveringspersonale
- Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere
- Elektrikere
- Faglærte maskinarbejdere – industri
- Pædagoger og pædagogmedhjælpere
- Selvstændige.
Se svarene om at vride eller bøje ryggen mange gange i timen i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på jobgrupper.
Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer oftere end gennemsnittet, at de arbejder med armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af arbejdstiden:
- Tømrere og snedkere – byggeri
- Elektrikere
- Blikkenslagere – byggeri
- Rengøringsassistenter
- Slagteriarbejdere
- Mekanikere og maskin- og metalmontører – industri
- Murere og andre bygningsarbejdere
- Postbude
- Landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere
- Metalarbejdere, ufaglærte – industri
- Ekspedienter
- Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
- Lager- og havnearbejdere
- Selvstændige.
Se svarene om at arbejde med armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på jobgrupper.
Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer oftere end gennemsnittet, at de udfører de samme finger- og/eller armbevægelser mange gange i minuttet (fx indtastningsarbejde og pakkearbejde):
- Kontormedhjælpere og telefonister
- Bankfunktionærer
- Slagteriarbejdere
- Alment kontorarbejde
- Beregnere, produktionsplanlæggere, speditører o.l.
- Bogholdere og revisorer
- Medie- og reklamefolk
- Metalarbejdere, ufaglærte – industri
- Sælgere
- Ekspedienter
- EDB-folk.
Se svarene om at udføre de samme finger- og/eller armbevægelser mange gange i minuttet (fx indtastningsarbejde og pakkearbejde), fordelt på jobgrupper.
Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer oftere end gennemsnittet, at de sidder på hug eller ligge på knæ mindst ¼ af arbejdstiden:
- Tømrere og snedkere – byggeri
- Elektrikere
- Blikkenslagere – byggeri
- Mekanikere og maskin- og metalmontører – industri
- Murere og andre bygningsarbejdere
- Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
- Landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere
- Dagplejere
- Metalarbejdere, ufaglærte – industri
- Pædagoger og pædagogmedhjælpere
- Faglærte maskinarbejdere – industri
- Rengøringsassistenter
- Ejendomsfunktionærer
- Ekspedienter.
Se svarene om at sidde på hug eller ligge på knæ mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på jobgrupper.
Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer oftere end gennemsnittet, at de skubber eller trækker mindst ¼ af arbejdstiden:
- Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
- Slagteriarbejdere
- Rengøringsassistenter
- Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere
- Postbude
- Metalarbejdere, ufaglærte – industri
- Murere og andre bygningsarbejdere
- Tømrere og snedkere – byggeri
- Øvrige faglærte industriarbejdere
- Lager- og havnearbejdere
- Blikkenslagere – byggeri
- Ekspedienter
- Faglærte maskinarbejdere – industri
- Kokke, køkkenmedhjælpere, økonomaer
- Landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere
- Ejendomsfunktionærer
- Mekanikere og maskin- og metalmontører – industri
- Elektrikere
- Dagplejere
- Pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Se svarene om at skubbe eller trække mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på jobgrupper.
Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer oftere end gennemsnittet, at de løfter i mindst ¼ af arbejdstiden:
- Tømrere og snedkere – byggeri
- Blikkenslagere – byggeri
- Murere og andre bygningsarbejdere
- Landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere
- Metalarbejdere, ufaglærte – industri
- Postbude
- Slagteriarbejdere
- Kokke, køkkenmedhjælpere, økonomaer
- Dagplejere
- Lager- og havnearbejdere
- Ejendomsfunktionærer
- Faglærte maskinarbejdere – industri
- Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere
- Mekanikere og maskin- og metalmontører – industri
- Elektrikere
- Rengøringsassistenter
- Ekspedienter
- Serveringspersonale
- Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
- Pædagoger og pædagogmedhjælpere
- Selvstændige.
Se svarene om at løfte i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på jobgrupper.
Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer oftere end gennemsnittet, at de løfter mere end 10 kg i mindst ¼ af arbejdstiden:
- Blikkenslagere – byggeri
- Tømrere og snedkere – byggeri
- Landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere
- Murere og andre bygningsarbejdere
- Metalarbejdere, ufaglærte – industri
- Dagplejere
- Slagteriarbejdere
- Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere
- Mekanikere og maskin- og metalmontører – industri
- Ejendomsfunktionærer
- Lager- og havnearbejdere
- Faglærte maskinarbejdere – industri
- Postbude
- Pædagoger og pædagogmedhjælpere
- Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
- Selvstændige.
Se svarene om at løfte mere end 10 kg i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på jobgrupper.
Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser, som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.
Alder og køn
Statistisk signifikante resultater for fysiske krav i arbejde opgjort på alder og køn.
- Flere mænd og kvinder mellem 18-24 år vurderer, at de har høje fysiske krav i forbindelse med arbejde end mænd og kvinder mellem 25-49 år og 50-59 år.
- Der er ikke statistisk forskel på, hvor mange mænd i de tre aldersgrupper, der vurderer, at de bærer eller løfter over 10 kg mindst ¼ af arbejdstiden.
- Færre mænd og kvinder mellem 18-24 år oplever at ’sidde mindst ¾ af tiden’ end mænd og kvinder mellem 25-49 år og 50-59 år.
Se svarene om fysiske krav i arbejdet fra alle deltagerne i undersøgelsen, fordelt på alder og køn:
Udvikling i fysiske krav i arbejdet fra 2005 til 2010
Sammenligning af hvad deltagerne har svaret på spørgsmålet om fysiske krav i arbejde i henholdsvis 2005 og 2010.
Overordnet set oplever deltagerne, at en række fysiske krav i arbejde er mindsket signifikant fra 2005 til 2010. Det drejer sig om at:
- bære- eller løftearbejde mindst ¼ af tiden (fra 35 % i 2005 til 27 % i 2010)
- bære- eller løftearbejde mindst ¼ af tiden over 10 kg (fra 15 % i 2005 til 10 % i 2010)
- arbejde med ryggen kraftigt foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden (fra 20 % i 2005 til 18 % i 2010)
- arbejde med vrid eller bøjet ryg mange gange i timen mindst ¼ af tiden (fra 35 % i 2005 til 30 % i 2010)
- arbejde med armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden (fra 17 % i 2005 til 16 % i 2010)
- arbejde med skub eller træk mindst ¼ af tiden (fra 22 % i 2005 til 17 % i 2010).
Der er også nogle krav i arbejde, som deltagerne oplever er øget signifikant fra 2005 til 2010. Det drejer sig om at:
- sidde ned mere end ¾ af arbejdstiden (fra 37 % i 2005 til 40 % i 2010)
- gøre de samme finger- og/eller armbevægelser mange gange i minuttet (fra 18 % i 2005 til 21 % i 2010).
Find tidsudviklingen for nedenstående fysiske krav i arbejdet fra 2005 til 2010 her.
NFA har foretaget yderligere analyser af udviklingen i deltagernes fysiske krav i arbejdet fra 2005 til 2010. Resultaterne viser, at udviklingen ikke kan forklares ved en udvikling i deltagernes jobsammensætning bortset fra ’Sidder ned mere end ¾ af tiden’. Her viser de supplerende analyser, at stigningen dels kan forklares med, at en større andel af deltagerne har job med stillesiddende arbejde, dels at flere i de enkelte jobgrupper har stillesiddende arbejde.
