Holdninger og adfærd om muskel- og skeletbesvær

Holdninger og adfærd om muskel- og skeletbesvær er med i NFA's landsdækkende spørgeskemaundersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’.

Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om holdninger og adfærd om muskel- og skeletbesvær indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn.

Læsevejledning

Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse den korte beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.

Hovedkonklusioner

  • Jobgrupper: Jobgrupperne postbude, ejendomsfunktionærer samt murere og andre bygningsarbejdere er mest enige i, at smerter øges ved fysisk aktivitet.
    Jobgrupperne faglærte maskinarbejdere (industri), serveringspersonale og elektrikere er mest enige i, at man bør stoppe en bestemt arbejdsopgave, hvis den øger smerten.
    Jobgrupperne slagteriarbejdere, blikkenslagere (byggeri) og ufaglærte metalarbejdere (industri) er mest enige i, at man ikke bør udføre sine normale aktiviteter eller arbejde med den nuværende smerte.
  • Alder: Deltagere på 18-24 år er generelt mere bange for fysisk aktivitet i forbindelse med muskel- og skeletbesvær end deltagere på 50-59 år.
  • Køn: Unge kvinder er mest enige i, at man bør stoppe en bestemt arbejdsopgave, hvis den øger smerten.

Kort om holdninger og adfærd om muskel- og skeletbesvær

Hvis man har ondt i ryggen, er det vigtigt at holde sig i gang. Gør man ikke det, øger det risikoen for, at man udvikler længerevarende muskelskel- og skeletbesvær, som i sidste ende kan gå hen og blive kronisk. En vigtig forudsætning for, at man kan holde sig i gang, er ens holdning til at være fysisk aktiv, selvom man har muskel- og skeletbesvær. Fx viser resultaterne fra en videnskabelig undersøgelse blandt social- og sundhedsassistenter, at de har øget risiko for at udvikle muskel- og skeletbesvær, hvis de har en holdning om, at fysisk aktivitet vil medføre flere smerter, fordi deres muskel- og skeletbesvær bliver forværret. Social- og sundhedsassistenter, der har ondt i ryggen og er bange for at bevæge sig af frygt for konsekvensen af smerten, har øget risiko for sygefravær end kolleger, der har ondt i ryggen, men som ikke har denne frygt.

Spørgsmål om holdninger og adfærd på arbejdspladsen

Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ omfattede et spørgsmål til deltagerne om deres holdninger og adfærd i forbindelse med muskel- og skeletbesvær og fysisk aktivitet. Spørgsmålet består af tre påstande og stammer fra ’Fear Avoidance Belief Questionnaire’.

  • Der er diskussion om, hvordan man opfatter og reagerer på smerte i kroppen. Markér venligst i hvor høj grad du er enig.
    • Smerter øges ved fysisk aktivitet.
    • Hvis smerter øges, er det tegn på, at man burde stoppe med at gøre det, man er i gang med, indtil smerten er blevet mindre.
    • Jeg bør ikke udføre mine normale aktiviteter eller arbejde med den smerte, jeg har nu.

Svarmulighederne omhandlede, i hvilken grad deltageren var enige i de tre påstande. Deltagerne havde seks svarkategorier, der gik fra ’Helt enig’ til ’Hverken/eller’ til ’Uenig’. For alle spørgsmål gælder, at hvis deltageren har svaret i intervallet fra ’Hverken/eller’ til ’Uenig’ bliver svaret kategoriseret som ’Uenig’. Har deltageren svaret i intervallet fra ’Hverken/eller’ til ’Helt enig’, bliver svaret kategoriseret som ’Enig’.

Resultater om holdninger og adfærd om muskel- og skeletbesvær i 2010

Jobgrupper

Resultater for i hvor høj grad deltagere i forskellige jobgrupper siger, at de er enige i at ’Smerter øges ved fysisk aktivitet’. Følgende jobgrupper er statistisk set (signifikant) oftere enige i denne påstand end gennemsnittet:

  • Postbude 
  • Ejendomsfunktionærer 
  • Murere og andre bygningsarbejdere 
  • Slagteriarbejdere 
  • Rengøringsassistenter 
  • Metalarbejdere, ufaglærte - industri
  • Mekanikere og maskin- og metalmontører - industri
  • Ekspedienter
  • Lager- og havnearbejdere
  • Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
  • Dagplejere.

Se svarene om at ’Smerter øges ved fysisk aktivitet’, fordelt på jobgrupper.

Resultater for i hvor høj grad deltagere i forskellige jobgrupper siger, at de er enige i, at ’Hvis smerter øges, er det tegn på, at man burde stoppe med at gøre det, man er i gang med, indtil smerten er blevet mindre’. Følgende jobgrupper er statistisk set (signifikant) oftere enige i denne påstand end gennemsnittet:

  • Faglærte Maskinarbejdere - industri 
  • Serveringspersonale 
  • Elektrikere  
  • Medie- og reklamefolk  
  • Militær og civilforsvarspersonel 
  • EDB-folk 
  • Folkeskolelærere.

Se svarene om at 'Hvis smerter øges, er det tegn på, at man burde stoppe med at gøre det, man er i gang med, indtil smerten er blevet mindre', fordelt på jobgrupper.

Resultater for i hvor høj grad deltagere i forskellige jobgrupper siger, at de er enige i, at ’Jeg bør ikke udføre mine normale aktiviteter eller arbejde, med den smerte jeg har nu’. Følgende jobgrupper er statistisk set (signifikant) oftere enige i denne påstand end gennemsnittet.

  • Slagteriarbejdere 
  • Blikkenslagere - byggeri 
  • Metalarbejdere, ufaglærte - industri 
  • Lager- og havnearbejdere 
  • Rengøringsassistenter  
  • Elektrikere 
  • Tømrere og snedkere - byggeri 
  • Faglærte maskinarbejdere - industri  
  • Ejendomsfunktionærer 
  • Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere 
  • Murere og andre bygningsarbejdere 
  • Mekanikere og maskin- og metalmontører - industri 
  • Pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Se svarene om at ’Jeg bør ikke udføre mine normale aktiviteter eller arbejde, med den smerte jeg har nu’, fordelt på jobgrupper.

Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser, som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på, hvilke jobgrupper der ligger højt i ovenstående analyser.

Alder og køn

  • Flere mænd og kvinder på 18-24 år var enige i at ’Smerter øges ved fysisk aktivitet’ sammenlignet med ældre mænd og kvinder (18-24 år: mænd 47 %; kvinder 47 % sammenlignet med 50-59 år: mænd 38 %; kvinder: 32 %).
  • Flere kvinder på 18-24 år var enige i at ’Hvis smerter øges, er det tegn på, at man burde stoppe med at gøre det, man er i gang med, indtil smerten er blevet mindre’ sammenlignet med ældre kvinder (75 % fra 18-24 år; 62 % fra 50-59 år).
  • Færre mænd og kvinder på 18-24 år var enige i at ’Jeg bør ikke udføre mine normale aktiviteter eller arbejde, med den smerte jeg har nu’ sammenlignet med ældre mænd og kvinder (18-24 år: mænd 20 %; kvinder 19 % sammenlignet med 50-59 år: mænd 26 %; kvinder 21 %).

Se svarene om at ’Smerter øges ved fysisk aktivitet’, fordelt på alder og køn.
Se svarene om at 'Hvis smerter øges, er det tegn på, at man burde stoppe med at gøre det, man er i gang med, indtil smerten er blevet mindre', fordelt på alder og køn.
Se svarene om at ’Jeg bør ikke udføre mine normale aktiviteter eller arbejde, med den smerte jeg har nu’, fordelt på alder og køn.

Læs mere om holdninger og adfærd om muskel- og skeletbesvær

Hjemmesiden job & krop.


 

 

 09.06.2011
Kontakt: Andreas Holtermann
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518