Selvrapporterede sygdomsdiagnoser er med i NFA's landsdækkende spørgeskemaundersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’.
Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om sygdomsdiagnoser indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn.
Læsevejledning
Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse den korte beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.
Hovedkonklusioner
- Mellem 53 % og 56 % af de erhvervsaktive deltagere oplyser, at de på et eller andet tidspunkt i deres liv har fået at vide af deres læge, at de har en eller flere langvarige sygdomme. Hyppigst er der tale om eksem, rygsygdom eller depression.
-
Jobgrupper: Forekomsten af sygdomme varierer mellem jobgrupper, men det er forskelligt fra sygdom til sygdom, hvilke jobgrupper, der har de højeste frekvenser af selvrapporterede sygdomsdiagnoser. Sukkersyge og hjertekarsygdom er de selvrapporterede diagnoser, der udviser den største variation mellem jobgrupper.
-
Alder: Depression, sukkersyge, hjertekarsygdom og kræft er hyppigere blandt ældre, mens astma (og eksem) er hyppigere blandt yngre.
-
Køn: Kvinder har størst hyppighed af eksem, depression og kræft, mens sukkersyge, hjerte-kar-sygdom og nedsat hørelse forekommer hyppigst blandt mænd.
Kort om selvrapporterede sygdomsdiagnoser
Selvrapporterede sygdomsdiagnoser bruges ofte i spørgeskemaundersøgelser som et indirekte mål for sygelighed. Disse mål bør fortolkes med forsigtighed, fordi der ikke er brugt klare kriterier til at fastslå diagnosen. Selvrapporterede sygdomsdiagnoser kan dog være nyttige, specielt når det gælder viden om sygdomme hvor man ikke kan identificere hyppigheden af sygdommen ved at se på fx hospitalsindlæggelser og medicinforbrug eller ved at stille mere detaljerede spørgsmål om sygdommen.
Spørgsmål om selvrapporterede sygdomsdiagnoser
Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ stillede otte spørgsmål om sygdomsdiagnoser. Spørgsmålene var formuleret:
- Har en læge nogensinde fortalt dig, at du har eller har haft en eller flere af følgende sygdomme?
- Depression
- Astma
- Sukkersyge
- Hjerte-kar-sygdom
- Kræft
- Eksem
- Rygsygdom
- Anden langvarig sygdom
Der blev desuden stillet et spørgsmål om nedsat hørelse.
For hver sygdom var svarmulighederne: 'Ja', 'Nej', 'Aldrig'.
Resultater om selvrapporterede sygdomsdiagnoser
Hvis nedsat hørelse medregnes som en sygdom, rapporterer 56 % af deltagerne, at de på et eller andet tidspunkt i deres liv har fået at vide, at de har en langvarig sygdom. Hvis nedsat hørelse udelades er tallet 53 %. Hyppigst er der tale om:
- Eksem: 20 % af deltagerne
- Rygsygdom: 16 % af deltagerne
- Depression: 12 % af deltagerne.
Hyppigheden af sygdommene varierer fra jobgruppe til jobgruppe, og det er forskelligt fra sygdom til sygdom, hvilke jobgrupper, der har de højeste frekvenser af selvrapporterede sygdomsdiagnoser.
De to sygdomme, der udviser størst forskel mellem jobgrupperne, når der kontrolleres for køn og alder er
- Sukkersyge
- Hjerte-kar-sygdom.
Undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ giver ikke mulighed for at vurdere om forskellene i sygdomshyppighed skyldes faktorer i jobbet eller faktorer hos de personer der har et bestemt erhverv.
Resultater om selvrapporterede sygdomsdiagnoser
Jobgrupper
Følgende jobgrupper rapporterer statistisk signifikant oftere eksem end øvrige jobgrupper:
- Kokke, køkkenmedhjælpere, økonomaer
- Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
- Pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Se svarene om selvrapporteret eksem, fordelt på jobgrupper.
Følgende jobgrupper rapporterer statistisk signifikant oftere rygsygdomme end øvrige jobgrupper:
- Blikkenslagere - byggeri
- Murere og andre bygningsarbejdere
- Undervisnings- og omsorgsarbejdere, handicappede.
Se svarene om selvrapporteret rygsygdom, fordelt på jobgrupper.
Følgende jobgrupper rapporterer statistisk signifikant oftere depression end øvrige jobgrupper:
- Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
- Rengøringsassistenter
- Pædagoger og pædagogmedhjælpere
- Alment kontorarbejde
- Folkeskolelærere.
Se svarene om selvrapporteret depression, fordelt på jobgrupper.
Følgende jobgrupper rapporterer statistisk signifikant oftere sukkersyge end øvrige jobgrupper:
- Ejendomsfunktionærer
- Militær og civilforsvarspersonel
- Metalarbejdere, ufaglærte - industri.
Se svarene om selvrapporteret sukkersyge, fordelt på jobgrupper.
Følgende jobgrupper rapporterer statistisk signifikant oftere hjerte-kar-sygdom end øvrige jobgrupper:
- Politi og fængselspersonale
- Ejendomsfunktionærer.
Se svarene om selvrapporteret hjerte-kar-sygdom, fordelt på jobgrupper.
Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på, hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.
Alder og køn
Fordelingen af selvrapporterede diagnoser for køn og alder følger velkendte mønstre fra andre befolkningsgrupper.
- Således er der størst hyppighed af eksem, depression og kræft blandt kvinder, mens sukkersyge, hjerte-kar-sygdom og nedsat hørelse forekommer hyppigst blandt mænd. Der er ikke signifikant kønsforskel for astma.
- Depression, sukkersyge, hjerte-kar-sygdom og kræft er hyppigere blandt ældre, mens astma bliver rapporteret hyppigere blandt yngre.
- Endelig er der en svag overvægt af eksem blandt yngre.
Se svarene om selvrapporteret eksem, fordelt på alder og køn.
Se svarene om selvrapporteret rygsygdom, fordelt på alder og køn.
Se svarene om selvrapporteret depression, fordelt på alder og køn.
Se svarene om selvrapporteret sukkersyge, fordelt på alder og køn.
Se svarene om selvrapporteret hjerte-kar-sygdom, fordelt på alder og køn.
Se svarene om selvrapporteret astma, fordelt på alder og køn.
Se svarene om selvrapporteret kræft, fordelt på alder og køn.
Se svarene om selvrapporteret nedsat hørelse, fordelt på alder og køn.
Læs mere om sygdomsdiagnoser
NFA’s Erhverv og Hospitalbehandlingsregister viser, hvor hyppigt medarbejdere i bestemte job og brancher har kontakt med et hospital i relation til en række forskellige sygdomme. Fordelen ved diagnoserne i Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret er, at de er mere pålidelige og har højere gyldighed end de selvrapporterede diagnoser i undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’. Data i Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret undervurderer dog typisk hyppigheden af sygdomme, som ikke nødvendigvis kræver kontakt til et hospital.
Læs også de deskriptive analyser om:
