FreeTextSearch

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Oplevelsen af sundhedsfremme på arbejdspladsen indgår i NFA's landsdækkende spørgeskemaundersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’.

Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om sundhedsfremme på arbejdspladsen indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn.

Læsevejledning

Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse den korte beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.

Hovedkonklusioner

’Behandlingsordning’ og ’Motionsfaciliteter’ ser ud til at være de hyppigst tilgængelige tilbud om sundhedsfremme på de danske arbejdspladser. ’Sund kost’, Sundhedstjek’ og ’Behandlingsordning’ er de tilbud, deltagerne hyppigst oplyser, at de anvender på arbejdspladsen.
Jobgrupper: I jobgrupper med lavtuddannede er der generelt færre, der oplever tilgængelighed til sundhedsfremme.
Selvstændige samt mekanikere og maskin- og metalmontører er eksempler på jobgrupper, hvor færre end gennemsnittet oplyser, at de får tilbud om sundhedsfremme, men hvor flere end gennemsnittet oplyser, at de anvender tilbuddet, når det er tilgængeligt.
Sygeplejersker samt ingeniører og arkitekter er eksempler på jobgrupper, hvor færre end gennemsnittet oplyser, at de anvender tilbud om sundhedsfremme, selvom tilgængeligheden er høj.
Alder: Blandt kvinder og mænd i alderen 18-24 år er der generelt færre, der oplyser, at de får tilbud om sundhedsfremme via arbejdspladsen end deres ældre kolleger.
Køn: Blandt mænd på 18-24 år er der færre, der oplyser, at de får tilbud om ’Sund kost’ end mænd i de øvrige aldersklasser.
Kvinder på 18-24 år oplyser i mindre grad, at de anvender ’Behandlingstilbud’ og tilbud om ’Sund kost’ end kvinder i de øvrige aldersgrupper.

Kort om sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsfremme som fx motionstilbud, sund kost, rygestop og sundhedstjek vinder i stigende grad indpas på danske arbejdspladser og kan potentielt have indflydelse på sundhedstilstanden hos den arbejdende del af befolkningen. Sundhedsfremme er med til at øge individets kontrol over egen sundhed, og arbejdspladsen er en oplagt arena for at nå en stor gruppe af befolkningen. I 2007 rapporterede hovedparten af danske virksomheder, at de havde en eller anden form for sundhedsfremmepolitik. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport ’Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007’. Men i hvor høj grad når sundhedsfremme ud til medarbejderne? Er tilbud om sundhedsfremme lige tilgængeligt for mænd og kvinder i forskellige alders- og jobgrupper? Og i hvor høj grad anvender medarbejderne de tilbud, de får?

Spørgsmål om sundhedsfremme på arbejdspladsen

Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ omfattede et spørgsmål om tilgængeligheden og anvendelsen af seks forskellige tilbud om sundhedsfremme via arbejdspladsen. Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt om følgende:

Har du indenfor det sidste år fået TILBUD om sundhedsfremme via din arbejdsplads? – og har du benyttet tilbuddet?
Rygestop
Sund kost
Motionsfaciliteter
Ugentlige motionstilbud
Behandlingsordning (fysioterapi, psykolog el. lign.)
Sundhedstjek.

Deltagerne kunne svare ’Nej’, ’Ja, tilbudt i arbejdstiden’ eller ’Ja, tilbudt udenfor arbejdstiden’ på spørgsmålet. Derudover blev de bedt om at sætte et kryds ud for de tilbud, som de havde anvendt. Resultaterne viser, i hvor høj grad deltagerne oplyser, at de har adgang til de forskellige tilbud om sundhedsfremme. De viser også, i hvor høj grad de deltagere, som har svaret ’Ja’ til, at det pågældende tilbud om sundhedsfremme er tilgængeligt via deres arbejdsplads, anvender tilbuddet.

Dette er en summarisk opgørelse af data. Der kan være forskellige årsager til, at en given gruppe oplyser en given anvendelse. Det er sandsynligt, at deltagernes arbejdsvilkår påvirker deres anvendelse af et tilbud. Fx kan lav indflydelse eller lav fleksibilitet i arbejdet begrænse en deltagers mulighed for eksempelvis at bruge en motionsordning i arbejdstiden. På samme måde kan behovet for tilbuddet påvirke anvendelsen. Fx vil en ikke-ryger naturligvis ikke anvende et tilbud om rygestopkursus. Endelig kan deltagernes ansættelse variere. Fx kan deltids- eller timelønnet arbejde forekomme hyppigere eksempelvis blandt unge mellem 18-24 eller i bestemte jobgrupper.

Resultater om sundhedsfremme på arbejdspladsen

Generelt om tilgængelighed og anvendelse

Deltagerne oplyser hyppigst tilgængelighed til sundhedsfremmetilbud om ’Behandlingsordning’ og ’Motionsfaciliteter’. Disse tilbud er tilgængelige for 35 % af det samlede antal deltagere.
Ud af de deltagere, som får tilbudt sundhedsfremme, oplyser 53 %, at de anvender tilbuddet om ’Sund kost’, 45 % at de anvender tilbuddet om ’Sundhedstjek’, og 39 % at de anvender tilbuddet om ’Behandlingsordning’.
Nogle tilbud anvendes i mindre grad end andre. Det gælder eksempelvis ’Rygestop’.

Jobgrupper

Oplysningerne fra deltagerne tyder på, at der er forskel på deltagernes tilgængelighed til sundhedsfremme via arbejdspladsen på tværs af job- og aldersgrupper. Men uligheden afspejler sig ikke i en systematisk ulighed i anvendelsen af tilbuddene på tværs af job- og aldersgrupper.
Blandt jobgrupper med lavtuddannede er der generelt færre, der oplyser, at de har tilgængelighed til sundhedsfremme. Den lave tilgængelighed gælder især tilbuddet om ’Ugentlige motionstilbud’, hvor lavtuddannede udgør 70 % af dem med lav tilgængelighed og 0 % af dem med høj tilgængelighed.
Andelen af jobgrupper med lavtuddannede er ligeligt fordelt blandt de jobgrupper, som oplyser, at de i høj og lav udstrækning anvender tilbud om sundhedsfremme. Jobgrupper med en stor andel af lavtuddannede ser derfor ud til at anvende tilbud om sundhedsfremme i samme udstrækning som de øvrige jobgrupper.
I nogle jobgrupper er der færre end gennemsnittet, som oplyser, at de får tilbudt sundhedsfremme, men flere end gennemsnittet der anvender tilbuddet, når det er tilgængeligt. Det drejer sig om selvstændige (’Behandlingstilbud’) og mekanikere og maskin- og metalmontører (’Rygestop’).
I nogle jobgrupper er der færre, der oplyser, at de anvender tilbuddet, selvom deres tilgængelighed til sundhedsfremme er høj. Det drejer sig om sygeplejersker (’Ugentlige motionstilbud’ og ’Motionsfaciliteter’) og ingeniører og arkitekter (’Ugentlige motionstilbud’).

Som tidligere nævnt, kan deltagernes anvendelse af sundhedstilbud være påvirket af både motivation, behov og arbejdsvilkår. Eksempelvis kan et job med skiftende vagter begrænse den ansattes mulighed for at anvende et sundhedsfremmetilbud.

Se svarene om sundhedsfremme på arbejdspladsen fra alle deltagerne i undersøgelsen fordelt på jobgrupper. Resultaterne om anvendelse omfatter kun de deltagere, som har oplyst, at de har adgang til det pågældende tilbud.

Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser, som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.

Alder og køn

Blandt kvinder og mænd i alderen 18-24 år er der generelt færre, der oplyser, at de får tilbud om sundhedsfremme via arbejdspladsen end kvinder og mænd i de øvrige aldersklasser. Dette gælder for ’Behandlingstilbud’, ’Ugentlige motionstilbud’, ’Sundhedstjek’, ’Rygestop’ og ’Motionsfaciliteter’.
Blandt mænd på 18-24 år er der færre, der oplyser, at de får tilbud om ’Sund kost’ end mænd i de øvrige aldersklasser.
Tilbuddene om ’Ugentlige motionstilbud’, ’Sundhedstjek’, ’Rygestop’ og ’Motionsfaciliteter’ bliver tilsyneladende anvendt lige meget af alle aldersgrupper.
’Behandlingstilbud’ og tilbud om ’Sund kost’ bliver tilsyneladende anvendt i mindre grad af kvinder i alderen 18-24 år end af kvinder i de øvrige aldersgrupper. Der skal tages forbehold for, at gruppen mellem 18-24 år kun udgør en tiendedel af alle deltagere. Det er desuden sandsynligt, at eksempelvis deres ansættelsesforhold er markant forskellige fra de tre øvrige alderskategorier, hvilket kan medvirke til, at unge sjældnere får tilbudt sundhedsfremme.

Se svarene om sundhedsfremme på arbejdspladsen fra alle deltagerne i undersøgelsen fordelt på alder og køn.

09.06.2011

Kontakt: Marie Birk Jørgensen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518