Følelsesmæssige krav i arbejdet

Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om følelsesmæssige krav i arbejdet indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn. Derudover sammenlignes deltagernes oplysninger om følelsesmæssige krav i arbejdet med deltagernes oplysninger fra en lignende undersøgelse i 2005, ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’.

Læsevejledning

Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse den korte beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.

Hovedkonklusioner

• Jobgrupper: Socialrådgiverne er den jobgruppe, som oplever de højeste følelsesmæssige krav i arbejdet. Generelt rapporteres om de højeste følelsesmæssige krav i jobgrupper som arbejder med mennesker indenfor sundheds-, social- og undervisningsområdet. 
• Alder: De følelsesmæssige krav opleves som højere i de ældre aldersgrupper. 
• Køn: Kvinder rapporterede højere følelsesmæssige krav end mænd.
• Udvikling: De gennemsnitlige krav i arbejdet er steget statistisk signifikant fra 2005 til 2010.

Kort om følelsesmæssige krav i arbejdet

Følelsesmæssige krav i arbejdet beskriver de aspekter af arbejdet, som kræver en følelsesmæssig indsats af medarbejderen. Det antages, at disse krav oftest forekommer i personrelateret arbejde, dvs. i jobs, hvor man arbejder med mennesker. Kravene formodes at være særligt høje, hvis man arbejder med mennesker, som har store problemer, der er vanskelige at løse. Tidligere forskning fra NFA har vist, at høje følelsesmæssige krav kan have sundhedsmæssige konsekvenser. I en undersøgelse med talrige arbejdsmiljøfaktorer var følelsesmæssige krav en af de få faktorer, som var stærkt relateret til risikoen for langtidssygefravær. I en anden undersøgelse var høje følelsesmæssige krav relateret til en forhøjet risiko for behandling med antidepressiv medicin. Derudover viste studiet, at sammenhængen mellem personrelateret arbejde (arbejde med mennesker) og risikoen for behandling med antidepressiv medicin delvist kunne forklares med høje følelsesmæssige krav.

Spørgsmål om følelsesmæssige krav på arbejde

Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ omfattede tre spørgsmål om følelsesmæssige krav i arbejdet. Spørgsmålene er udviklet og afprøvet i spørgeskemaet ‘Copenhagen Psychosocial Questionnaire version II’ (COPSOQ II) af Jan Hyld Pejtersen, Tage Søndergaard Kristensen, Vilhelm Borg og Jakob Bue Bjørner:

• I hvor høj grad
  … er dit arbejde følelsesmæssigt belastende?
   …bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?
• Hvor ofte
  …skal du tage stilling til andre menneskers problemer i dit arbejde?

Svarmulighederne omhandlede, i hvilken grad eller hvor ofte deltageren oplevede følelsesmæssige krav. Med hensyn til de to første spørgsmål var svarkategorierne ’I meget høj grad’, ’I høj grad, ‘Delvist’, ‘I ringe grad’, ‘I meget ringe grad’.

Med hensyn til det tredje og sidstnævnte spørgsmål var svarkategorierne ‘Altid’, ‘Ofte’, ‘Sommetider’, ‘Sjældent’, ‘Aldrig’. Svarene er opsummeret på en skala fra 0 (ingen følelsesmæssige krav) til 100 (den højeste grad af følelsesmæssige krav).

Resultater om følelsesmæssige krav i arbejdet i 2010

Jobgrupper

Resultaterne for følelsesmæssige krav fordelt på jobgrupper.

Følgende jobgrupper oplevede statistisk signifikant højere følelsesmæssige krav end øvrige jobgrupper:

• Socialrådgivere
• Undervisnings- og omsorgsarbejde, handicappede klienter
• Folkeskolelærere
• Sygeplejersker
• Fysio- og ergoterapeuter
• Læger og tandlæger
• Pædagoger og pædagogmedhjælpere
• Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
• Politi og fængselspersonale
• Gymnasielærere
• Dagplejere
• Lærere på mellemuddannelser
• Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora
• Chefer.

Følgende jobgrupper oplevede statistisk signifikant lavere følelsesmæssige krav end øvrige jobgrupper:

• Sælgere
• Ingeniører og arkitekter
• Militær- og civilforsvarspersonel
• Alment kontorarbejde
• Kokke, køkkenmedhjælpere, økonomaer
• EDB-folk
• Teknikere
• Landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere
• Akademikere, naturvidenskab
• Rengøringsassistenter
• Ekspedienter
• Postbude
• Metalarbejdere, ufaglærte - industri
• Bogholdere og revisorer
• Mekanikere og maskin- og metalmontører - industri
• Lager- og havnearbejdere
• Murere og andre bygningsarbejdere
• Faglærte maskinarbejdere - industri
• Slagteriarbejdere
• Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere
• Elektrikere
• Tømrere og snedkere - byggeri
• Laboranter
• Blikkenslagere - byggeri.

Resultaterne viser, at næsten alle jobgrupper, som oplever høje følelsesmæssige krav kommer fra områder, hvor man udfører personrelateret arbejde, dvs. hvor man arbejder med mennesker. Det er især indenfor sundheds-, social- og undervisningsområdet, hvor de følelsesmæssige krav er høje. Men resultaterne viser også, at chefer og akademikere fra samfundsvidenskab og humaniora oplever statistisk signifikant højere følelsesmæssige krav end øvrige jobgrupper, selvom de ikke medregnes til det arbejdsområde, som typisk er personrelateret.

Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på, hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.

Se svarene om følelsesmæssige krav i arbejdet, fordelt på jobgrupper.

Alder og køn

Resultaterne for følelsesmæssige krav opgjort på køn og alder:

• Kvinder rapporterer om statistisk signifikant højere følelsesmæssige krav end mænd (49 versus 40 point på skalaen).
• For både mænd og kvinder er de følelsesmæssige krav højere i de ældre aldersgrupper end blandt de yngre. 

Se svarene om følelsesmæssige krav i arbejdet, fordelt på alder og køn.

Udvikling i følelsesmæssige krav i arbejdet fra 2005 til 2010

De gennemsnitlige oplevede følelsesmæssige krav i arbejdet i Danmark er steget fra 34,5 punkter i 2005 til 39,0 punkter i 2010. Det viser en sammenligning af deltagernes svar på to af de tre spørgsmål om følelsesmæssige krav (spørgsmål om følelsesmæssige belastende eller følelsesmæssige berørende arbejde) i de to år. Stigningen er statistisk signifikant.

NFA har foretaget yderligere analyser af udviklingen i deltagernes følelsesmæssige krav i arbejdet fra 2005 til 2010. Resultaterne viser, at udviklingen ikke kan forklares ved en udvikling i deltagernes jobsammensætning.

Find tidsudviklingen for følelsesmæssige krav fra 2005 til 2010 her.

Læs mere om følelsesmæssige krav i arbejdet

Om følelsesmæssige krav og sygefravær:
Rugulies R, Aust B & Pejtersen JH. Do psychosocial work environment factors measured with scales from the Copenhagen Psychosocial Questionnaire predict register-based sickness absence of 3 weeks or more in Denmark? Scandinavian Journal of Public Health 2010;38(3 Suppl):42-50.

Om personrelateret arbejde, følelsesmæssige krav og risiko for behandling med antidepressiv medicin:
Madsen IEH, Diderichsen F, Burr H & Rugulies R. Person-related work and incident use of antidepressants: relations and mediating factors from the Danish work environment cohort study. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2010;36(6):435-444.

Om måling af følelsesmæssige krav i særnummer om spørgeskemaet ’Copenhagen Psychosocial Questionnaire’:
Pejtersen JH, Kristensen TS, Borg V & Bjorner JB. The second version of the Copenhagen Psychosocial Questionnaire. Scandinavian Journal of Public Health 2010;38(Suppl 3):8-24.