Indflydelse

Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om indflydelse indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn. Derudover sammenlignes deltagernes oplysninger om indflydelse med deltagernes oplysninger fra en lignende undersøgelse i 2005, ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’.

Læsevejledning

Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse den korte beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.

Hovedkonklusioner

• Jobgrupper: Deltagere fra jobgrupper som fx slagteriarbejdere, lager- og havnearbejdere samt postbude vurderer, at deres indflydelse på arbejdet er signifikant lavere end gennemsnittet. Deltagere fra jobgrupper som fx selvstændige, universitetsforskere og akademikere vurderer, at deres indflydelse er signifikant højere end gennemsnittet.
• Alder: Unge mellem 18-24 år vurderer, at deres indflydelse er signifikant mindre end gennemsnittet.
• Køn: Kvinder oplever signifikant mindre indflydelse end mænd oplever.
• Udvikling: I perioden fra 2005 til 2010 er deltagernes vurdering af deres indflydelse på eget arbejde i gennemsnit faldet med et procentpoint.

Kort om indflydelse

Indflydelse handler om den ansattes egen arbejdssituation. Forskning har vist, at indflydelse har betydning i forhold til stress og psykisk arbejdsmiljø, blandt andet fordi indflydelse giver medarbejderne mulighed for at tilpasse arbejdet til egne behov og for at lære på jobbet. Indflydelse har negativ betydning, hvis den er lav og er kombineret med høje krav i arbejdet. Meget høj grad af indflydelse sammen med meget høje krav kan i nogle arbejdssammenhænge medføre, at den ansatte ikke kan overskue og forudsige arbejdet, hvilket også kan være belastende. Social støtte fra overordnede og transformationsledelse er derfor også vigtige for betydning af indflydelse.

Deltagerne i undersøgelsen har svaret på to spørgsmål om indflydelse, som begge handler om forhold, der har umiddelbar betydning for dem – om de er med til at tilrettelægge arbejdet og hvor ofte de har stor indflydelse på beslutninger vedrørende eget arbejde. Spørgsmålene gør det muligt at måle deltagernes direkte indflydelse på arbejdet. Undersøgelsen siger ikke noget om deltagernes indflydelse gennem fx samarbejdsudvalg eller lignende.

Spørgsmål om indflydelse

Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ omfattede to spørgsmål om indflydelse:

1. Er du med til at tilrettelægge dit eget arbejde? (Fx hvordan det skal gøres, eller hvem du skal arbejde sammen med). 
2. Hvor ofte har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde?

Svarmulighederne på spørgsmål 1 var, hvor hyppigt det sker: ’Altid’, ’Som regel’, ’Som regel ikke’, ’Aldrig’. Hvis deltageren har svaret ’Altid’, får svaret værdien 100. Har deltageren svaret ’Aldrig’, får svaret værdien 0. Høj værdi svarer til, at deltageren har meget indflydelse på arbejdet.

Svarmulighederne på spørgsmål 2 var, hvor hyppigt det sker: ’Altid’, ’Ofte’, ’Sommetider’, ’Sjældent’, ’Aldrig/næsten aldrig’. Hvis deltageren har svaret ’Altid’, får svaret værdien 100. Har deltageren svaret ’Aldrig/næsten aldrig’, får svaret værdien 0. Høj værdi svarer altså til, at deltageren har meget indflydelse på arbejdet.

Resultater om indflydelse i 2010

Jobgrupper

Resultaterne for arbejdsrelateret direkte indflydelse opgjort på jobgrupper. Gennemsnittet for indflydelse er 68,9. Det betyder, at deltagerne i gennemsnit vurderer, at de ’Som regel’ har indflydelse.

Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer deres indflydelse signifikant lavere end gennemsnittet. Det drejer sig hovedsagelig om service- og industriarbejde, hvor de ansatte har ingen, eller korte og mellemlange uddannelser. Jobgrupperne er vist med faldende værdier for indflydelse:

• Alment kontorarbejde
• Murere og andre bygningsarbejdere
• Sygeplejersker
• Tømrere og snedkere - byggeri
• Rengøringsassistenter
• Mekanikere og maskin- og metalmontører - industri
• Politi og fængselspersonale
• Militær og civilforsvarspersonel
• Kontormedhjælpere og telefonister
• Serveringspersonale
• Metalarbejdere, ufaglærte - industri
• Ekspedienter
• Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
• Postbude
• Lager- og havnearbejdere
• Slagteriarbejdere.

De sidste fire jobgrupper vurderer at have mere end 10 procentpoint mindre indflydelse end gennemsnittet. De er dermed tæt på svarkategorien ’Sommetider’.

Deltagere fra følgende jobgrupper vurderer deres indflydelse signifikant højere end gennemsnittet. Det drejer sig hovedsageligt om selvstændige eller jobgrupper med længerevarende uddannelser. Jobgrupperne er vist med faldende værdier for indflydelse:

• Selvstændige
• Universitetsforskere
• Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora
• Chefer
• Akademikere, naturvidenskab
• Lærere på mellemuddannelser
• Ingeniører og arkitekter
• Fysio- og ergoterapeuter
• EDB-folk
• Kontorfunktionærer, privatansatte og fuldmægtige
• Folkeskolelærere
• Bogholdere og revisorer
• Sælgere
• Undervisnings- og omsorgsarbejde, handicappede.

Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på, hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.

Se svarene om indflydelse fordelt på jobgrupper.

Alder og køn

Resultaterne for indflydelse opgjort for alder og køn.

• Mænds vurdering af indflydelse er signifikant højere end kvinders vurdering (gennemsnitsscore mænd: 70,9; kvinder: 67,1). Forskellen mellem mænd og kvinder er ca. 4 procentpoint.
• Mænd og kvinder i alderen 18-24 år vurderer deres indflydelse signifikant lavere end gennemsnittet. Forskellen er på ca. 20 procentpoint.

Se svarene om indflydelse fordelt på alder og køn.

Udvikling i indflydelse fra 2005 til 2010

Udviklingen i indflydelse fra 2005 til 2010.

• Hvor man måske kunne have forventet en stigning i den gennemsnitlige vurdering af deltagernes indflydelse på eget arbejde på grund af den generelle forskydning mod videns- og servicejob, så er der sket et lille men signifikant fald på ca. et procentpoint i deltagernes vurdering af deres indflydelse på arbejde.

NFA har foretaget yderligere analyser af udviklingen i deltagernes indflydelse fra 2005 til 2010. Resultaterne viser, at faldet i deltagernes indflydelse bliver mere markant, hvis der tages hensyn til udviklingen i deltagernes jobsammensætning.

Find tidsudviklingen for indflydelse fra 2005 til 2010 her.