Kvantitative krav i arbejdet

Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om kvantitative krav i arbejdet indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn. Derudover sammenlignes deltagernes oplysninger om kvantitative krav i arbejdet med deltagernes oplysninger fra en lignende undersøgelse i 2005, ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’.

Læsevejledning

Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse en kort beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.

Hovedkonklusioner

• Jobgrupper: Kvantitative krav i arbejdet skelner mellem to slags krav, nemlig krav om højt arbejdstempo og krav om at klare store arbejdsmængder. Kravet om højt arbejdstempo opleves hyppigst af slagteriarbejdere, læger og tandlæger samt medie- og reklamefolk. Kravet om at klare store arbejdsmængder opleves hyppigst af medarbejdere med længerevarende uddannelse og af medarbejdere, der arbejder med mennesker samt af ledere, sælgere og kontor- og EDB-medarbejdere.
• Alder og køn: Mænd i alderen 18 til 59 år oplever oftere, at de har en stor arbejdsmængde end kvinder i samme aldersgruppe. Mænd i aldersgruppen 18-25 år oplever mere sjældent et højt arbejdstempo end mænd i de øvrige aldersgrupper. Kvinder i aldersgruppen 18-24 år oplever oftere et højt arbejdstempo end mænd i samme aldersgruppe.
• Udvikling: Fra 2005 til 2010 er der sket et fald i andelen af beskæftigede, der oplever, at det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt, mens der er stabilitet i andelen, der oplever en stor arbejdsmængde.

Kort om kvantitative krav i arbejdet

Kvantitative krav i arbejdet skelner mellem to slags krav, nemlig krav om højt arbejdstempo og krav om at klare store arbejdsmængder. Disse to slags krav følges nødvendigvis ikke ad, dvs. at der kan være krav om højt arbejdstempo, uden at der også er et krav om store arbejdsmængder. Det er derfor vigtigt at undersøge begge slags kvantitative krav. Tilsammen kan de have en effekt hos medarbejderen, der er større end hver enkelt faktors effekt hver for sig. Når en medarbejder er udsat for store kvantitative krav i arbejdet, kan det medføre forskellige helbredseffekter. Det vil især forekomme i de tilfælde, hvor ressourcerne i arbejdet i form af indflydelse, udviklingsmuligheder og støtte fra kolleger og ledere mangler.

Spørgsmål om oplevelsen af kvantitative krav i arbejdet

Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ omfattede følgende spørgsmål om svarpersonernes oplevelse af kvantitative krav:

• Hvor ofte…
  1. er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op?
  2. sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?
  3. er det nødvendigt at arbejde over?
  5. er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

De første tre spørgsmål (1, 2, 3) hang sammen i en klynge, der udtrykker medarbejdernes oplevelse af at have en stor arbejdsmængde på arbejdspladsen, mens det sidstnævnte spørgsmål (5) udtrykker oplevelsen af arbejdstempoet.

Svarmulighederne til spørgsmålene handler om hvor ofte deltageren oplevede de nævnte aspekter af kvantitative krav. Det kan være ’Altid’, ’Ofte’, ’Sommetider’, ’Sjældent’, eller ’Aldrig / næsten aldrig’. Hvis deltageren har svaret ’Altid’ scores svaret med værdien 100, mens svaret ’Aldrig / næsten aldrig’ får værdien 0, og de mellemliggende svar scores med værdierne 75, 50 og 25. En høj værdi svarer til, at deltageren oplever en høj grad af kvantitative krav og en lav værdi til at deltageren oplever en lav grad af kvantitative krav. De tre førstnævnte spørgsmål blev lagt sammen til en skala om stor arbejdsmængde, mens det fjerde spørgsmål udgør en skala om højt arbejdstempo. Værdien 100 på disse skalaer svarer til den højeste grad af kvantitative krav, mens værdien 0 svarer til den laveste grad af kvantitative krav.

Resultater om kvalitative krav i arbejdet

Jobgrupper

Resultaterne for den første skala, der måler oplevelse af stor arbejdsmængde, opgjort på jobgrupper.

Følgende jobgrupper oplever en statistisk signifikant større arbejdsmængde end andre jobgrupper:

• Universitetsforskere
• Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora
• Læger og tandlæger
• Politi og fængselspersonale
• Socialrådgivere
• Chefer
• Ingeniører og arkitekter
• EDB-folk
• Gymnasielærere
• Kontorfunktionærer, privatansatte og fuldmægtige
• Sælgere
• Akademikere, naturvidenskab
• Fysio- og ergoterapeuter
• Sygeplejersker
• Bogholdere og revisorer
• Teknikere
• Selvstændige
• Faglærte maskinarbejdere - industri.

Følgende jobgrupper oplever en statistisk signifikant mindre arbejdsmængde end andre jobgrupper:

• Pædagoger og pædagogmedhjælpere
• Murere og andre bygningsarbejdere
• Slagteriarbejdere
• Lager- og havnearbejdere
• Serveringspersonale
• Postbude
• Ekspedienter
• Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere
• Kokke, køkkenmedhjælpere, økonomaer
• Tømrere og snedkere - byggeri
• Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
• Rengøringsassistenter
• Dagplejere.

Se svarene om arbejdsmængde, fordelt på jobgrupper.

Resultaterne for den skala, der måler oplevelse af højt arbejdstempo, opgjort på jobgrupper.

Følgende jobgrupper oplever statistisk signifikant oftere et højt arbejdstempo på arbejdspladsen end andre jobgrupper:

• Slagteriarbejdere
• Læger og tandlæger
• Medie- og reklamefolk
• Postbude
• Kontormedhjælpere og telefonister
• Kokke, køkkenmedhjælpere, økonomaer
• Sælgere
• Chefer
• Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora
• Bogholdere og revisorer
• Sygeplejersker.

Følgende jobgrupper oplever statistisk signifikant sjældnere et højt arbejdstempo på arbejdspladsen end andre jobgrupper:

• Ejendomsfunktionærer
• Militær og civilforsvarspersonel
• Gymnasielærere
• Undervisnings- og omsorgsarbejde, handicappede
• Elektrikere
• Faglærte maskinarbejdere - industri
• Folkeskolelærere
• Dagplejere
• Lærere på mellemuddannelser.

Se svarene om arbejdstempo, fordelt på jobgrupper.

Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på, hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.

Alder og køn

Resultaterne for skalaen, der måler oplevelse af stor arbejdsmængde, opgjort for køn og alder. Vi har opdelt deltagerne i tre aldersgrupper: De unge i alderen 18-24 år, midtergruppen i alderen 25-49 år og de ældre i aldersgruppen 50-59 år.

• Medarbejdere i aldersgruppen 18-24 år, både blandt kvinder og mænd, oplever i betydelig grad en mindre arbejdsmængde end de to øvrige aldersgrupper.
• Mænd oplever en større arbejdsmængde end kvinder. Forskellene er relativt små, men signifikant i alle de tre aldersgrupper.

Se svarene om arbejdsmængde, fordelt på alder og køn.

Resultaterne for skalaen, der måler oplevelse af højt arbejdstempo, opgjort for køn og alder.

• Mandlige medarbejdere i aldersgruppen 18-24 år oplever sjældnere et højt arbejdstempo end mænd i de to øvrige aldersgrupper.
• Tilsvarende aldersforskel findes ikke blandt kvinder.
• Generelt set er der ikke forskel i oplevelsen af arbejdstempo mellem kvinder og mænd.
• Kvinder i aldersgruppen 18-24 år oplever oftere et højt arbejdstempo end mænd i samme aldersgruppe.

Se svarene om arbejdstempo, fordelt på alder og køn.

Højt arbejdstempo og stor arbejdsmængde: Forskellen mellem de to skalaer

Betragter man resultaterne for højt arbejdstempo og stor arbejdsmængde, ser man, at der ikke er nogen sammenhæng mellem jobgruppernes placering i forhold til de to skalaer. Der er som forventeligt nogle grupper, der ligger højt på begge skalaer, mens andre ligger højt på denne ene skala og lavt på den anden, og nogle ligger lavt på begge skalaer.

Af de 18 jobgrupper, hvor relativt mange oplever en stor arbejdsmængde, er der seks jobgrupper, hvor mange tillige oplever et højt arbejdstempo:

• Læger og tandlæger
• Akademikere
• Samfundsvidenskab og humaniora
• Sygeplejersker
• Chefer
• Bogholdere og revisorer 
• Sælgere.

I en jobgruppe oplever relativt få både højt arbejdstempo og stor arbejdsmængde:

• Dagplejere.

I tre jobgrupper er der mange, der oplever højt arbejdstempo, mens relativt få oplever stor arbejdsmængde:

• Postbude
• Kokke
• Køkkenmedhjælpere
• Økonomaer
• Slagteriarbejdere.

I to grupper er der mange, der oplever en stor arbejdsmængde, men samtidigt relativt få, der oplever højt arbejdstempo:

• Gymnasielærere 
• Faglærte maskinarbejdere - industri.

Relation til udviklingsmuligheder

De sundhedsmæssige effekter af høje kvantitative krav afhænger af, hvor gode ressourcer i form af indflydelse, udviklingsmuligheder og støtte fra kolleger og ledere, som man har i arbejdsmiljøet. Omvendt hvis man har få ressourcer i arbejdet, så ser billedet forskelligt ud for de to slags krav. Hyppigheden af stor arbejdsmængde i en jobgruppe er ofte forbundet med, at mange i jobggruppen har store udviklingsmuligheder i arbejdet. Derimod ser man, at jobggrupper med mange medarbejdere, som oplever et højt arbejdstempo også ofte samtidigt har mange medarbejdere med små udviklingsmuligheder.

Udvikling i oplevelse af kvantitative krav fra 2005 til 2010

Spørgsmålene om kvantitative krav i arbejdet blev stillet i de to undersøgelser ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’ og ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’. Det giver mulighed for at undersøge udviklingen i medarbejdernes oplevelse af kvantitative krav i arbejdet over de seneste fem år.

• I 2005 var gennemsnittet på spørgsmålet om nødvendigheden af at arbejde hurtigt 60,2 point, mens gennemsnittet i 2010 var faldet til 54,0 point. Dette fald er statistisk signifikant og indikerer, at der er sket et fald i oplevelsen af krav om at arbejde i et højt arbejdstempo blandt medarbejderne på danske arbejdspladser.
• I 2005 var gennemsnittet på skalaen om arbejdsmængde på 43,8 point, mens gennemsnittet i 2010 var til 44,2 point. Denne stigning er meget lille og ikke statistisk signifikant. Det indikerer, at der ikke er sket nogen ændring i oplevelsen af krav om arbejdsmængden blandt medarbejderne på danske arbejdspladser.

NFA har foretaget yderligere analyser af udviklingen i kravet til deltagerne om at arbejde hurtigt fra 2005 til 2010. Resultaterne viser, at udviklingen ikke kan forklares ved en udvikling i deltagernes jobsammensætning.

NFA har foretaget yderligere analyser for at undersøge resultatet ’ingen udvikling’ i krav til deltagerne om at arbejde meget fra 2005 til 2010. Analyserne viser, at deltagernes jobsammensætning ikke har indflydelse på dette resultat.

Find tidsudviklingen for kvantitative krav i arbejdet fra 2005 til 2010 her.