Psykisk velbefindende

Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om psykisk velbefindende indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn.

Læsevejledning

Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse den korte beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.

Hovedkonklusioner

• Jobgrupper: Rengøringsassistenter har et dårligere velbefindende end alle øvrige jobgrupper på tre målte skalaer, dvs. generelt psykisk velbefindende, energi og depressive symptomer. Mens andre jobgrupper også har dårlige værdier på de tre skalaer, så er rengøringsassistenter den eneste jobgruppe, som har det statistisk signifikant dårligere på alle tre målte skalaer.
• Alder: Det psykiske velbefindende er dårligere i de yngre aldersgrupper end i de ældre.
• Køn: Kvinder har et dårligere psykisk velbefindende end mænd.

Kort om psykisk velbefindende

Psykisk velbefindende har stor betydning for sygefraværet og for muligheden for at fastholde medarbejderne på arbejdspladen. Et dårligt psykisk velbefindende er stærkt forbundet med en forøget risiko for langtidssygefravær, arbejdsophør og førtidspension. Ikke kun mennesker med kliniske psykiske lidelser har en forhøjet risiko for sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Også mennesker som ikke opfylder betingelserne for en have decideret klinisk lidelse, men som har moderat forhøjede symptomer, har en høj risiko for langtidssygefravær.

Spørgsmål om psykisk velbefindende

Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ har brugt tre skalaer til at måle psykisk velbefindende: Generelt psykisk velbefindende, energi og depressive symptomer. Spørgsmålene om generelt psykisk velbefindende og energi kommer fra en dansk oversættelse af det amerikanske spørgeskema SF-36, som er et af de mest brugte spørgeskemaer til at måle selvvurderet helbred i verden. Spørgsmålene om depressive symptomer kommer fra Major Depression Inventory (MDI), som er et vidt benyttet og tidligere afprøvet måleinstrument, som er udviklet af den danske psykiater Per Bech.

Spørgsmålene om generelt psykisk velbefindende var:

• Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger...
  1. har du været meget nervøs?
  2. har du været så langt nede, at intet kunne opmuntre dig?
  3. har du følt dig rolig og afslappet?
  4. har du følt dig trist til mode?

Svarmulighederne var: ’Hele tiden’, ’Det meste af tiden’, ’En hel del af tiden’, ’Noget af tiden’, ’Lidt af tiden’ og ’På intet tidspunkt’.

For spørgsmål 1, 2 og 4 gælder, at hvis deltageren svarer ’hele tiden’, får deltageren værdien 0. Har deltageren svaret ’på intet tidspunkt’, bliver værdien 100. For spørgsmål 3 er scoren lige omvendt. Værdierne bliver opsummeret på en skala fra 0 til 100, hvor en høj værdi svarer til, at deltageren har bedre generelt psykisk velbefindende og en lav værdi til, at deltageren har et dårligere generelt psykisk velbefindende.

Spørgsmålene om energi var:

• Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger...
  1. har du følt dig veloplagt og fuld af liv?
  2. har du været fuld af energi?
  3. har du følt dig udslidt?

Svarmulighederne var: ’Hele tiden’, ’Det meste af tiden’, ’En hel del af tiden’, ’Noget af tiden’, ’Lidt af tiden’ og ’På intet tidspunkt’.

For spørgsmål 1 og 2 gælder, at hvis deltageren svarer ’hele tiden’ får svaret værdien 100. Har deltageren svaret ’på intet tidspunkt’, bliver værdien 0. For spørgsmål 3 er scoringen lige omvendt. Alle værdierne opsummeres på en skala fra 0 til 100, hvor en høj værdi svarer til, at deltageren har mere energi og en lav værdi til, at deltageren har mindre energi.

Spørgsmål om depressive symptomer var:

• Hvor stor en del af tiden i de sidste 2 uger...
  1. har du følt dig trist til mode, ked af det?
  2. har du manglet interesse for dine daglige gøremål?
  3. har du følt, at du manglede energi og kræfter?
  4. har du haft mindre selvtillid?
  5. har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse?
  6. har du følt, at livet ikke var værd at leve?
  7. har du haft besvær med at koncentrere dig, fx om at læse avis eller følge med i fjernsyn?
  8a. har du følt dig rastløs?
  8b. har du følt dig stille eller fåmælt?
  9. har du haft besvær med at sove om natten?
  10a. har du haft nedsat appetit?
  10b. har du haft øget appetit?

Svarmulighederne var: ’Hele tiden’, ’Det meste af tiden’, ’Lidt over halvdelen af tiden’, ’Lidt under halvdelen af tiden’, ’Lidt af tiden’, ’På intet tidspunkt’.

For alle spørgsmål gælder, at hvis deltageren svarer ’hele tiden’, får deltageren værdien 5. Har deltageren svaret ’på intet tidspunkt’, er værdien 0. Værdierne bliver opsummeret på en skala fra 0 til 50, hvor en høj værdi svarer til, at deltageren har flere depressionssymptomer og en lav værdi til, at deltageren har færre depressionssymptomer.

Resultater om psykisk velbefindende

Jobgrupper

Svarene til de tre skalaer – dvs. til generelt psykisk velbefindende, energi og depressive symptomer, som bruges til at måle det psykiske velbefindende – hænger tæt sammen og korrelerer stærkt med hinanden.

Resultaterne for generelt psykisk velbefindende for forskellige jobgrupper.

Følgende jobgrupper oplever statistisk signifikant lavere (dvs. dårligere) generelt psykisk velbefindende end de øvrige jobgrupper:

• Alment kontorarbejde
• Pædagoger og pædagogmedhjælpere
• Ekspedienter
• Medie- og reklamefolk 
• Rengøringsassistenter.

Følgende jobgrupper oplevede statistisk signifikant højere (dvs. bedre) generelt psykisk velbefindende end de øvrige jobgrupper:

• Militær og civilforsvarspersonel
• Chefer
• Læger og tandlæger
• Selvstændige
• Bogholdere og revisorer.

Se svarene om generelt psykisk velbefindende, fordelt på jobgrupper.

Resultaterne for energi for forskellige jobgrupper.

Følgende jobgrupper oplevede statistisk signifikant lavere (dvs. dårligere) energi end de øvrige jobgrupper:

• Rengøringsassistenter 
• Metalarbejdere, ufaglærte - industri
• Pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Følgende jobgrupper oplevede statistisk signifikant højere (dvs. bedre) energi end de øvrige jobgrupper:

• Læger og tandlæger
• Chefer
• Selvstændige
• Universitetsforskere
• Militær og civilforsvarspersonel.

Se svarene om energi, fordelt på jobgrupper.

Resultaterne for depressionssymptomer for forskellige jobgrupper.

Følgende jobgrupper oplevede statistisk signifikant højere (dvs. flere) depressionssymptomer end de øvrige jobgrupper:

• Rengøringsassistenter
• Ekspedienter
• Alment kontorarbejde.

Følgende jobgrupper oplevede statistisk signifikant lavere (dvs. færre) depressionssymptomer end de øvrige jobgrupper:

• Selvstændige
• Chefer
• Mekanikere og maskin- og metalmontører - industri
• Tømrere og snedkere - byggeri
• Militær og civilforsvarspersonel
• Læger og tandlæger.

Se svarene om depressive symptomer, fordelt på jobgrupper.

Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på, hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.

Alder og køn

Resultaterne for generelt psykisk velbefindende opgjort for køn og alder.

• Kvinder rapporterer statistisk signifikant lavere generelt psykisk velbefindende end mænd (79 versus 82 point).
• For både mænd og kvinder er det generelle psykiske velbefindende lavere i de yngre aldersgrupper end de ældre.

Se svarene om generelt psykisk velbefindende, fordelt på alder og køn.

Resultaterne for energi opgjort for køn og alder.

• Kvinder rapporterer statistisk signifikant lavere energi end mænd (64 versus 68 point)
• For både mænd og kvinder er energien lavere i de yngere aldersgrupper end i de ældre.

Se svarene om energi, fordelt på alder og køn.

Resultaterne for depressionssymptomer opgjort for køn og alder.

• Kvinder rapporterer statistisk signifikant højere depressionssymptomer end mænd (7,6 versus 6,5 points)
• For både mænd og kvinder er depressionssymptomer højere i de yngre aldersgrupper end i de ældre.

Se svarene om depressive symptomer, fordelt på alder og køn.

Læs mere om psykisk velbefindende

Forskningsresumé om påvirkning af nedsat psykisk velbefindende på risiko for langtidssygefravær:

Hjarsbech PU, & Rugulies R. Milde depressive symptomer øger risiko for langt sygefravær. Forskningsresumé på NFAs hjemmeside, 17. december 2010.

Videnskabelige artikler om nedsat psykisk velbefindende og risiko for langtidssygefravær, arbejdsophør og førtidspension:

Bültmann U, Christensen KB, Burr H, Lund T & Rugulies R. Severe depressive symptoms as predictor of disability pension: A 10-year follow-up study in Denmark. European Journal of Public Health 2008;18(3):232-234.

Bültmann U, Rugulies R, Lund T, Christensen KB, Labriola M & Burr H. Depressive symptoms and the risk of long-term sickness absence: A prospective study among 4747 employees in Denmark. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 2006;41(11):875-880.

Giver H, Faber A, Hannerz H, Stroyer J & Rugulies R. Psychological well-being as a predictor of dropout among recently qualified Danish eldercare workers. Scandinavian Journal of Public Health 2010;38(3):239-245.

Hjarsbech PU, Andersen RV, Christensen KB, Aust B, Borg V & Rugulies R. Clinical and non-clinical depressive symptoms and risk of long-term sickness absence among female employees in the Danish eldercare sector. Journal of Affective Disorders 2011;129(1-3):87-93.

Måling af generelt psykisk velbefindende og energi:

Bjorner JB, Thunedborg K, Kristensen TS, Modvig J & Bech P. The Danish SF-36 Health Survey: translation and preliminary validity studies. Journal of Clinical Epidemiology 1998;51(11):991-999.

Måling af depressionssymptomer:

Bech P, Rasmussen NA, Olsen LR, Noerholm V & Abildgaard W. The sensitivity and specificity of the Major Depression Inventory, using the Present State Examination as the index of diagnostic validity. Journal of Affective Disorders 2001;66(2-3):159-164.