Social støtte fra kolleger

Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om social støtte fra kolleger indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn. Derudover sammenlignes deltagernes oplysninger om social støtte fra kolleger med deltagernes oplysninger fra en lignende undersøgelse i 2005, ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’.

Læsevejledning

Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse den korte beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.

Hovedkonklusioner

• Jobgrupper: Deltagere som fx sælgere, mekanikere og maskin- og metalmontører, chefer og elektrikere oplever, at de får signifikant lavere social støtte fra kolleger end gennemsnittet oplever. Deltagere som fx fysio- og ergoterapeuter, dagplejere, serveringspersonale og socialrådgivere oplever at få signifikant mere social støtte fra kolleger end gennemsnittet oplever.
• Alder: Mænd og kvinder på 50-59 år oplever, at de får signifikant mindre støtte fra kolleger (henholdsvis 68,5 og 73,6) end mænd og kvinder på 18-24 år.
• Køn: Kvinder oplever at få signifikant mere social støtte fra kolleger end gennemsnittet, og mænd oplever at få signifikant mindre.
• Udvikling: I perioden fra 2005 til 2010 er deltagernes oplevelse af at få social støtte fra kolleger steget signifikant med ca. 5 procentpoint.

Kort om social støtte fra kolleger

Social støtte fra kollegerne er en vigtig del af det sociale netværk på arbejdspladsen. Det betragtes typisk som et positiv element i arbejdsmiljøet, som giver den ansatte et socialt netværk, hvor de kan hente støtte i vanskelige arbejdssituationer. Forskning har vist, at social støtte fra overordnede og kolleger er vigtig for de ansattes velbefindende og deres muligheder for at udføre et godt arbejde. Støtten handler om at få den rette hjælp på det rette tidspunkt. Den handler også om at få relevant kritik men givet på en måde, så man ikke føler sig ydmyget og går i forsvar. 

Spørgsmål om social støtte fra kolleger

Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ omfattede to spørgsmål, som fokuserer på kollegernes villighed til at lytte til deltagerens problemer i arbejdet, og om deltageren oplever at få hjælp og støtte fra kollegerne:

• Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejdet?
• Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine (nærmeste) kolleger?

For hvert spørgsmål blev deltagerne bedt om at svare på, hvor hyppigt de får støtte: ’Altid’, ’Ofte’, ’Sommetider’, ’Sjældent’, ’Aldrig/næsten aldrig’. Hvis deltageren har svaret ’Altid’, får svaret værdien 100. Har deltageren svaret ’Aldrig/næsten aldrig’, bliver værdien 0. En høj værdi svarer altså til, at deltageren oplever, at de får meget social støtte fra deres kolleger.

Resultater om social støtte fra kolleger

Jobgrupper

Resultaterne for social støtte fra kolleger opgjort på jobgrupper. Gennemsnittet er 73,1. Det betyder, at deltagerne i gennemsnit svarer, at de ’Ofte’ får social støtte fra deres kolleger.

Deltagere fra følgende jobgrupper oplever at få signifikant mindre social støtte fra deres kolleger end gennemsnittet oplever. Det drejer sig hovedsageligt om bygnings- og industriarbejde, som er domineret af mænd med korte eller mellemlange uddannelser. Jobgrupperne er vist med faldende værdier for social støtte fra kolleger:

• Sælgere
• Mekanikere og maskin- og metalmontører – industri
• Chefer
• Elektrikere
• Murere og andre bygningsarbejdere
• Postbude
• Tømrere og snedkere - byggeri
• Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere
• Slagteriarbejdere.

Sælgere og chefer findes i denne gruppe, hvilket til dels er et vilkår i jobbet. Det kunne give anledning til at undersøge, om mellemledere kunne få større kollegial støtte fra andre mellemledere.

Deltagere fra følgende jobgrupper oplever at få signifikant mere social støtte fra deres kolleger end gennemsnittet oplever. Det drejer sig hovedsageligt om service-, undervisnings- og sundhedsarbejde med overvægt af kvinder med mellemlange uddannelse. Jobgrupperne er vist med faldende værdier for social støtte fra kolleger:

• Fysio- og ergoterapeuter
• Dagplejere
• Serveringspersonale
• Socialrådgivere
• Bankfunktionærer
• Folkeskolelærere
• Kontormedhjælpere og telefonister
• Pædagoger og pædagogmedhjælpere
• Sygeplejersker
• Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
• Undervisnings- og omsorgsarbejde, handicappede.

Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser, som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.

Se svarene om social støtte fra kolleger fra alle deltagerne i undersøgelsen, fordelt på jobgrupper.

Alder og køn

Resultaterne for social støtte fra kolleger opgjort for alder og køn, som kønsmæssigt stemmer overens med fordelingen på jobbrancher.

• Kvinder oplever, at de får mere social støtte fra kolleger, end mænd oplever, de får. (gennemsnitsscore mænd: 69,9, kvinder: 75,8). Forskellen på ca. 6 procentpoint er signifikant.
• Mænd og kvinder på 50-59 år oplever, at de får mindre støtte fra kolleger, (henholdsvis 68,5 og 73,6) end mænd og kvinder på 18-24 år (henholdsvis 73,7 og 77,3) oplever de får. Forskellene på ca. 5 procentpoint er signifikante.

Se svarene om social støtte fra kolleger fra alle deltagerne i undersøgelsen, fordelt på alder og køn.

Udvikling i social støtte fra kolleger fra 2005 til 2010

Deltagernes oplevelse af at få social støtte fra kolleger er steget signifikant fra en gennemsnitlig score på 68,2 i 2005 til 73,1 i 2010. Stigningen er på ca. 5 procentpoint.

NFA har foretaget yderligere analyser af udviklingen i deltagernes sociale støtte fra kolleger fra 2005 til 2010. Resultaterne viser, at udviklingen ikke kan forklares ved en udvikling i deltagernes jobsammensætning.

Find tidsudviklingen for social støtte fra kolleger fra 2005 til 2010 her.