Social støtte fra nærmeste overordnede

Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om social støtte fra nærmeste overordnede indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn.

Læsevejledning

Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse den korte beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.

Hovedkonklusioner

• Jobgrupper: Deltagere fra jobgrupper som fx chefer, murere og andre bygningsarbejdere oplever signifikant lavere støtte fra nærmeste overordnede end gennemsnittet. Deltagere fra jobgrupper som fx bankfunktionærer, serveringspersonale og dagplejere oplever signifikant højere social støtte fra nærmeste overordnede end gennemsnittet.
• Alder: Ældre mænd oplever signifikant mindre støtte fra nærmeste overordnede end yngre mænd.
• Køn: Mænd oplever at få signifikant mindre social støtte fra nærmeste overordnede end gennemsnittet oplever.
• Udvikling: I perioden fra 2005 til 2010 er deltagernes oplevelse af at få social støtte fra nærmeste overordnede steget signifikant med ca. 6 procentpoint.

Kort om social støtte fra nærmeste overordnede

Social støtte fra nærmeste overordnede fokuserer på, i hvor høj grad den nærmeste overordnede er villig til at lytte til den ansattes problemer i arbejdet, og om den ansatte oplever at få hjælp og støtte fra nærmeste overordnede. Social støtte fra nærmeste overordnede betragtes typisk som et positiv element i arbejdsmiljøet, som kan gøre de ansatte i stand til at klare mere, fordi der bliver lyttet til dem, og de får hjælp og støtte. Forskning har vist, at social støtte fra nærmeste overordnede og kolleger er vigtig for de ansattes velbefindende og deres muligheder for at udføre et godt arbejde. Timing og form er vigtig, når det drejer sig om hjælp og støtte – Kommer støtten, når der er brug for den? Er det den rigtige form for støtte? At give ’gode råd’, når den ansatte ikke har bedt om det eller føler behov for det, kan være værre end ingenting.

Spørgsmål om social støtte fra nærmeste overordnede

Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ omfattede to spørgsmål om social støtte fra nærmeste overordnede:

• Hvor ofte er din nærmeste overordnede villig til at lytte til dine problemer med arbejdet? 
• Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine nærmeste overordnede?

For begge spørgsmål var det muligt at svare på, hvor hyppigt deltageren får støtte: ’Altid’, ’Ofte’, ’Sommetider’, ’Sjældent’, ’Aldrig/næsten aldrig’. Har deltageren svaret ’Altid’, får svaret værdien 100. Har deltageren svaret ’Aldrig/næsten aldrig’, bliver værdien 0. Høj værdi svarer altså til, at deltageren har meget indflydelse på arbejdet.

Resultater om social støtte fra nærmeste overordnede

Jobgrupper

Resultaterne for social støtte fra nærmeste overordnede opgjort på jobgrupper. Gennemsnittet er 69,63. Det betyder, at deltagerne i gennemsnit svarer, at de ’Sommetider’ får social støtte fra nærmeste overordnede. Gennemsnittet er ca. 5 procentpoint under svaret ’Ofte’.

Deltagere fra følgende jobgrupper oplever at få signifikant mindre social støtte fra nærmeste overordnede, end gennemsnittet oplever. Det drejer sig hovedsageligt om bygnings- og industriarbejde, hvor de ansatte har korte eller mellemlange uddannelser. Jobgrupperne er vist med faldende værdier for social støtte fra overordnede:

• Chefer
• Murere og andre bygningsarbejdere
• Mekanikere og maskin- og metalmontører – industri
• Gymnasielærere
• Slagteriarbejdere.

Chefer findes i denne gruppe, hvilket til dels er et vilkår i jobbet. Det kunne give anledning til at undersøge mellemlederes muligheder for at få støtte fra deres nærmeste overordnede. Det er bemærkelsesværdigt, at gymnasielærere, som den eneste jobgruppe af undervisere, oplever, at de får mindre støtte fra nærmeste overordnede end gennemsnittet.

Deltagere fra følgende jobgrupper oplever at få signifikant mere social støtte fra nærmeste overordnede, end gennemsnittet oplever. Det drejer sig hovedsageligt om service- og sundhedsarbejde, hvor de ansatte har mellemlange uddannelser. Jobgrupperne er vist med faldende værdier for social støtte fra overordnede:

• Bankfunktionærer
• Serveringspersonale
• Dagplejere
• Kontormedhjælpere og telefonister
• Selvstændige
• Pædagoger og pædagogmedhjælpere
• Alment kontorarbejde.

Selvstændige får også signifikant mere støtte end gennemsnittet, hvilket forekommer usandsynligt, da der bliver spurgt til nærmeste overordnede.

Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser, som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.

Se svarene om social støtte fra nærmeste overordnede, fordelt på jobgrupper.

Alder og køn

Resultaterne for social støtte fra nærmeste overordnede opgjort for køn og alder.

• Mænd oplever at få signifikant lavere social støtte fra nærmeste overordnede end kvinder oplever (gennemsnitsscore: mænd 67,4, kvinder 71,5). Forskellen er på ca. 4 procentpoint.
• For mænd er der signifikant forskel i forhold til alder. Ældre mænd oplever at få signifikant mindre social støtte fra nærmeste overordnede end yngre mænd oplever.

Se svarene om social støtte fra nærmeste overordnede, fordelt på alder og køn.

Udvikling i social støtte fra nærmeste overordnede fra 2005 til 2010

Deltagernes oplevelse af at få social støtte fra nærmeste overordnede er steget signifikant fra en gennemsnitlig score på 63,3 2005 til 69,6 i 2010. Stigningen er på ca. 6 procentpoint.

NFA har foretaget yderligere analyser af udviklingen i deltagernes sociale støtte fra nærmeste overordnede fra 2005 til 2010. Resultaterne viser, at udviklingen ikke kan forklares ved en udvikling i deltagernes jobsammensætning.

Find tidsudviklingen for social støtte fra nærmeste overordnede fra 2005 til 2010 her.