Udviklingsmuligheder

Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om udviklingsmuligheder indenfor forskellige jobgrupper, aldersgrupper og køn. Derudover sammenlignes deltagernes oplysninger om udviklingsmuligheder med deltagernes oplysninger fra en lignende undersøgelse i 2005, ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’.

Læsevejledning

Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse den korte beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.

Hovedkonklusioner

• Jobgrupper: Deltagere fra jobgrupper som fx slagteriarbejdere, postbude og rengøringsassistenter vurderer deres udviklingsmuligheder på arbejdet signifikant lavere end gennemsnittet gør. Deltagere fra jobgrupper som fx universitetsforskere, akademikere og gymnasie- og folkeskolelærere vurderer deres udviklingsmuligheder signifikant højere end gennemsnittet gør.
• Alder: Unge mellem 18-24 år vurderer deres udviklingsmuligheder signifikant lavere end gennemsnittet gør. Kvinder mellem 25-49 år vurderer deres udviklingsmuligheder signifikant højere end kvinder mellem 18-24 år og 50-59 år.
• Køn: Kvinder vurderer deres udviklingsmuligheder signifikant lavere end mænd, om end forskellen er lille.
• Udvikling: I perioden fra 2005 til 2010 er der ikke sket nogen signifikant ændring i udviklingsmulighederne på de danske arbejdspladser.

Kort om udviklingsmuligheder

Udviklingsmuligheder drejer sig om, hvorvidt jobbet giver den ansatte mulighed for at lære nyt på arbejdet, og om jobbet er afvekslende, og derfor stiller forskellige krav til den ansattes kompetencer. Forskning viser, at udviklingsmuligheder er en positiv jobfaktor, fordi de skaber motivation og jobtilfredshed, men også fordi de giver medarbejderne bedre muligheder for at håndtere krav i arbejdet. Udviklingsmuligheder kan ses i sammenhæng med indflydelse på arbejdet og udviklingsledelse. Et udviklende arbejde indeholder kvalitative krav, der i princippet er ”lidt for store”, også kaldet udfordringer. Den slags arbejde skaber personlig udvikling og øger kompetencerne hos de ansatte. Ensidigt arbejde og manglende udviklingsmuligheder kan skabe apati, hjælpeløshed, passivitet og frustration.

Spørgsmål om udviklingsmuligheder

Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ omfattede tre spørgsmål om udviklingsmuligheder. Deltagerne blev både spurgt direkte om deres muligheder for at udvikle deres kompetencer gennem arbejdet, og indirekte om de havde et afvekslende eller ensformigt arbejde, fordi det har stor betydning for, hvor udviklende arbejdet er:

1. I hvor høj grad har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde?
2. Er dit arbejde afvekslende?
3. Kræver dit arbejde, at du gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen?

Svarmulighederne på spørgsmål 1 var, i hvor høj grad det sker: ’I meget høj grad’, ’I høj grad’, ’I ringe grad’, ’I meget ringe grad’. Hvis deltageren har svaret ’I meget høj grad’, får svaret værdien 100. Har deltageren svaret ’I meget ringe grad’, får svaret værdien 0. Høj værdi svarer til, at deltageren vurderer at have høje udviklingsmuligheder gennem arbejdet.

Svarmulighederne på spørgsmål 2 var: ’I høj grad’, ’I nogen grad’, ’Kun i mindre grad’ og ’Nej, eller kun i ringe grad’. Hvis deltageren har svaret ’I høj grad’, får svaret værdien 100. Har deltageren svaret ’Nej, eller kun i ringe grad’, får svaret værdien 0. Høj værdi svarer altså til, at deltageren vurderer at have høje udviklingsmuligheder gennem arbejdet.
Svarmulighederne på spørgsmål 3 var: ’Næsten hele tiden’, ’Ca. 3/4 af tiden’, ’Ca. 1/2 af tiden’, ’Ca. 1/4 af tiden’, ’Sjældent/meget lidt’ og ’Aldrig’. Hvis deltageren har svaret ’Aldrig’, får svaret værdien 100. Har deltageren svaret ’Næsten hele tiden’, får svaret værdien 0. Høj værdi svarer altså til, at deltageren vurderer at have høje udviklingsmuligheder gennem arbejdet.

Resultater om udviklingsmuligheder

Jobgrupper

Resultaterne for udviklingsmuligheder opgjort på jobgrupper. Gennemsnittet for udviklingsmuligheder er 64,6. Det betyder, at deltagerne i gennemsnit vurderer, at de ’I høj grad’ har udviklingsmuligheder gennem arbejdet.

Medarbejdere i følgende jobgrupper vurderer deres udviklingsmuligheder signifikant lavere end gennemsnittet. Det drejer sig hovedsagelig om service- og industriarbejde, byggeri og landbrug, hvor de ansatte har ingen eller korte uddannelser. Jobgrupperne er vist med faldende værdier for udviklingsmuligheder:

• Kokke, køkkenmedhjælpere, økonomaer
• Alment kontorarbejde
• Murere og andre bygningsarbejdere
• Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere
• Serveringspersonale
• Landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere
• Beregnere, produktionsplanlæggere, speditører o.l.
• Metalarbejdere, ufaglærte - industri
• Ekspedienter
• Lager- og havnearbejdere
• Kontormedhjælpere og telefonister
• Rengøringsassistenter
• Postbude
• Slagteriarbejdere.

De sidste fire jobgrupper har mere end 15 procentpoint mindre udviklingsmuligheder end gennemsnittet.

Medarbejdere i følgende jobgrupper vurderer deres udviklingsmuligheder signifikant højere end gennemsnittet. Det drejer sig hovedsageligt om chefer, selvstændige og jobgrupper med mellem- og længerevarende uddannelser. Jobgrupperne er vist med faldende værdier for udviklingsmuligheder:

• Universitetsforskere
• Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora
• Gymnasielærere
• Folkeskolelærere
• Akademikere, naturvidenskab
• Fysio- og ergoterapeuter
• Læger og tandlæger
• Undervisnings- og omsorgsarbejde, handicappede
• Lærere på mellemuddannelser
• Sygeplejersker
• Ingeniører og arkitekter
• EDB-folk
• Socialrådgivere
• Kontorfunktionærer, privatansatte og fuldmægtige
• Chefer
• Pædagoger og pædagogmedhjælpere
• Militær og civilforsvarspersonel
• Ejendomsfunktionærer
• Elektrikere
• Mekanikere og maskin- og metalmontører - industri
• Selvstændige.

De første ti jobgrupper har mere end 10 procentpoint større udviklingsmuligheder end gennemsnittet. Dermed er der mere end 25 procentpoints forskel mellem top og bund på jobgruppernes udviklingsmuligheder.

Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på, hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.

Se svarene om udviklingsmuligheder fra alle deltagerne i undersøgelsen, fordelt på jobgrupper.

Alder og køn

Resultaterne for udviklingsmuligheder opgjort for alder og køn.

• Mænd vurderer deres udviklingsmuligheder signifikant højere end kvinder vurderer deres (gennemsnitsscore mænd: 65,5; kvinder: 63,9). Forskellen på 1,6 procentpoint mellem mænd og kvinder er dog relativt lille.
• Mænd og kvinder i alderen 18-24 år vurderer deres udviklingsmuligheder signifikant lavere end gennemsnittet for henholdsvis alle mænd og alle kvinder. Forskellen er på ca. 10 procentpoint.
• Kvinder i alderen 25-49 år vurderer deres udviklingsmuligheder signifikant højere end kvinder i alderen 18-24 og 50-59 gør. Forskellen er på henholdsvis ca. 15 og ca. 3 procentpoint.

Se svarene om udviklingsmuligheder fra alle deltagerne i undersøgelsen, fordelt på alder og køn.

Udvikling i udviklingsmuligheder fra 2005 til 2010

Der er ikke sket nogen signifikant ændring i udviklingsmuligheder fra 2005 til 2010.

NFA har foretaget yderligere analyser for at undersøge resultatet ’ingen ændring’ i deltagernes udviklingsmuligheder fra 2005 til 2010. Analyserne viser, at resultatet ’ingen ændring’ ikke kan forklares ved en udvikling i deltagernes jobsammensætning.

Find tidsudviklingen for udviklingsmuligheder fra 2005 til 2010 her.