FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Føle sig stresset

Ca. 27.000 beskæftigede har udfyldt spørgeskemaet ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2014’. Her er en gennemgang resultaterne fra deltagernes besvarelser om at føle sig stresset.

Deltagerne har angivet, hvor ofte de har følt sig stressede i de sidste to uger, og om den vigtigste kilde til stress var arbejde og/eller privatliv.

Hovedkonklusioner

Tidsudvikling

  • Den gennemsnitlige score på oplevet stress inden for de sidste to uger var 1,34 blandt deltagerne i 2014 (hvor 0 angiver ’aldrig’ og 4 angiver ’hele tiden’). Her er sket et lille fald siden 2012, hvor den gennemsnitlige score var 1,37. Der er statistisk signifikant forskel på tallene. 
  • 67,2 % i 2014 versus 68,45 % i 2012 angav arbejdet som hovedkilde til stress. Der er statistisk signifikant forskel på tallene.

Jobgrupper

  • Blandt de veluddannede jobgrupper angiver særligt mange deltagere at have været stresset de seneste to uger, samt at arbejdet er en hovedkilde til stress. Det drejer sig bl.a. om psykologer, læger, journalister samt jobgrupper inden for undervisning.

Brancher  

  • Frisører og anden personlig pleje, universiteter og forskning, hospitaler samt undervisning er blandt de brancher, hvor deltagerne særligt ofte har følt sig stresset i de sidste to uger, og det er samtidig brancher, hvor mange deltagere oplever, at arbejdet er en kilde til stress.

Alder og køn

  • Blandt kvinder svarer de 25-44-årige oftere end de 45-64-årige, at de har følt sig stresset de sidste to uger. Blandt mænd svarer de 25-54-årige oftere end de øvrige aldersgrupper, at de har følt sig stresset de sidste to uger. 
  • De 18-24-årige mænd og kvinder oplever sjældnere end øvrige aldersgrupper inden for eget køn, at arbejdet er en hovedkilde til stress. 
  • Flere kvinder end mænd svarer, at de har følt sig stressede i de sidste to uger, og at arbejdet er en hovedkilde til stress. 

Kort om at føle sig stresset

Når stress afdækkes ved hjælp af spørgeskemaer, kan det gøres på flere måder. Enten indirekte ved at spørge til symptomer eller reaktioner, som ofte – men ikke altid – ses, når man er stresset. Eller direkte ved som her at anvende ordet ”stress” i spørgsmålet. Når man spørger om stress, afhænger svaret af, hvad svarpersonen forstår ved stress. De fleste tillægger umiddelbart stress en negativ betydning, dvs. noget der skal undgås. Undersøgelser tyder også på, at arbejdsforhold tillægges relativ stor betydning for stress, fx forbindes stress ofte med at have for meget at lave eller for lidt tid til sit arbejde.

Spørgsmål om stress er stillet i forskellige variationer i flere andre undersøgelser. Resultaterne viser blandt andet, at det at føle sig stresset er mere udbredt hos kvinder end mænd og blandt personer med høj socioøkonomisk status.

Spørgsmål om at føle sig stresset

I ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2014’ indgik to spørgsmål om at føle sig stresset.

Det første spørgsmål lød:

  • Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste 2 uger?

Svarmulighederne var ’Aldrig’ (0), ’Sjældent’ (1), ’Sommetider’ (2), ’Ofte’ (3) og ’Altid’ (4). Resultaterne for dette spørgsmål beror på beregninger af en gennemsnitlig score.

Det andet spørgsmål lød:

  • Hvad var den vigtigste kilde til din stress?

Svarmulighederne var a) ’Arbejde’, b) ’Privatliv’ eller c) ’Både arbejde og privatliv’. Deltagerne skulle dog springe dette spørgsmål over, hvis de havde svaret ’Aldrig’ til det foregående spørgsmål.

Personerne er her blevet delt op efter, om arbejdet har været en vigtig kilde til stress. Dvs. de to spørgsmål om stress er kombineret, så personer helt uden stress (dvs. score=0 i det første spørgsmål) og personer med stress, men hvor den vigtigste kilde til stress er privatlivet (dvs. de har svaret 'b' i det andet spørgsmål), er i den ene gruppe. I den anden gruppe er de personer, som har en stressscore over 0, og som har svaret enten 'a' eller 'c' som vigtigste kilde til stress i det andet spørgsmål.

Resultater for at have følt sig stresset de sidste to uger

For alle resultater gælder, at der er taget hensyn til den statistiske usikkerhed.

Den angivne ’statistiske signifikans’ under tidsudviklingen er beregnet ved standardmetoder ud fra de foreliggende tal. Udsagnet bør tolkes med forbehold, da spørgeskemaundersøgelserne er udført på meget store stikprøver, og en lille ændring kan derfor blive statistisk signifikant på 5 % niveau, selvom ændringen er uden praktisk betydning. Det er med andre ord ikke matematisk/statistisk muligt ud fra to målinger alene at afgøre/teste, hvilke af de estimerede ændringer der er bemærkelsesværdigt store set i forhold til de tilfældige udsving, som altid vil være over tid.

For brancher markeret med * gælder det, at resultaterne ikke var klart afvigende fra gennemsnittet, når vi tog højde for statistisk usikkerhed, men da dette kan skyldes et lavt deltagerantal i branchen, er branchen stadig medtaget på listen.

Tidsudvikling

  • Scoren var 1,34 i 2014 og 1,37 i 2012. Dvs. der er sket et fald.Der er statistisk signifikant forskel på tallene.

Jobgrupper

Deltagere fra følgende jobgrupper har oftere end gennemsnittet følt sig stressede de sidste to uger (da målingen foregik):

  • Frisører og kosmetologer*
  • Psykologer
  • Undervisere og forskere ved universitetet
  • Læger
  • Fysio- og ergoterapeuter
  • Journalister
  • Skolelærere

Se deltagernes svar om at føle sig stresset fordelt på jobgrupper.

Brancher

Deltagere fra følgende brancher har oftere end gennemsnittet følt sig stressede de sidste to uger (da målingen foregik):

  • Frisører og anden personlig pleje
  • Universiteter og forskning
  • Hospitaler
  • Undervisning
  • Restauranter og barer*
  • Læger, tandlæger og dyrlæger

Se deltagernes svar om at føle sig stresset fordelt på branchegrupper.

Alder og køn

  • Blandt kvinder svarer de 25-44-årige oftere end de 45-64-årige, at de har følt sig stresset de sidste to uger.
  • Blandt mænd svarer dem i aldersgruppen fra 25-54 år oftere end de øvrige aldersgrupper, at de har følt sig stresset de sidste to uger. Kvinder føler sig oftere stressede end mænd.

Se deltagernes svar om at føle sig stresset fordelt på alder og køn.

Fordelingen på spørgsmålet om at føle sig stresset

Tabel over fordelingen på spørgsmålet om at føle sig stresset. Fra undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2014'.

Arbejde som en hovedkilde til stress

Tidsudvikling

  • Arbejdet blev angivet som hovedkilde til stress hos 67,2 % af deltagerne i 2014 versus 68,45 % i 2012. Dvs. der er sket et fald.
  • Der er statistisk signifikant forskel på tallene.

Jobgrupper

I følgende jobgrupper oplever en større andel, at arbejdet er en hovedkilde til stress:

  • Psykologer
  • Journalister
  • Læger
  • Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
  • Gymnasielærere
  • Undervisere og forskere ved universitetet
  • Undervisere ved erhvervsskoler
  • Jurister

Se deltagernes svar om arbejdet som hovedkilde til stress fordelt på jobgrupper.

Brancher

I følgende brancher oplever en større andel, at arbejdet er en hovedkilde til stress:

  • Universiteter og forskning 
  • Frisører og anden personlig pleje*
  • Film, presse og bøger
  • Hospitaler
  • Undervisning

Se deltagernes svar om arbejdet som hovedkilde til stress fordelt på branchegrupper.

Alder og køn 

  • Sammenlignet med de ældre aldersgrupper af samme køn er der en særlig lav andel af de 18-24-årige mænd og kvinder, der oplever, at arbejdet er en hovedkilde til stress. 
  • En større procentdel af kvinderne end mændene oplever, at arbejdet er en hovedkilde til stress.

Se deltagernes svar om arbejdet som hovedkilde til stress fordelt på alder og køn.

Kontakt

Seniorforsker Jesper Kristiansen, NFA.

 27.05.2015
Kontakt: Jesper Kristiansen
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her