FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Mobning, vold og trusler om vold

Mobning, vold og trusler om vold er med i NFA's landsdækkende spørgeskemaundersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’.

Nedenstående analyse gennemgår resultaterne baseret på svar fra de ca. 10.600 erhvervsaktive personer, som har udfyldt spørgeskemaet. Resultaterne viser deltagernes svar på spørgsmål om mobning, vold og trusler om vold indenfor forskellige jobgrupper, alder og køn. Derudover sammenlignes deltagernes oplysninger om mobning, vold og trusler om vold med deltagernes oplysninger fra en lignende undersøgelse i 2005, ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’.

Læsevejledning

Inden du læser selve analysen, vil vi anbefale dig at læse en kort beskrivelse af, hvad du kan lægge i resultaterne.

Hovedkonklusioner

  • Jobgrupper: Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere samt pædagoger og pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter oplyser oftest, at de har været udsat for mobning på arbejdet inden for de sidste 12 måneder.
    Politi og fængselspersonale, folkeskolelærere og gymnasielærere oplyser oftest, at de har været vidne til mobning på arbejdet inden for de sidste 12 måneder.
    Politi og fængselspersonale, undervisnings- og omsorgsarbejde, handicappede og pædagoger og pædagogmedhjælpere oplyser oftest, at de har været udsat for vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder.
    Politi og fængselspersonale samt undervisnings- og omsorgsarbejde, handicappede oplyser oftest, at de er blevet udsat for trusler om vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder.
  • Alder: Mænd på 18-24 år oplever oftere mobning og trusler om vold sammenlignet med mænd på 25-59 år.
  • Køn: Kvinder oplever generelt mere mobning, vold og trusler om vold på arbejdspladsen end mænd.
  • Udvikling: Antallet af personer, der har oplevet mobning, vold og trusler om vold inden for de sidste 12 måneder, er steget markant og signifikant fra 2005 til 2010.

Kort om mobning, vold og trusler om vold

Når man arbejder med og blandt mennesker, kan der være en øget risiko for, at man udsættes for mobning, vold og/eller trusler om vold på sin arbejdsplads. En generel definition af mobning er, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sig imod. Det kan både være fra kolleger, ledere, kunder, borgere, klienter m.m. Mobning kan medføre dårlig trivsel, øget sygefravær og helbredsproblemer.

Mobning opstår ofte som et resultat af almindelige mellemmenneskelige konflikter, der får lov til at eskalere på en arbejdsplads. En anden type af mobning er kendetegnet ved, at offeret fra start er tilfældig udvalgt, fx som syndebuk for frustrationer i en arbejdsgruppe eller for en person, der skal demonstrere sin magt. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bidrage til, at der forekommer mobning på en arbejdsplads. Der kan fx være

  • et dårligt socialt klima
  • dårlig kommunikation
  • høj grad af rolleuklarhed og -konflikter
  • en uklar, svag eller autoritær ledelse.

Endvidere er organisationens kultur og værdier sandsynligvis en afgørende faktor for, om mobning og negativ adfærd opstår og accepteres.

Medarbejdere udsættes for mobning af både ledere og kolleger. Der er forskel på, hvem der mobber i forskellige lande. Fx har britiske undersøgelser vist, at 75-80 % af de mobbede angiver, at det er deres leder, som mobber dem. I skandinaviske undersøgelser bliver deltagerne mobbet af ledere i ca. halvdelen af tilfældene. Også underordnede, klienter og pårørende kan udøve mobning.

Medarbejdere, der er udsat for fysisk vold, er oftest udsat for vold fra brugere (patienter, klienter, kunder eller elever/studerende). Trusler om vold rettet mod medarbejdere kommer som regel også fra brugere. Det kan hænge sammen med, at nogle brugere er demente eller har andre psykiske lidelser, og at de let bliver vrede i situationer, hvor de ikke føler sig forstået, eller at de ikke oplever at få tilstrækkelig pleje. Om man som medarbejder bliver udsat for vold eller trusler vil også hænge sammen med, hvor meget tid man tilbringer i direkte kontakt med brugere, og hvor gode muligheder man har for at forebygge forskellige hverdagskonflikter med brugerne. At blive udsat for vold og trusler om vold er derfor et vilkår i nogle job. Man er derfor nødt til at overveje, hvordan man forholder sig til det.

Spørgsmål om mobning, vold og trusler om vold på arbejdspladsen

Den nationale undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ omfattede et spørgsmål om mobning, vold og trusler om vold på arbejdspladsen. Spørgsmålet lød:

  • Har du selv indenfor de sidste 12 måneder været udsat for
    1. mobning på din arbejdsplads (dvs. at du over flere måneder er blevet udsat for ubehagelige eller nedværdigende behandling, som det er svært at forsvare sig imod)?
    2. trusler om vold på din arbejdsplads?
    3. fysisk vold på din arbejdsplads?
    4. været vidne til, at en person er blevet udsat for mobning?

Svarkategorierne var ’Nej’, ’Ja, fra kolleger’, Ja, fra en leder’, ’Ja, fra underordnede’ og ’Ja, fra klienter/kunder/patienter/elever’. De opgivne værdier kan gå fra 0 til 100. Deltagere, der svarede ja til spørgsmålene om mobning, trusler, vold og vidne til mobning har fået værdien 100. Deltagere, som har svaret ’Nej’ til spørgsmålene om mobning, trusler, vold og vidne til mobning, har fået værdien 0. En højere værdi angiver altså, at flere oplever at være blevet mobbet, udsat for trusler om vold, udsat for vold eller været vidner til mobning.

Resultater om mobning, vold og trusler om vold

Jobgrupper

Resultaterne for mobning, trusler om vold, vold og vidne til mobning inden for de sidste 12 måneder opgjort på jobgrupper.

Følgende jobgrupper oplever, at de statistisk set (signifikant) oftere bliver mobbet sammenlignet med gennemsnittet:

  • Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere 
  • Pædagoger og pædagogmedhjælpere 
  • Rengøringsassistenter.

Se svarene om mobning, fordelt på jobgrupper.

Følgende jobgrupper oplever, at de statistisk set (signifikant) oftere er vidne til mobning sammenlignet med gennemsnittet:

  • Politi og fængselspersonale 
  • Folkeskolelærere 
  • Gymnasielærere 
  • Faglærte maskinarbejdere - industri 
  • Socialrådgivere 
  • Slagteriarbejdere 
  • Undervisnings- og omsorgsarbejde, handicappede 
  • Pædagoger og pædagogmedhjælpere 
  • Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere.

Se svarene om vidne til mobning, fordelt på jobgrupper.

Følgende jobgrupper oplever, at de statistisk set (signifikant) oftere er udsat for vold på arbejdspladsen sammenlignet med gennemsnittet:

  • Politi og fængselspersonale
  • Undervisnings- og omsorgsarbejde, handicappede 
  • Pædagoger og pædagogmedhjælpere 
  • Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere 
  • Folkeskolelærere 
  • Dagplejere 
  • Sygeplejersker.

Se svarene om vold, fordelt på jobgrupper.

Følgende jobgrupper oplever, at de statistisk set (signifikant) oftere er udsat for trusler om vold på arbejdspladsen sammenlignet med gennemsnittet:

  • Politi og fængselspersonale
  • Undervisnings- og omsorgsarbejde, handicappede 
  • Pædagoger og pædagogmedhjælpere 
  • Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere 
  • Socialrådgivere
  • Sygeplejersker 
  • Læger og tandlæger 
  • Folkeskolelærere.

Se svarene om trusler om vold, fordelt på jobgrupper.

Svarprocenterne i undersøgelsen varierer med køn og alder. NFA har derfor foretaget en række specialanalyser som viser, at variationen i svarprocenter i praksis ikke ændrer på, hvilke jobgrupper, der ligger højt i ovenstående analyser.

Alder og køn

Resultaterne for mobning, trusler om vold, vold og vidne til mobning inden for de sidste 12 måneder opgjort på alder og køn.

  • Flere kvinder end mænd oplever at de er blevet mobbet (kvinder 13,7 %; mænd 11,2 %). 
  • 14,6 % af de yngre mænd på 18-24 år oplever at de er blevet mobbet, hvilket er flere end blandt mænd på 25-59 år. 
  • Flere mænd på 50-59 år har været vidne til mobning sammenlignet med mænd på 18-49 år (23 %). 
  • Flere kvinder end mænd har oplevet vold på arbejdspladsen (kvinder 7,5 %; mænd 6,1 %). 
  • Flere kvinder end mænd har oplevet trusler om vold på arbejdspladsen (kvinder 12,1 %; mænd 8,8 %). 
  • Flere mænd på 18-24 år har oplevet trusler om vold sammenlignet med mænd over 24 år (11,3 %).

Se svarene om mobning, fordelt på alder og køn.
Se svarene om vidne til mobning, fordelt på alder og køn.
Se svarene om vold, fordelt på alder og køn.
Se svarene om trusler om vold, fordelt på alder og køn.

Udvikling i mobning, vold og trusler om vold fra 2005 til 2010

Sammenligning af besvarelserne på samme spørgsmål i henholdsvis 2005 og 2010.

  • Antallet af personer, der har oplevet at blive mobbet inden for de sidste 12 måneder er steget fra 10,3 % i 2005 til 12,5 % i 2010. 
  • Oplevelsen af trusler om vold er steget fra 6,3 % i 2005 til 10,6 % i 2010. 
  • Rapporteringen af udsættelse for vold er steget fra 3,3 % i 2005 til 7,5 % i 2010.

NFA har foretaget yderligere analyser af udviklingen i deltagernes oplevelse af ovenstående forhold fra 2005 til 2010. Resultaterne viser, at udviklingen ikke kan forklares ved en udvikling i deltagernes jobsammensætning.

Find tidsudviklingen for mobning, vold og trusler om vold fra 2005 til 2010 her.

Læs mere om mobning på arbejdspladsen

Høgh A, Hansen ÅM, Bloch C m.fl. Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen. NFA, 2009.

Mikkelsen EG & Høgh A. Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen – en håndbog. NFA 2010.


 

 

 09.06.2011
Kontakt: Åse Marie Hansen
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her