NFA’s forskning i arbejdsulykker er rettet mod at forebygge arbejdsulykker gennem forbedring af sikkerhedskulturen på arbejdspladserne.
Forskningen fokuserer på de jobgrupper og brancher, hvor der er størst risiko for arbejdsulykker, som fx byggebranchen og industrien.
Forskningen i arbejdsulykker omfatter blandt andet:
-
udvikling, gennemførelse og evaluering af interventioner, som skal forebygge ulykker og forbedre medarbejdernes sikkerhed i virksomhederne.
-
de organisatoriske og sociokulturelle forhold i små og store virksomheder, som har betydning for virksomhedernes arbejde med sikkerhed.
-
proaktivt sikkerhedsarbejde, hvor forebyggelse og sikkerhed er en naturlig del af virksomhedskulturen.