For første gang er den internationale, forskningsbaserede viden om sygefravær, tilbagevenden til arbejdet og mentalt helbred samlet i en hvidbog på dansk. Hvidbogen er skrevet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA i samarbejde med en dansk ekspertgruppe.
Mentale helbredsproblemer årsag til sygefravær mv.
Mentale helbredsproblemer som depression, angst og funktionelle lidelser udgør i dag en betydelig del af det samlede sygefravær og en stigende andel af førtidspensionerne.
Mentale helbredsproblemer koster årligt 55 milliarder kroner
De samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer udgør i alt 55 milliarder kroner årligt. Heraf går ca. 90 procent af omkostningerne til sygefravær, førtidig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne, mens ca. 10 procent går til behandling. Det konkluderer forskerne bag 'Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde', som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø offentliggjorde den 12. april 2010.
Forfatterne bag hvidbogen: Seniorforsker Vilhelm Borg samt forskningsassistenterne Mette Andersen Nexø, Ida Viktoria Kolte og Malene Friis Andersen, alle NFA.
Læs pressemeddelsen fra offentliggørelsen af hvidbogen.
Yderligere oplysninger: Seniorforsker og førsteforfatter Vilhelm Borg.