Høj arbejdsmængde og stort ansvar øger sandsynligheden for
rygeophør
Hvis man har et arbejde med stort ansvar, eller stor arbejdsmængde og
tankemæssig koncentration, så øger det sandsynligheden for, at man holder op
med at ryge inden for 5 år. Betydningen af arbejdsmængde og koncentreret
arbejde er dog forskellig i forskellige aldersgrupper.
Ergonomiske belastninger og støj mindsker sandsynligheden for
rygeophør
Hvis man i sit arbejde er udsat for ergonomiske belastninger, (dvs. at man
skal arbejde foroverbøjet, med hænderne løftet, eller arbejdet er fysisk
anstrengende), er der mindre sandsynlighed for, at man inden for en 5 års
periode er holdt op med at ryge. Hvis man udsættes for generende støj i
arbejdet, mindsker det ligeledes chancerne for, at man holder op. Alle disse
sammenhænge virker uafhængigt af den sociale status.
Fra 3% til 40% sandsynlighed for rygeophør
Sandsynligheden for, at man holder op med at ryge er ca. 3%, hvis man er
storryger, er 30-39 år, udsat for støj, høje ergonomiske belastninger, har
lille ansvar og meget lidt at lave som kræver tankemæssig koncentration.
Sandsynligheden for, at man holder op med at ryge er ca. 40%, hvis man ikke
er storryger, er under 30 år, ikke er udsat for støj eller høje ergonomiske
belastninger og har et ansvarsfuldt arbejde og meget at lave som kræver
tankemæssig koncentration.
Social ulighed i rygeophør
Der er stor forskel på, hvor sandsynligt det er, at man holder op med at ryge
i forskellige sociale grupper. Det er omkring dobbelt så sandsynligt, at man
holder op med at ryge, hvis man tilhører den højeste social gruppe
sammenlignet med den laveste. En del af denne forskel kan forklares med, at
der er flere storrygere (mere end 14 cigaretter om dagen) i de lavere sociale
grupper end i de højere. En anden del kan forklares med forskelle i
arbejdsmiljøet.
Flere kvitter tobakken
Blandt rygere i arbejde er en større andel holdt op med at ryge i slutningen
af 1990'erne end i midten af 1990'erne. Sandsynligheden for ophør
mellem 1995 og 2000 var ca. 20% større end den var mellem 1990 og 1995.
Integreret sundhedsfremme og arbejdsmiljøindsats
Resultaterne fra undersøgelsen peger på, at sundhedsfremmetiltag på
arbejdspladserne, fx i form af tilbud om rygeafvænning, med fordel kan
kombineres med indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet.
Om undersøgelsen
Data stammer fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte, der
er baseret på interviews med et repræsentativt udvalg af lønmodtagere i 1990
og fulgt op i 1995 og 2000. I alt er undersøgt ca. 11.000 personer. Den
aktuelle undersøgelse er baseret på ca. 3500 observationer af rygere i 1990,
1995 og 2000.
Rapport
Download rapporten "Arbejdsmiljø, social status og
rygeophør over en fem års periode".
Hvis du har problemer med at downloade PDF-filer, kan det skyldes dårligt
samspil mellem Internet Explorer og Adobe Reader. Højre-klik på linket til
PDF-filen og vælg "Gem destination som..." for at gemme filen på
din PC. Derefter kan du åbne PDF-filen uden Internet Explorer.
Yderligere information
Karen Albertsen, Forsker, AMI, direkte telefon: 39 16 54 66
Vilhelm Borg, Forskningschef, AMI, direkte telefon: 39 16 53 58
