Bedre psykosocialt arbejdsmiljø - øget indflydelse men højere
krav
Siden 1990 er det psykosociale arbejdsmiljø alt i alt blevet bedre.
Forbedringerne består i, at langt flere føler sig godt informeret om forhold
på arbejdspladsen, flere oplever indflydelse på arbejdet og flere oplever
sikkerhed i ansættelsen - sidstnævnte udvikling foregik dog mest i
begyndelsen af 90'erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever
rollekonflikter i arbejdet er uforandret. Kravene i arbejdet er samtidig
steget.
Færre har fysisk anstrengende arbejde
Indenfor det ergonomiske arbejdsmiljø oplever færre lønmodtagere det meget
fysisk anstrengende arbejde og det tunge ensidige gentagne arbejde, hvor man
ikke blot gentager de samme bevægelser men også de samme opgaver. Til gengæld
ser vi mere let ensidigt gentaget arbejde, hvor flere udsættes for at arbejde
i en fastlåst arbejdsstilling, hvor man gentager de samme finger- og
armbevægelser, men hvor man har varierede opgaver. Det nye mønster ser ud til
at være knyttet til den øgede brug af computere i løbet af 90'erne.
Mere støj og flere arbejdsulykker
Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere, idet flere udsættes for støj og
arbejdsulykker. Andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er
uændret. Især lærere og pædagoger rapporterer mere støj, der er så høj, at
man må hæve stemmen for at tale sammen. Og flere udsættes for arbejdsulykker.
Stigningen i arbejdsulykker ser ud til at være jævn op gennem 90'erne.
De industrielle og håndværksmæssige jobs har det dårligste
arbejdsmiljø
På listen over jobs med det dårligste arbejdsmiljø finder vi fx mandlige
slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og
havnearbejdere. Af de 14 jobs, der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de
10 ufaglærte og 4 faglærte. De faglærte grupper består af elektrikere og
forskellige smede. 11 af jobbene er industrielle og håndværksmæssige - de 3
øvrige er mandlige postbude, kvindelige rengøringsassistenter og mandlige
landbrugsarbejdere. Det er særligt det store antal, som angiver
fysisk-kemisk-termiske arbejdsmiljøpåvirkninger og ergonomiske
arbejdsmiljøpåvirkninger, der gør, at jobbene optræder på denne liste.
Om undersøgelsen
I hvert af årene 1990, 1995 og 2000 har mere end 5.000 repræsentativt
udvalgte lønmodtagere deltaget i undersøgelsen. I 2000 er mere end 400
selvstændige erhvervsdrivende også blevet interviewet.
Rapport
AMI har udgivet en oversigtsrapport i forbindelse med undersøgelsen:
Arbejdsmiljø i Danmark 2000, som kan rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken,
www.arbejdsmiljobutikken.dk, Tlf. 3614 3131, e-mail: ekspeditionen@amr.dk
eller
downloades
fra www.arbejdsmiljoforskning.dk. I løbet af december måned 2001 vil oversigtsrapporten blive
suppleret med en række pjecer:
Pjeceudgivelser om NAK 2000
Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000
Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000
Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000
Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000
Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000
Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000
Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000
Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000
Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000
Yderligere information
Hermann Burr, forsker, AMI, direkte telefon 39 16 53 64.
Elsa Bach, forskningschef, AMI, direkte telefon 39 16 52 78.
