Rengøringsassistenter er fortsat blandt de grupper på arbejdsmarkedet, derhar det dårligste arbejdsmiljø. Derfor har Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)taget initiativ til en konference, hvor forskningsinstitutioner og branchenscentrale interessenter skal diskutere, hvordan rengøringsassistentersarbejdsmiljø bedst forbedres.
Den nedslidende rengøring
Arbejdsministeren fremlagde april 2001 de nye 10 særligt farlige jobgrupper, hvor rengøringsassistenter udgør langt den største gruppe med 50.000 ansatte.
Rengøringsassistenter har et selvvurderet helbred, som er betydeligt ringere end øvrige kvindelige lønmodtagere. Ringe selvvurderet helbred medfører øget risiko for tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet og for senere sygdom. Det ringe selvvurderede helbred skyldes de belastninger, rengøringsassistenter er udsat for under arbejdet.
Rengøringsarbejdet er karakteriseret ved at være fysisk tungt arbejde kombineret med ensformig brug af de samme muskler. Og skader på bevægeapparatet anmeldes hyppigere i rengøringsbranchen end i andre brancher.
Rengøringsarbejdet opleves som monotont og med dårlige muligheder for social kontakt og støtte i arbejdet. Udviklingsmulighederne og krav og ansvar i arbejde er ligeledes ringe. Psykiske symptomer forekommer derfor også hyppigere i rengøringsbranchen end i andre brancher.
Endeligt har branchen den højeste hyppighed af anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser.
Bæredygtig rengøring
Der er et stort behov for at udvikle rengøring til et bæredygtigt erhverv, hvor arbejdet er varieret og udviklende og uden risiko for skader på helbredet. Derfor afholder AMI en dialogkonference, hvor formålet er, at forskningsinstitutioner og branchens centrale interessenter skal diskutere, hvordan en koordineret og helhedsorienteret forskning kan iværksættes, så det bliver klart, hvordan rengøringsassistenternes arbejdsvilkår bedst forbedres.
Konferencen vil belyse forskningsbehovet fra flere forskellig synsvinkler: Arbejdsmiljømæssigt, sundhedspolitisk, arbejdsmarkedspolitisk og økonomisk. Ligeledes vil de praktiske muligheder for variation og jobudvidelse i arbejdet blive diskuteret. Konkret bliver emnerne på konferencen forskningsbehov inden for eksempelvis ergonomi og psykosociale belastninger, arbejdsorganisatoriske forsøg, sundhedsfremme, udlicitering og indvandreres forhold i rengøringsarbejde.
Arbejdsministeren indleder konferencen. Og der deltager en lang række forskningsinstitutioner, myndigheder, branchearbejdsmiljøråd, bedriftsundhedstjenester, arbejdsmedicinske klinikker samt branchens centrale aktører og interessenter.
Yderligere information
Peter S. Vinzents, seniorforsker, AMI, direkte telefon 39 16 53 18.
