Oplevelse af risiko spiller en væsentlig rolle for, hvordan farer iarbejdsmiljøet takles, både af den enkelte ansatte og af virksomheden. Enarbejdsgruppe nedsat af Sundhedsministeriets MiljømedicinskeForskningscenter, SMF, har udgivet en rapport om risikooplevelse.
Af den fremgår, at risikooplevelse påvirkes af en lang række forhold, der både har at gøre med faren, situationen, personen og virksomheden. En øget viden om, hvordan oplevelse af risiko dannes og forandres kan bidrage til en forbedring af kommunikation og forebyggelse bl.a. ved håndtering af risici på arbejdspladsen. Rapporten anbefaler, at der bliver sat gang i forskning, undervisning og formidling på området risikooplevelse. Rapporten giver et kort overblik over teorierne og metoderne på området og beskriver risikohåndtering med syv cases.
Rapporten er udarbejdet af en tværfagligt sammensat arbejdsgruppe, der bestod af fagfolk fra Arbejdsmiljøinstituttet, Statens Byggeforskningsinstitut, Danmarks Miljøundersøgelser, Ålborg Universitet, Fødevaredirektoratet, Embedslægeinstitutionen for Københavns Amt - og under ledelse af professor, dr. med. Philippe Granden fra Syddansk Universitet.
Rapporten kan bestilles ved henvendelse til SMF's sekretariat på telefon 33 48 74 65 eller downloades på SMFs hjemmeside. Den kan også bestilles hos Sundhedsstyrelsen på: Tlf.: 33 91 16 01, lokal 7465.