AMI’s Erhvervsindlæggelsesregister er et nyt værktøj, der lægger op til enfokuseret indsats på branchegrupper.
Overblik over sygelighed i forskellige brancher*
På Arbejdsmiljøinstituttets websted placeres en database med grafiske
oversigter og tabeller, der belyser hyppigheden af sygdomme i forskellige
brancher. Databasen er opdelt på de 49 branchegrupper, som Arbejdstilsynet
anvender og på de 11 branchearbejdsmiljørådsområder.
I første omgang omfatter materialet en række hyppigt forekommende sygdomme
i perioden 1994 – 1999. Registret indeholder data fra indlæggelser af 2,6
mio. erhvervsaktive danskere. Registret er oprettet ved en kobling mellem
Landspatientregistret, der omfatter hospitalsindlæggelser af legemlige
sygdomme og Danmarks Statistiks erhvervsklassifikationsmodul.
Registret lægger op til en fokuseret indsats
Formålet er, at registret skal bidrage til at målrette og
prioritere sundhedsfremmende indsatser mod de sygdomsgrupper, der er
fremherskende i aktuelle branchegrupper. Desuden skal oplysningerne bruges
til at følge udviklingen over tid. På den måde vil det blive muligt at
følge effekten af de sundhedsfremmeindsatser, der iværksættes. Registret
ønskes senere udvidet til også at omfatte data om sygelighed i forskellige
jobgrupper og data om ambulante behandlinger på sygehusene og om død.
Sygdom skyldes ikke kun dårligt arbejdsmiljø
Erhvervshospitaliseringsregistret kan ikke give svar på, hvor stor
en del af dødelighed og sygelighed, der fx skyldes dårligt arbejdsmiljø og
hvor stor en del, der fx skyldes dårlig livsstil. Registret kan heller ikke
skelne mellem den arbejdsbetingede og den livsstilsbetingede andel af de
enkelte sygdomme. Det ville selvfølgelig være bedst at vide, hvor store
andele af dødelighed og sygelighed, der skyldes arbejdsmiljøet. Men det er
ikke nødvendigt for at iværksætte effektive forebyggelses- og
sundhedsfremmeaktiviteter på arbejdspladen.
Link til AMI’s
Erhvervsindlæggelsesregister
Læs Arbejdsministerens
tale
Pjece
Pjecen "Ulighed i sundhed - opgjort efter erhverv og
brancher" kan downloades eller rekvireres hos At-salg, tlf.: 39 15 25
26, e-mail: atsalg@arbejdstilsynet.dk. Pris: 15 kr. ekskl. moms og
forsendelse.
Problemer med download af PDF-filer?
Hvis du har problemer med at downloade PDF-filer, kan det skyldes dårligt
samspil mellem Internet Explorer og Adobe Reader. Højre-klik på linket til
PDF-filen og vælg "Gem destination som..." for at gemme filen på
din PC. Derefter kan du åbne PDF-filen uden Internet Explorer.