De første resultater fra PUMA-undersøgelsen (Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde), som er den første danske undersøgelse om udbrændthed, viser tydeligt, at sygehuspersonale har markant dårligere psykiske arbejdsmiljø end "landsgennemsnittet". Sygehuspersonale oplever store krav i form af arbejdsmængde og arbejdspres, høje følelsesmæssige krav, høje krav til hukommelse og tænkning, og høje krav om at skjule følelser.
Jordemødre, lægesekretærer og reservelæger er mest udbrændte
Undersøgelsen viser, at jordemødre, lægesekretærer og reservelæger hører til de mest udbrændte faggrupper på sygehusene. Samtidig er jordemødre, lægesekretærer og reservelæger mindst tilfredse med arbejdet og ofte i tvivl om, hvorvidt de ville vælge samme type arbejde, hvis de kunne starte forfra. Udbrændthed kan vise sig med forskellige symptomer som fx kronisk træthed, hovedpine, trang til gråd, irritabilitet, manglende overskud, højt sygefravær osv. Helt modsatte resultater ses for ledende sygeplejersker og læger, som er de mindst udbrændte grupper på sygehusene. De er samtidig de mest tilfredse og har det bedste psykiske arbejdsmiljø målt på en lang række faktorer som indflydelse på eget arbejde, udviklingsmuligheder, mening i arbejdet, involvering i arbejdspladsen, social støtte i arbejdet samt belønning eller anerkendelse. Det er kommet bag på forskerne, at der er så store forskelle mellem faggrupperne på sygehusene.
Uforudsigelighed stresser de ansatte
Et andet væsentligt resultat er, at samtlige ansatte på sygehusene oplever manglende forudsigelighed og manglende relevant information. Mangel på forudsigelighed er en væsentlig kilde til stress og dårlig trivsel i hverdagen. Fx uklarhed om en afdeling skal nedlægges eller slås sammen med en anden eller rygter om kommende og gentagne omstrukturering. Sådanne forhold giver en basal utryghed for den enkelte medarbejder.
PUMA-undersøgelsen viser, at manglende forudsigelighed findes i større elle mindre grad blandt alle faggrupper på sygehusene. Jordemødre, lægesekretærer og reservelæger ligger betydeligt dårligere mht. forudsigelighed end de øvrige grupper. Selv over- og afdelingssygeplejesker, der ligger bedst blandt alle sygehuspersonalet, er på dette punkt klart dårligere end "landsgennemsnittet" af danskere i alle erhverv.
Sygehusansatte er meget ressourcestærke
Selvom undersøgelserne peger på en række punkter, hvor arbejdsmiljøet er kritisabelt, viser undersøgelsen også, at ansatte på sygehusene er meget ressourcestærke. De hyppigste svar på spørgsmålet om, hvad de synes bedst om ved arbejdet, vidner om et engageret og højt motiveret personale: 1. kontakt til og samarbejde med kolleger, 2. kontakt til patienter og pårørende, 3. Udfordring, udvikling og læring, 4. Mening - at kunne hjælpe andre mennesker, 5. Variationen i arbejdet.
Fremtidig forskning
PUMA-undersøgelsen har sigtet på det psykosociale arbejdsmiljø. Et andet væsentligt problemområde på sygehuse er fysiologiske gener som fx lænderygbesvær, der synes at afhænge af såvel mekaniske som psykosociale forhold. Det vil derfor være vigtigt, at fremtidig forskning undersøger begge disse forhold og samspillet mellem dem.
Pjece og temadag
Der afholdes temadag: Arbejdsmiljø i sygehussektoren på AMI den 7. juni kl. 9.30. I forbindelse med temadagen udgives en pjece: Arbejdsmiljø i sygehussektoren - fokus på arbejdsfysiologi og psykosocialeforhold. Pjecen kan rekvireres fra den 7. juni hos At-salg, tlf.: 39 15 25 26, e-mail: atsalg@arbejdstilsynet.dk, pris: 15 kr. ekskl. moms og forsendelse eller downloades fra www.arbejdsmiljoforskning.dk.
Yderligere information
Vilhelm Borg, forskningsleder, AMI, direkte telefon 39 16 53 58.
Skema til måling af udbrændthed
I forbindelse med PUMA (Projekt om Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde) er der udviklet et nyt skema til måling af udbrændthed (Copenhagen Burnout Inventory, CBI).
I skemaet kan man selv kan måle personlig udbrændthed, arbejdsrelateret udbrændthed og klientrelateret udbrændthed. Klienter kan erstattes med patienter, beboere, elever, indsatte, borgere, brugere m.fl., alt efter hvad der er relevant. Skemaet er således opdelt i 3 dele: Én del, der kan besvares af alle, en del der kan besvares af personer, der er i arbejde, og en del der kan besvares af personer, der arbejder med ”klienter”.
Desuden omfatter materialet data fra et repræsentativt udsnit af danskere for skalaen personlig udbrændthed samt resultater fra PUMA-undersøgelsen for personlig udbrændthed, arbejdsrelateret udbrændthed og klientrelateret udbrændthed.
Dette materiale er også oversat til engelsk
