Trusler og vold på arbejdspladsen kan forekomme i dagligdags situationer

04-12-2001
Forskning fra Arbejdsmiljøinstituttet og de Arbejds- og miljømedicinskeklinikker i Odense og Vejle viser, at trusler og vold mod ansatte i lukkedefængsler kan forekomme i dagligdags situationer, hvor man ikke forventer enkonfrontation med de indsatte. Undersøgelsen viser også, at bygningsmæssigeforhold har betydning for de ansattes oplevelse af sikkerhed.

Trusler og vold på arbejdspladsen kan forekomme i dagligdags situationer
Den første delrapport i projekt 'TVIST - trusler og vold, helbred og trivsel hos ansatte i lukkede statsfængsler' er nu publiceret. Rapporten konkluderer, at trusler og vold kan forekomme i dagligdags situationer, hvor man ikke forventer konfrontationer, fx ved afslag på at den indsatte låner telefonen, konflikter i forbindelse med gårdtur, kritik af den indsattes arbejdsindsats mm. Den viser, at andre endnu ukendte faktorer i arbejdsmiljøet, hos de ansatte og de indsatte, spiller en rolle for, om situationer ender med trusler og vold.

Bygningsmæssige forhold har betydning for de ansattes oplevelse af sikkerhed
Undersøgelsen viser, at bygningsmæssige forhold har betydning for de ansattes oplevelse af sikkerhed. Det har betydning for de ansattes tryghed i hverdagen, at kollegerne ikke er langt væk.

101 tilfælde af trusler
En gennemgang af 1342 disciplinærsager i tre lukkede fængsler viste, at der i 1999 blev rapporteret 101 tilfælde af trusler og truende adfærd mod fængselspersonalet, 8 tilfælde af vold og 6 tilfælde af vold og trusler.

Om undersøgelsen
Rapporten fokuserer på det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø samt på risikosituationer for trusler og vold mod ansatte i lukkede statsfængsler. I et forprojekt blev der gennemført 17 gruppe-interview, en række interview med enkeltpersoner samt en gennemgang af alle disciplinærsager (1342 sager) i 1999 fra tre fængsler, som har ca. 950 ansatte. Desuden er der foretaget observationer af de fysiske arbejdsmiljøforhold.

Undersøgelse af årsager til trusler og vold og effekten på helbred og trivsel
Med udgangspunkt i ovennævnte søges der om midler til en større undersøgelse af årsagerne til trusler og vold samt påvirkningen af de ansattes arbejdsmiljø og helbred. En sådan undersøgelse forventes at frembringe væsentlig ny viden om, hvordan vold og trusler mod personalet opstår og hvordan det påvirker dem. Undersøgelsen vil kunne bidrage med forslag til forebyggelse.

Rapport
Rapporten kan rekvireres i Arbejdsmiljøbutikken ,www.arbejdsmiljobutikken.dk, tlf. 3614 3131, e-mail: ekspeditionen@amr.dk Pris: 200 kr. ekskl. moms og forsendelse eller downlodes på Arbejdsmiljørådets Service Centers hjemmeside.

Det er også muligt at downloade: Trusler og vold på arbejdspladsen, som er en kritisk gennemgang af dansk og international forskningslitteratur. Rapporten er skrevet af Annie Høgh, februar 2001.

Yderligere information
Annie Høgh, forsker, AMI, direkte telefon: 3916 5289
06-10-2005
Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

I forbindelse med relanceringen i januar 2011 nedlagde vi NFA's Kalenderfunktion. Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Du kan her se en liste over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger.

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518