Data fra AMI’s Lønmodtagerundersøgelse (NAK) viser en stigning i antallet afarbejdsulykker fra 1990 til 2000. På formidlingsmødet diskuteres disse dataset i forhold til andre datakilder, f.eks. arbejdsulykker til henholdsvisDansk Arbejdsgiverforening og Arbejdstilsynet.
De sidste 10-15 års udvikling i forebyggelse af arbejdsulykker har bevæget sig fra blot at se på de tekniske og sociale sider til også at fokusere på sikkerhedskultur og måden hvorpå virksomheder kontrollerer risikoen for arbejdsulykker. Vi vil komme ind på hvorfor vi ved så lidt om årsager til ulykker.
Er risikofaktorer identiske for dødsulykker, alvorlige og andre ulykker? Og hvilke kvantitative og kvalitative mål kan anvendes ved vurderinger af forebyggelsesindsatser? Det har vist sig, at nogle virksomheder er bedre end andre til at kontrollere de risici der er ved arbejdet, og at de organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter - sammen med sikkerhedskultur - spiller en stor rolle for hvor god sikkerheden er på en virksomhed.
Inddragelse af sikkerhedskultur og ledelsesmæssige aspekter i forebyggelsen af arbejdsulykker er blevet kaldt "the third age of safety" (Hale and Hovden 1998).
På baggrund af udvalgte forskningsresultater vil viden om betydningen af sikkerhedskultur for ulykkesrisici blive fremlagt.
EMNE | Sikkerhedskultur og forebyggelse af ulykker |
TID | 24. maj 2002 kl. 12.00 - 15.00 (mødet starter præcist) |
STED | Studenternes Hus, Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 3, 8000 Aarhus C, tlf. 89 42 11 70. OBS! Mødet afholdes også d. 31. maj 2002 kl. 12.30 - 15.00 på Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø, tlf. 39 16 52 00.
BEMÆRK at mødes først holdes i Århus, dernæst København |
MØDELEDER | Læge og seniorforsker Kim L. Mikkelsen, AMI |
| Program for Århus |
12.00 – 12.30 | Overblik over udviklingen i arbejdsulykker i Danmark v. læge og seniorforsker Kim L. Mikkelsen, AMI |
| 12.30 – 13.00 | Målretning af ulykkesforebyggelse – anvendelse af statistiske og kvalitative metoder v. Ph.D.-studerende Pete Kines, AMI |
| 13.00 – 13.30 | Kaffepause |
| 13.30 – 14.30 | Risici og sikkerhedskultur, hvordan kan vi arbejde med disse begreber? v. læge og seniorforsker Kim L. Mikkelsen, AMI |
14.30 – 15.00 | Opsamling og diskussion |
|
| Program for København |
12.30 – 13.00 | Overblik over udviklingen i arbejdsulykker i Danmark v. læge og seniorforsker Kim L. Mikkelsen, AMI |
| 13.00 – 13.30 | Learning by doing. Sikkerhedslæring og –praksis blandt danske jord- og betonarbejdere v. antropolog og Ph.D.-studerende Charlotte Baarts, AMI |
| 13.30 – 13.45 | Kaffepause |
| 13.45 – 14.45 | Større fokus på risici og sikkerhedskultur i stedet for arbejdsulykker v. forskningsassistent, cand.techn.soc. Johnny Dyreborg, AMI |
| 14.45 – 15.00 | Opsamling og diskussion |
Med venlig hilsen ARBEJDSMILJØINSTITUTTET |
Bemærkninger: Deltagelse i AMI's formidlingsmøder er gratis og kræver ikke tilmelding. |