Computertema - Varier arbejdet med computeren

Download overheads om "Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl?"

Download overheads om "Computerarbejde og talegenkendelse"

Med computerens sejrsgang på stadigt flere arbejdspladser er der skabt grundlag for en ny type arbejdsmiljøproblemer, der potentielt omfatter en meget stor del af lønmodtagerne. I år 2000 brugte næsten 2 ud af 3 en computer i deres daglige arbejde. Og hver femte lønmodtager havde såkaldt computerintensivt arbejde, dvs. at de var beskæftigede ved computeren i mindst ¾ af arbejdstiden.

Der er intet der tyder på, at den udvikling vender foreløbig. Derfor er der ekstra brug for viden om, præcis hvilke påvirkninger computerarbejdet indebærer og hvilke former for besvær det fører med sig.

De seneste års forskning på området har blandt andet fundet frem til følgende resultater:

Besvær blandt kontoransatte
Langvarigt computerarbejde udløser først og fremmest besvær i hånd og håndled. Computerbrugere klager også ofte over besvær i nakken. Besværet rammer i højere grad kvinder end mænd

Særlige risikofaktorer
En række forhold ved computerarbejdet forøger risikoen for, at man udvikler besvær. Det gælder især: Langvarigt computerarbejde, lav indflydelse, mentale belastninger, høje sensoriske krav samt indretningen af arbejdspladsen. Også langvarig brug af mus synes at øge risikoen for besvær i hånd og håndled.

Kroppen siger ikke selv fra
Det er faktisk muligt at opretholde en høj produktivitet ved computerarbejde, selv om man føler smerte eller træthed i musklerne. Men det er ikke sundt. Derfor skal man selv være opmærksom på at ændre sin arbejdssituation ved smerte og ubehag.

Varier arbejdet med computeren
Man kan opstille forskellige anbefalinger til alle, der arbejder intensivt med computere. Den vigtigste anbefaling er at variere arbejdet så meget som muligt. Kan man reducere tiden ved computeren er det ofte den enkleste måde at få mere variation i arbejdet. Selve computerarbejdet kan ofte også varieres i højere grad. På baggrund af forskningen i muskelaktivitet under computerarbejde kan man opstille følgende anbefalinger, som overordnet sigter mod mere variation i måden musklerne arbejder på:

1. Undgå at arbejde med ensidige bevægelser ved computeren i lang tid ad gangen.
2. Undgå at dobbeltklikke med musen. Brug den alternative mulighed, som alle mus bør have - fx en særlig knap til dobbeltklik.
3. Skift mellem forskellige arbejdsredskaber. Gør det ondt i den ene side, hjælper det ikke blot at tage musen i den anden hånd.
4. Tag kroppens faresignaler alvorligt. Hyppig træthed, smerte, ubehag og stress er tegn på, at arbejdssituationen skal ændres.
5. Hold pauser fra computeren, hvor både krop og sind bedre kan slappe af.

Pjece
AMI har udgivet en pjece: Computerarbejde - en status over Arbejdsmiljøinstituttets forskning på området, som kan rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken, www.arbejdsmiljobutikken.dk, Tlf. 3614 3131, e-mail: ekspeditionen@amr.dk eller downloades fra www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/udgivelser/Computerarbejde.pdf.

Yderligere information
Chris Jensen, seniorforsker, AMI, e-mail: cj@ami.dk, direkte telefon 39 16 53 68.
Hanne Christensen, seniorforsker, AMI, e-mail: hc@ami.dk, direkte telefon 39 16 53 62.

Oversigt over forskningen

Referencer, der ikke har henvisninger (submittede manuskripter, etc), kan rekvireres på AMI.

(1) Borg,V.; Burr,H.(eds). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95, 1 ed. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 1997.

(2) Birch L, Arendt-Nielsen L, Graven-Nielsen T, Christensen H. An investigation of how acute muscle pain modulates performance during computer work with digitizer and puck. Applied Ergonomics, 2001, 32 281-286.

(3) Birch L, Christensen H, Arendt-Nielsen L, Graven-Nielsen T, Søgaard K. The influence of experimental muscle pain on motor unit activity during low level contraction. European Journal of Applied Physiology, 2000, 83 200-206.

(4) Birch L, Graven-Nielsen T, Christensen H, Arendt-Nielsen L. Experimental muscle pain modulates muscle activity and work performance differently during high and low precision use of a computer mouse. European Journal of Applied Physiology, 2000, 83 492-498.

(5) Birch L, Juul-Kristensen B, Jensen C, Finsen L, Christensen H. Acute response to precision, time pressure and mental demand during simulated computer work. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 2000, 26 299-305.

(6) Blangsted AK, Hansen K, Jensen C. Muscle activity during computer based office work in relation to time pressure and gender. Submitted manuscript, 2002,

(7) Burr H. Danskernes anvendelse af computere på arbejdet 1999. 2000; København. Arbejdsmiljøinstituttet.

(8) Burr H. Personal communication. 2002.

(9) Christensen H, Blangsted AK, Finsen L, Hansen K, Jensen A, Jensen C, Søgaard K. EGA og bevægeapparatbesvær. 2001; København. Arbejdsmiljøinstituttet.

(10) Finsen L, Jensen C, Søgaard K, Borg V, Christensen H. Muscle activity and cardiovascular response during computer mouse work with and without memory demands. Ergonomics, 2001, 44 1312-1329.

(11) Finsen L, Søgaard K, Christensen H. Influence of memory demand and contra lateral activity on muscle activity. Journal of Electromyography and Kinesiology, 2001, 11 373-380.

(12) Garde AH, Laursen B, Jørgensen AH, Jensen BR. Effects of mental and physical demands on heart rate variability and blood pressure variability during computer work. European Journal of Applied Physiology, 2002, (submitted)

(13) Hyldtoft CA. Sammenhængen mellem muskelaktivitet og evnen til isometrisk styrkegraduering med et håndgreb under visuelt feedback, Institut for Idræt, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, pp. 1-55, 2001.

(14) Hyldtoft CA, Jensen C, Jørgensen K. Motor control in low graduated isometric handgrip strength mobilisation using visual feedback from a pc monitor. 2001; p.146 Fourth International Scientific Conference on Prevention of Work-Related Musculoskeletal disorders. Programme and Abstract Book, Premus 2001, September 30 - October 4, Amsterdam, The Netherlands. Amsterdam, Netherlands Center for Occupational diseases.

(15) Jensen BR, Pilegaard M, Momsen A. Vibrotactile sense and mechanical functional state of the arm and hand among computer users compared with a control group. International Archives of Occupational and Environmental health, 2002, 75(5):332-40

(16) Jensen C. Risk factors for developing neck and hand-wrist symptoms in a follow-up study of office workers. Submitted manuscript, 2002.

(17) Jensen C, Blangsted AK, Hansen K, Christensen H. Exposure and comfort during variable patterns of computer input device usage. Submitted manuscript, 2001.

(18) Jensen C, Borg V, Burr H, Finsen L, Olsen HB, Hansen K, Juul-Kristensen B, Vestergaard KB, Jensen HB, Christensen H. Fysiske og psykosociale påvirkninger ved arbejde med computer-aided design (CAD). RAMBØLL. Rapport nr. 3. 1 ed. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 1996. Kan lånes ved Danmarks Natur- og Lægevidenskablige Bibliotek

(19) Jensen C, Borg V, Finsen L, Hansen K, Juul-Kristensen B, Christensen H. Job demands, muscle activity and musculoskeletal symptoms in relation to work with the computer mouse. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 1998, 24 418-424.

(20) Jensen C, Finsen L, Hansen K, Christensen H. Upper trapezius muscle activity patterns during repetitive manual material handling and work with a computer mouse. Journal of Electromyography and Kinesiology, 1999, 9 317-325.

(21) Jensen C, Finsen L, Søgaard K, Christensen H. Musculoskeletal symptoms and duration of computer and mouse use. International Journal of Industrial Ergonomics, 2002, (accepted)

(22) Jensen C, Ryholt CU, Burr H, Villadsen E, Christensen H. Work-related psychosocial, physical and individual factors associated with musculoskeletal symptoms in computer users. Work & Stress, 2002, (in press)

(23) Jensen C, Ryholt CU, Finsen L, Christensen H. Bevægeapparatbesvær og brug af informationsteknologi. 2000; København. Arbejdsmiljøinstituttet.

(24) Juul-Kristensen B, Laursen B, Pilegaard M, Jensen BR. Physical work load during reading aloud and computer work. 2001; p.11 Fourth International Scientific Conference on Prevention of Work-Related Musculoskeletal disorders. Programme and Abstract Book, Premus 2001, September 30 - October 4, Amsterdam, The Netherlands. Amsterdam, Netherlands Center for Occupational diseases.

(25) Juul-Kristensen B, Laursen B, Pilegaard M, Jensen BR. Fysisk belastning ved computerarbejde - brug af talegenkendelse sammenlignet med brug af tastatur/mus. In: Sørensen O, Hansen LK, Sørensen HC, editors. Computerarbejde og talegenkendelse. 2002: 38-55.

(26) Juul-Kristensen B, Laursen B, Pilegaard M, Jensen BR. Physical workload during speech recognition and traditional computer work. Ergonomics, 2002,

(27) Laursen B, Jensen BR. Shoulder muscle activity in young and older people during a computer mouse task. Clinical Biomechanics, 2000, 15 (Suppl 1), S30-S33

(28) Laursen B, Jensen BR, Garde AH, Jørgensen AH. The effect of mental demand on muscle activity during use of computer mouse and keyboard. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 2002, (submitted)

(29) Laursen B, Jensen BR, Ratkevicius A. Performance and muscle activity during computer mouse tasks in young and elderly adults. European Journal of Applied Physiology, 2001, 84 329-336.

(30) Laursen B, Jensen BR, Sjøgaard G. Effect of speed and precision demands on human shoulder muscle electromyography during a repetitive task. European Journal of Applied Physiology and Occupational Physiology, 1998, 78 544-548.

(31) Momsen A-M. Bevægeapparatbesvær som følge af computerarbejde, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Universitet, pp. 1-61, 2000. Kan lånes ved Danmarks Natur- og Lægevidenskablige Bibliotek, Statsbiblioteket, Slagelse Bibliotek, og Vejle Bibliotek.

(32) Nielsen K. Udvikling af metode til måling af hånd-øje koordinationsevne hos erhvervsaktive personer, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Universitet, pp. 1-44, 2000.
Kan lånes ved Statsbiblioteket og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek

(33) Nørregaard J, Hansen K. Klinisk undersøgelse af nakke-, skulder- og armsmerter hos personer med tegne-, konstruktions- og andet kontorarbejde. RAMBØLL. Rapport nr. 2. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 1996.
Kan lånes ved Danmarks Natur- og Lægevidenskablige Bibliotek

(34) Olsen HB, Blangsted AK, Søgaard K. Sandsjö L and Kadefors R. Motor unit firing behaviour in human trapezius muscle during double clicking of computer mouse. 2001; pp.233-239. The 2nd procid Symposium. Prevention of muscle disorders in computer users: Scientific basis and recommentations; 2001 Mar 8-10; Göteborg, Sweden. Copenhagen: National Institute for Working Life/West. 

(35) Olsen HB, Christensen H, Søgaard K. An analysis of motor unit firing pattern during sustained low force contraction in fatigued muscle. Acta Physiologica et Pharmacologica Bulgarica, 2001, 26 73-78.

(36) Sjøgaard G, Søgaard K, Christensen H. Skuldre og arme lider under computerarbejde. 2001; pp.8-10. Læge-Helse. 10.
Kan lånes ved Danmarks Natur-og Lægevidenskablige Bibliotek

(37) Sjøgaard G, Søgaard K, Finsen L, Olsen HB, Christensen H. Doublets in motor unit activity of human forearm muscle during simulated computer work. Acta Physiologica et Pharmacologica Bulgarica, 2001, 26 83-85.

(38) Søgaard K, Finsen L, Graven-Nielsen T, Olsen HB. Activity pattern in the wrist extensor muscles during low force contractions. IX International Symposium on Motor Control, 2000 Oct 8-12, Varna, Bulgaria 2000;70[Abstract]

(39) Søgaard K, Sjøgaard G, Finsen L, Olsen HB, Christensen H. Motor unit activity during stereotyped finger tasks and computer mouse work. Journal of Electromyography and Kinesiology, 2001, 11 197-206.