Markant flere kvinder end mænd forlader arbejdsmarkedet før
pensionsalderen
Siden 1990 har 4,7% af kvinderne og 2,5% af mændene forladt arbejdsmarkedet
med førtidspension eller langtidssygdom før normal pensionsalder. Kun for
kvinder i aldersgruppen 50-59 år er der i perioden 1995-2000 sket et fald i
andelen, som forlader arbejdsmarkedet af disse årsager.
Det er i særlig grad kvinder ansat i social- og sundhedssektoren og i job
grupperne social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen samt
rengøringsassistenter, der forlader arbejdsmarkedet med sygdom før normal
pensionsalder.
Kvinderne har droppet deltidsarbejdet
Der er sket et markant fald i andelen af kvinder, som arbejder på deltid,
dvs. mindre end 30 timer om ugen. I 1990 arbejdede 24% af kvinderne under 30
timer om ugen. I 2000 er det kun 15%. Andelen af mænd med deltidsarbejde er
ikke ændret. Den ligger på 4%. Deltidsarbejdet er mindst udbredt i
aldersgruppen 30-49 år.
Færre kvinder end mænd har lange arbejdsuger på 48 timer eller mere. Det
gælder for 8% af kvinderne og 22% af mændene.
Kvinder mere udsat for ensidigt gentaget arbejde (EGA) og dårligt
psykosocialt arbejdsmiljø
Kvinders og mænds arbejdsmiljø er forskelligt. Kvinder er oftere udsat for
ensidigt gentaget arbejde og uhensigtsmæssige påvirkninger i det psykosociale
arbejdsmiljø i form af lav indflydelse, høje følelsesmæssige krav og
konflikter. Mænd er til gengæld oftere udsat for de traditionelle
arbejdsmiljøpåvirkninger i form af støj, vibrationer, skiftende temperaturer,
kulde, træk og opløsningsmidler. Forskellen skyldes ikke alene, at kvinder og
mænd arbejder i forskellige job, men ses også, når kvinder og mænd arbejder i
samme job.
Hver niende oplever, at arbejdet påvirker privatlivet
negativt
Lige mange kvinder og mænd, i alt 15%, oplever, at arbejdet påvirker
privatlivet på en dårlig måde.
Selvom mændene arbejder mere, oplever de ikke i større udstrækning end
kvinderne, at deres arbejde har negativ effekt på privatlivet. Der er ikke
nogen klar sammenhæng mellem arbejdstidens længde eller mellem skæve
arbejdstider og oplevelsen af negativ effekt på privatlivet. Der er ikke
store forskelle imellem familietyper. Derimod er der store forskelle mellem
jobgrupper. Især folkeskolelærere og andre lærere oplever negativ effekt af
arbejde på privatliv, mens dagplejemødre og mænd i landbruget kun sjældent
oplever dette.
Om undersøgelsen
I hvert af årene 1990, 1995 og 2000 har mere end 5.000 repræsentativt
udvalgte lønmodtagere deltaget i undersøgelsen. I 2000 er mere end 400
selvstændige også blevet interviewet.
Pjece
AMI har udgivet en pjece i forbindelse med undersøgelsen: "Køn,
arbejdsmiljø og helbred", som kan rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken
(
www.arbejdsmiljobutikken.dk, tlf.
3614 3131, e-mail:
ekspeditionen@amr.dk) eller
downloades fra
www.arbejdsmiljoforskning.dk
Yderligere information
Hermann Burr, forsker, sociolog, AMI, direkte telefon 39 16 53 64.
Margit Velsing Groth, seniorforsker, mag.scient.soc. AMI, direkte telefon 39
16 54 93.
