AMI holder formidlingsmøde om isocyanater i København den 11. oktober 2002 ogi Århus den 25. oktober 2002.
Isocyanater udgør en stofgruppe, som er velkendt i forbindelse med arbejdsbetingede sygdomme, herunder astma.
Det er velkendt, at isocyanater kan give anledning til problemer i forbindelse med håndtering af monomerer.
I de senere år er der publiceret en lang række, specielt svenske, undersøgelser, som har vist, at isocyanater kan opstå i forbindelse med kraftig opvarmning af polyurethan, fx ved svejsning af biler med polyurethanmaling og ved opvarmning af andre organiske stoffer. De nydannede isocyanater er enten de oprindelige monomerer eller helt nye isocyanatforbindelser.
Mødets formål er at diskutere
- Arbejdstilsynets regler om isocyanater
- hvor der kan opstå isocyanateksponering i
Danmark - hvad de arbejdsmedicinske klinikker ser af isocyanatbetingede reaktioner
- hvad eksponeringsniveauet er
Til afslutning vil der blive omtalt to nordiske konsensusrapporter.
Se program for mødet.
Deltagelse i AMI's formidlingsmøder er gratis og kræver ikke tilmelding.
Formidlingsmøde om isocyanater i København
Tid: 11. oktober 2002. Klokken 12.30.
Sted: AMI, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.
Formidlingsmøde om isocyanater i Århus
Tid: 25. oktober 2002. Klokken 12.00.
Sted: Århus Universitet, Studenternes Hus, Ndr. Ringvej 3, 8000 Århus C.
KontaktGunnar D. Nielsen
gdn@ami.dk