I projektet har deltagere fra 4 store virksomheder (Balslev, Grundfos,
Radiometer og Carl Bro) anvendt talegenkendelse sammen med mus og tastatur i
ca. ½ år. Med talegenkendelse kan man styre computeren med stemmen og fx
indtale teksten direkte til computeren.
Muskler kan aflastes
"Vores undersøgelser viser, at brug af talegenkendelse kan aflaste
underarms- og nakkemuskler, samt i nogen grad også skulderens muskler,"
siger forsker, ph.d. Birgit Juul-Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet. Hun
fortæller, at man hos deltagerne også har set en tendens til, at der er flere
mikropauser i underarms- og skuldermusklerne, når man anvender
talegenkendelse i kombination med mus og tastatur. Antallet af mikropauser
regnes for at have betydning for belastning af musklerne - jo flere pauser,
jo bedre. Under brug af talegenkendelse fandtes samtidig en tendens til en
øget belastning på stemmemusklerne.
Mere variation i arbejdet
Undersøgelsen viser også, at talegenkendelse kan give folk med
meget ensartet computerarbejde mulighed for mere variation og flere
udfordringer i arbejdet. "Når man benytter talegenkendelse som
supplement til mus og tastatur, får man mulighed for at ændre arbejdsmetode
ved skærmen, og det giver brugerne en oplevelse af at blive aflastet,"
siger seniorkonsulent Gitte Holm, Teknologisk Institut, Arbejdsliv.
Men pas på stemmen
"Projektet har vist, at det er vigtigt at træne stemmen," siger
overlæge Svend Prytz, Bispebjerg Hospital, der har undersøgt deltagernes
stemmebrug før og efter brug af talegenkendelse. Ingen af deltagerne i
projektet udviklede egentlige stemmeskader, men undersøgelserne viser
ændringer i stemmefunktionen. Det anbefales derfor, at gennemføre et
stemmetræningskursus før indførelse af talegenkendelse.
Talegenkendelse stiller store krav
Der er en række problemer og udfordringer forbundet med indførelse af
talegenkendelse. Indtil videre findes talegenkendelse ikke på dansk, og man
kan derfor kun indtale tekst på fx engelsk. Projektet viser, at teknologien
ikke fungerer problemfrit, og der skal afsættes ressourcer til at få
talegenkendelse til at fungere optimalt. Indførelse af talegenkendelse giver
det bedste resultat, hvis virksomhederne på forhånd har taget stilling til de
tekniske udfordringer, og til hvordan oplæringen af medarbejderne skal
gennemføres. Endelig bør man nøje overveje, hvilke jobfunktioner der kan få
mest gavn af programmet.
Lovende perspektiver
Projektets initiativtager, Ole Sørensen, SPOK, siger: "Jeg håber, at
talegenkendelse fremover vil blive brugt af fx tekniske tegnere og sekretærer
med meget computerarbejde - projektet viser, at det er disse grupper, der
specielt vil kunne få glæde af at bruge programmet. Og når der om et par år
forhåbentlig kommer en dansk version, vil endnu flere kunne bruge
talegenkendelse."
Projektet, der er det første af sin art i verden, har modtaget støtte fra
Beskæftigelsesministeriets pulje til reduktion af arbejdsmiljøbelastninger
ved muse- og skærmarbejde.
Rapporten med
projektets resultater, bl.a. med anbefalinger til indførelse af
talegenkendelse, er netop udkommet og kan købes ved henvendelse til
Arbejdsmiljørådets
Servicecenter, tlf: 3614 3131, e-mail:
ekspeditionen@amr.dk.
Yderligere information
Birgit Juul-Kristensen, Arbejdsmiljøinstituttet, tlf: 3916 5369 (
bjk@ami.dk) , vedr. den
arbejdsfysiologiske delundersøgelse
Gitte Holm, Teknologisk Institut, tlf: 7220 2629 (
gitte.holm@teknologisk.dk), vedr. den arbejdsorganisatoriske
delundersøgelse
Svend Prytz, Bispebjerg Hospital, tlf: 3531 2240, (
sp01@bbh.hosp.dk), vedr.
delundersøgelsen af stemmefunktionen
Ole Sørensen, SPOK ApS, tlf 3536 0219 (
consult@spok.dk), vedr. den
tekniske delundersøgelse af talegenkendelsesprogrammet og projektet generelt.
Projektets hjemmeside:
www.system.spok.dk/taleprojekt (med resumé af rapport og
baggrundsartikler)
AMI har udgivet en pjece:
Computerarbejde -
en status over Arbejdsmiljøinstituttets forskning på området, som kan
rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken,
www.arbejdsmiljobutikken.dk, Tlf. 3614 3131, e-mail:
ekspeditionen@amr.dk eller downloades fra
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/udgivelser/Computerarbejde.pdf.
