Kurset vil omhandle sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og stress,udbrændthed, fravær, sygelighed m.v. Kurset er et efteruddannelseskursus forpsykologer og andre, som har arbejdet med psykisk arbejdsmiljø i mindst 2 år.Tilmeldingsfrist er den 25. januar.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig kurset ved at ringe eller skrive til Dorthe Cramer på telefon 39 16 52 51/39 16 52 09, på epost dck@ami.dk eller på fax 39 16 52 01.
Sidste frist er den 25. januar 2002
Kursusledelse og undervisere
Kurset ledes af professor Tage Søndergård Kristensen. Derudover vil der være undervisere fra AMI's psykosociale afdeling og fra andre institutioner i landet.
Kursusmateriale
Deltagerne vil få tilsendt kursusmateriale inden kurset starter. Det forventes, at man har læst enkelte kapitler eller artikler inden kurset. En del af materialet vil være
på engelsk.
Tid og sted
Kurset er delt op i to moduler Første modul er den 18.-20. februar 2002. Andet modul er den 14.-16. maj 2002. Vi arrangerer fælles middag den 19. februar og 15. maj. I den mellemliggende periode forventes det, at deltagerne bruger cirka 5 dage på projektarbejde.
Kurset foregår på AMI
Arbejdsmiljøinstituttet
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
tlf. 39 16 52 00
fax: 39 16 52 01
Pris
12.400,- kr. for begge moduler. Du vil få et kursusbevis når begge moduler er gennemført.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil have yderligere information om kurset, kan du kontakte Tage S. Kristensen på epost: tsk@ami.dk eller på telefon 39 16 53 61. Eller kursus- og formidlingskonsulent Signe Bonnén på epost sbo@ami.dk eller på telefon 39 16 53 32.
Kursusindhold
Kurset vil omhandle sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og stress, udbrændthed, fravær, sygelighed m.v. Men der vil også blive fokuseret på positive
ressourcer i arbejdsmiljøet og på betingelserne for at fremme motivation, trivsel og personlig vækst. Kurset er tilrettelagt sådan, at det forholder sig til deltagernes
praktiske erfaringer og problemer. Dette vil ske på tre måder:
· Der vil blive fremlagt to cases, som tager udgangspunkt i et forløb fra henholdsvis BST og AT.
· Projektarbejdet vil i vidt omfang være relateret til igangværende opgaver, som deltagerne arbejder med.
· Deltagerne vil kunne stille forslag til indholdet i det andet modul, således at det sikres, at det teoretiske stof er relevant.
Modul I
I det første modul vil de vigtigste teorier og begreber i forbindelse med forskning i psykisk arbejdsmiljø blive gennemgået. Derudover vil der blive præsenteret
en række nye forskningsresultater fra den danske og internationale forskning. Der vil blive lagt særlig vægt på følgende områder:
· Arbejde med mennesker, følelsesmæssige krav og udbrændthed.
· Fravær, udstødning, turnover. Det rummelige arbejdsmarked.
· Arbejdstid, kvantitative krav, skiftearbejde, det grænseløse arbejde.
· Metoder i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø.
Dette modul tager udgangspunkt i to konkrete caseerfaringer. Deltagerne skal formulere et emne og en problemformulering for projektarbejdet i løbet af dette modul. Det må meget gerne være emner, som har tæt relation til det daglige arbejde.
Modul II
I dette modul vil resultaterne af projektarbejdet blive fremlagt, og deltagerne vil få feedback herpå. Derudover vil modulet fokusere på en række praktiske instrumenter, som kan bruges i indsatsen på området. Derfor lægger vi stor vægt på følgende:
· AMI's tre-dækkerkoncept - spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø.
· AMI's spørgeskema om udbrændthed.
· Interventioner og evalueringer på det psykiske arbejdsmiljøområde.
· Samarbejde mellem praktikere og forskere.
· Udvikling af nye metoder til evaluering og feedback.
Et kursus for erfarne arbejdsmiljøprofessionelle
Kurset er et efteruddannelseskursus for psykologer og andre, som har arbejdet med psykisk arbejdsmiljø i mindst 2 år. Det forventes, at deltagerne har et basalt
kendskab til den teoretiske litteratur og forskning på området.
Formål
Kursets formål er at sætte deltagerne i stand til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø på en højt kvalificeret måde. Det er intentionen, at teoretisk viden, empirisk evidens, validerede metoder og praktiske redskaber skal støtte og supplere hinanden. Det er endvidere hensigten, at deltagerne efter kurset skal kunne bidrage til at udvikle indsatsen på området på en både systematisk og kreativ måde.
Kursusform
Kurset består af to moduler af hver tre dages varighed. Imellem disse to moduler skal deltagerne arbejde med et projekt, som man forventes at kunne arbejde med i cirka fem dage. Projektarbejdet foregår individuelt eller i små grupper. Alle grupper skal fremlægge projektet og vil få feedback i større grupper med en tilknyttet opponent. Kurset vil bestå af cirka en tredjedel teoretiske oplæg, en tredjedel diskussion og en tredjedel øvelser og gruppearbejde.