Økonomisk gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet

Mangel på arbejdskraft gør arbejdsmiljøøkonomi interessant
Den politiske interesse for forebyggelse af sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er steget markant de sidste år. Dette skyldes fremtidens stigende mangel på arbejdskraft bl.a. pga. en forventet øget andel af befolkningen på pension og anden overførselsindkomst. Samtidig er der fra politisk-administrativt hold en voksende interesse for redskaber, der kan skabe større sikkerhed for, at de økonomiske ressourcer bliver anvendt så effektivt som muligt.

Ved at sætte tal på gevinst og omkostninger af forskellige arbejdsmiljøpolitiske tiltag til at forebygge sygefravær og førtidig tilbagetrækning kan der vælges mellem forskellige alternativer.

Mulig gevinst ved forebyggelse synes at være større end ved behandling
Flere undersøgelser viser, at lægediagnosticerede helbredsproblemer kun forklarer en mindre del af sygefraværet og den førtidige afgang fra arbejdsmarkedet. Derimod kan en væsentlig del forklares ud fra de ansattes oplevelse af arbejdspladsen og arbejdsmiljøet. Derfor er der god grund til at tro, at både fravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet forebygges bedre og mere økonomisk gennem indsatser på arbejdspladsen end ved lægelige eller sociale tiltag.

Eksempel: Førtidigt arbejdsophør
Af de 40-59årige beskæftigede lønmodtagere, der deltog i NAK 1990, var 29% gået førtidigt ud af arbejde (før 65 års alderen) i løbet af de ti år indtil 2000. De afgåede lønmodtagere 'tabte' i gennemsnit 7 år i arbejde (før opnået alder på 65 år). Hvis det antages, at dette tab er ligeligt fordelt på de 10 år, går der 151.800 årsværk tabt pr år, hvilket svarer til ca. 45 mia. kr. pr. år.

Den arbejdsmiljøfaktor, der har stærkest sammenhæng med tidlig arbejdsophør, er udviklings-muligheder i arbejdet. Ved at sammenligne jobgrupper med henholdsvis de mindste og de største udviklingsmuligheder kan forebyggelsespotentialet beregnes til 23%, hvilket svarer til en mulige samfundsmæssige besparelse på 9,6 mia. kr. pr. år. Enkelte udenlandske undersøgelser har vist, at interventioner, der har til formål at reducere førtidigt arbejdsophør, er økonomisk rentable med en udgiftsreduktion på mellem 10 og 70%.

Eksempel: Arbejdsulykker
Analyser i AMI's nationalt dækkende undersøgelse af lønmodtagere og selvstændige (NAK 2000) viser, at arbejdsulykker i gennemsnit fører til én fraværsdag pr. år for hver arbejdstager. For hele arbejdsstyrken svarer dette samlet til et tab på 11450 årsværk, hvilket svarer til cirka en 10 % af det samlede fravær og dermed et produktionstab på 3,5 mia. kr. pr. år. I et konkret virksomhedseksempel opnåede Øresundsforbindelsens sikkerhedskampagne en reduktion i antallet af anmeldelsespligtige ulykker på 25 %

Eksempel: Ensidigt gentaget arbejde (EGA)
Med afsæt i en svensk undersøgelse af udgifter forbundet med ensidig gentaget arbejde (EGA), og med en forekomst af EGA i Danmark på ca. 10% (mellem 4 og 19%) i forskellige brancher, svarer det til, at EGA årligt giver en ekstra omkostning i Danmark på ca. 3.3 mia. kr. Konkret angiver 40% af lønmodtagere på svine- og kreaturslagterier i NAK 2000, at de udfører både ensidige gentagne opgaver og bevægelser. I denne branche har de ansatte med EGA i gennemsnit 12,6 flere fraværsdage pr. år end ansatte uden EGA, hvilket på landsplan svarer til et årligt tab på ca. 100 mio. kr. alene i denne branche.

Eksempel: Hudproblemer
NAK 2000 viser, at 15% af kvinder og 10% af mænd har haft hudproblemer på hænder eller underarme inden for de sidste 3 måneder. For de personer, hvor problemerne mest forekommer i perioder med arbejde, er overhyppigheden af fraværsdage i gennemsnit 2 dage pr. år for kvinder og 1,2 dage pr. år for mænd. På landsplan svarer dette til i alt ca. 880 tabte årsværk eller et årligt tab på ca. 260 mio. kr.

Eksempel: Psykisk arbejdsmiljø
AMI's Projekt 'Fravær og Nærvær' viser, at intervention for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i gennemsnit kan reducere fraværet med 3,5 dage sammenlignet med de virksomheder, der ikke har gennemført intervention. Den største reduktion i fraværet er opnået blandt ansatte med nedsat arbejdsevne, der i nogle virksomheder viser et fald fra 20 til 10 fraværsdage om året i gennemsnit.

Rapporten
AMI har udgivet en rapport: Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning af arbejdsmarkedet, som kan downloades fra AMI's web-sted eller rekvireres hos forskningsdirektør, Otto Melchior Poulsen.

OBS! Hvis du har problemer med at downloade PDF-filen, kan det skyldes dårligt samspil mellem Internet Explorer og Adobe Reader. Højre-klik på linket til PDF-filen og vælg "Gem destination som..." for at gemme filen på din PC. Derefter kan du åbne PDF-filen uden Internet Explorer.

Yderligere information
Otto Melchior Poulsen, Forskningsdirektør, AMI, direkte telefon 39 16 52 19.