Sammenhæng mellem usikker adfærd og arbejdspres

17-04-2002
Studiet her tyder på at usikker adfærd har betydning for om der sker ulykker,men at den usikre adfærd på den anden side hænger sammen med, at de ansatteoplever et produktionspres.

- Resumé af forskningsresultater fra undersøgelse af sikkerheden på offshore installationer i Nordsøen.

Kathryn Mearns; Rhona Flin; Rachael Gordon; Mark Fleming.: Human and organizational factors in offshore safety I Work & Stress Vol. 15 nummer 2, p 144 - 160

Kathryn Mearns, forsker på Aberdeen Universitetet Storbritannien, besøgte Arbejdsmiljøinstituttet i marts måned 2001 i forbindelse med en forskerkonference om sikkerhedskultur organiseret af Center for Forskning i ArbejdsUlykker. (Se proceedings "Research Conference on Safety Culture" Center for Occupational Accident Research, Denmark). Kathryn Mearns og den forskergruppe hun arbejder sammen med på Aberdeen universitetet har lavet en hel del undersøgelser af sikkerhedsklima og sikkerhedskultur på Olie- og Gas-installationer i Nordsøen. De bruger spørgeskema-metoder og arbejder primært inden for den kvantitative sikkerhedsklima forskning. Nogle af referencerne på deres arbejde kan ses i ovennævnte konference proceedings.

Baggrund: Den rolle som de menneskelige og organisatoriske faktorer spiller i forudsigelsens af arbejdsulykker er blevet af stor interesse for den britiske olie og gas offshore industri. Nogle af disse faktorer er blevet målt i et tidligere studie der fokuserede på betydningen af risiko opfattelsen for involvering i ulykker.

Metode: Det aktuelle studie forsøger at udvide denne metode ved at fokusere på opfattelsen af organisatoriske faktorer der kunne have en betydning for sikkerheden. Et spørgeskema blev udviklet og afprøvet på 11 offshore installationer i den engelske del af Nordsøen. I alt blev 722 spørgeskemaer returneret (svarprocent 33%) fra en repræsentativ stikprøve af arbejdskraften på disse offshore installationer. Den underliggende struktur og indholdet af offshore personalets holdninger til sikkerhed blev undersøgt, herunder følelsen af sikkerhed og tilfredshed med sikkerheds foranstaltninger. Korrelationer og en trinvis regressionsanalyse blev brugt til at teste sammenhængen mellem de enkelte mål.

Resultater: Disse analyser tyder på at usikker adfærd, målt ved selv-rapportering, er den bedste prædiktor for ulykker og nærved ulykker, og at usikker adfærd, til gengæld, er drevet frem af den enkeltes oplevelse af et produktionspres

Hvad kan vi lære af denne undersøgelse: Disse forskningsresultater er baseret på data materiale indsamlet fra 11 installationer i Nordsøen. Selv om dette forskningsarbejde har taget udgangspunkt i offshore industri, er resultaterne dog også relevante for andre brancher. Studiet her tyder på at usikker adfærd har betydning for om der sker ulykker, men at den usikre adfærd på den anden side hænger sammen med, at de ansatte oplever et produktionspres. I det praktiske sikkerhedsarbejde er det altså ikke tilstrækkeligt at fokusere på usikre handlinger eller adfærd på medarbejderniveau som sådan, hvis vi skal drage konsekvenser af disse forskningsresultater. Ja, det er måske langt vigtigere at se på baggrunden for den usikre adfærd, for eksempel, oplevelsen af at have et stort arbejdspres hængende over hovedet. Dårlig planlægning af arbejdsopgaver eller udsving i markedskrav kan være årsager til et permanent eller periodevist øget arbejdspres.

Johnny Dyreborg, AMI
Enheden for Forskning i ArbejdsUlykker (EFAU)
06-10-2005
Kontakt: Johnny Dyreborg
 
Nyheder om møder og forelæsninger

I forbindelse med relanceringen i januar 2011 nedlagde vi NFA's Kalenderfunktion. Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Du kan her se en liste over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger.

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518