En nylig offentliggjort undersøgelse har påvist en sammenhæng mellem blodtype og erhvervsrelateret luftforurening mht. forekomsten af blodprop i hjertet. Det betyder, at mænd med blodtype O, der udsættes for visse typer af luftforurening, har en øget livstids risiko for blodprop. Arbejdsmiljøet havde ikke en tilsvarende effekt blandt personer med en anden blodtype end O.
P. Suadicani, H.O. Hein og F. Gyntelberg. Journal of Cardiovascular Risk 2002; 9: 191-8
Denne epidemiologiske undersøgelse er en del af det såkaldte "Copenhagen Male Study" (CMS). Kohorten, som udelukkende består af mænd, blev startet i 1970. I 1985-86 blev alle de overlevende deltagere inviteret til en undersøgelse på Glostrup Hospital. Deltagerne fik taget blodprøver til måling af blodparametre, og de udfyldte spørgeskemaer om bl.a. erhvervsrelateret luftforurening og indlæggelser for blodprop i hjertet. En opfølgende undersøgelse i 1993 opgjorde antallet af nyindlæggelser og dødsfald i kohorten pga. iskæmisk hjertesygdom (denne diagnose inkluderer blodprop i hjertet) for den passerede syvårsperiode. Personer, der i 1985-86 undersøgelsen havde rapporteret om helbredsproblemer relateret til hjertet, var ekskluderet fra opfølgningsundersøgelsen.
Resultaterne for 1985-86 undersøgelsen viste en væsentlig forøget risiko for blodprop i hjertet i forbindelse med længerevarende påvirkning (>5 år) af visse typer af erhvervsrelateret luftforurening, men kun for personer med blodtype O. Således så man, at personer med længerevarende påvirkning af svejserøg havde oplevet relativt flere tilfælde af blodprop i hjertet (8.6% mod 4.3% blandt mindre udsatte). Det samme gjaldt blandt langtidsudsatte for lodderøg (10.2% mod 4.0%) og langtidsudsatte for plastikdampe (26.7% mod 4.3%). Den samme tendens blev observeret blandt langtidsudsatte for asbest og organiske opløsningsmidler, samt for arbejde med glasfiber, dog var effekten af disse forureninger ikke lige så stor.
Arbejdsmiljøet havde ikke en tilsvarende effekt blandt personer med en anden blodtype end O. Interessant nok tydede resultaterne på, at personer med blodtype O, og med ringe eller ingen udsættelse for de pågældende typer luftforurening, har en mindre livstidsrisiko for blodprop i hjertet sammenlignet med personer med andre blodtyper og med tilsvarende udsættelse for luftforurening.
Endelig viste resultaterne fra opfølgningsperioden, at forekomsten af iskæmisk hjertesygdom i høj grad var relateret til langtidsudsættelse for lodderøg (14.2% mod 8.1% i gruppen af mindre udsatte), men igen kun for personer med blodtype O. Mønstret for de andre typer af luftforureninger var mindre konsistent i denne del af studiet.
Forfatterne konkluderer, at der er en stærk vekselvirkning mellem blodtype og erhvervsrelateret luftforurening mht. forekomsten af blodprop i hjertet. Det betyder, at udsættelse for de nævnte typer luftforurening medføreren øget livstids risiko for blodprop i hjertet hos mænd med blodtype O, men ikke for mænd med en anden blodtype. Mænd med blodtype O, der ikke er udsat for de nævnte typer forurening i væsentlig grad, har mindre livstidsrisiko for en blodprop i hjertet sammenlignet med mænd med andre blodtyper. Opfølgningsresultaterne kan endvidere tyde på, at også alderen har en indflydelse på denne vekselvirkning.
Baggrund og kommentar af Jesper Kristiansen
Et stort antal epidemiologiske studier har vist en konsistent øget risiko for luftvejs- og hjertelidelser pga. partikulær luftforurening (1). Disse studier har generelt fokuseret på helbredsrisikoen for den generelle befolkning. Raaschou-Nielsen og medarbejdere har således estimeret, at partikulær luftforurening er årsag til ca. 5000 dødsfald og ca. 5000 hospitalsindlæggelser om året pga. luftvejslidelser og kredsløbssygdomme i Danmark (2). Undersøgelserne viste, at udsættelse for koncentrationer af luftforurening så lave som 0,05 mg/m3 havde en sammenhæng med helbredseffekter. Den biologiske mekanisme bag sammenhængen mellem hjertekar-sygdomme og luftforurening i små doser er foreløbig ukendt, men det er blevet foreslået, at partiklerne er i stand til at fremprovokere en inflammatorisk reaktion i lungerne, og at risikoen for blodpropdannelse forøges på grund af den deraf følgende frigivelse af inflammatoriske mediatorer (3).
Hvis partikulær luftforurening er en så betydningsfuld risikofaktor for hjerte-karsygdomme i den generelle befolkning som undersøgelserne nævnt ovenfor antyder, så er der grund til at spørge om luftforurening i arbejdsmiljøet udgør en risikofaktor. Det er i denne forbindelse, det, resumerede studie af Suadicani og medarbejdere, skal ses. I den forbindelse skal tilføjes, at registerundersøgelser har vist, at i Danmark er arbejdsmiljøet årsag til ca. 7000 hospitalsindlæggelser om året pga. iskæmisk hjertesygdom (dette inkluderer blodprop i hjertet) (4). Det er rundt regnet hver fjerde af alle tilfælde af iskæmisk hjertesygdom i Danmark (4).
Yderligere litteratur
- Partikulær luftforening og risiko for iskæmisk hjertesygdom. F. Gyntelberg. Ugeskrift for Læger 2002; 164/8: 1056.
- Helbredseffekter af partikulær luftforurening i Danmark - et forsøg på kvantificering. O Raaschou-Nielsen, F. Palmgren, S. Solvang Jensen, P. Wåhlin, R. Berkowicz, O. Hertel, M. Vrang og S. Loft. Ugeskrift for Læger 2002; 164(34): 3959-63.
- Ambient particle inhalation and the cardiovascular system: Potential mechanisms. K. Donaldsen, V. Stone, A. Seaton og W. MacNee. Environmental Health Perspectives 2001; 109 Suppl 4: 523-7.
- Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom. E. Bach, V. Borg, H. Hannerz, K.Lyngby Mikkelsen, O. Melchior Poulsen og F. Tüchsen. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2002.
Udarbejdet af:
Jesper Kristiansen
Nøgleord:
Hjerte-karsygdomme, iskæmisk hjertesygdom, blodpropper, partikler, luftforurening.
