Sammenhæng mellem knæliggende arbejde og knæbesvær

I en undersøgelse fra 1999 til 2000 blandt 1530 nuværende og tidligere blik- og rørarbejdere med mere end 10 års anciennitet i arbejdet sammenlignes blik- og rørarbejdere med typoteknikere, tømrere og gulvlæggere. Typoteknikere har intet knæbelastende arbejde, tømrere har moderat knæbelastende arbejde og gulvlæggere har meget knæbelastende arbejde.

Sammenhæng mellem knæbelastende arbejde og risiko for knæbesvær
Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem andelen af arbejdstid med knæliggende/hugsiddende arbejde og risiko for at udvikle knæbesvær. Knæbesvær er gener, ubehag eller smerter i knæene. Blik- og rørarbejdere har fire gange mere knæbesvær end typoteknikere, der ikke har knæbelastende arbejde, mens blik- og rørarbejdere har halvt så meget knæbesvær som gulvlæggere med meget knæbelastende arbejde. Vægtforøgning efter 18 års alderen gav også øget risiko for knæbesvær. Undersøgelsen viser også, at knæbesvær har betydning for "livskvaliteten" på arbejdet. En større andel af blik- og rørarbejdere end typoteknikere har knæbesvær under udførelse af deres arbejdsopgaver, både når de går på trapper eller blot går på almindeligt jævnt terræn. Især har de knæbesvær ved hugsiddende og knæliggende arbejde.
Videoobservationer af rør-installationer, montering og ophængning af radiatorer, installation under vaske, tag og facadedækning etc. viser, at knæliggende udgør 30% af blik- og rørarbejdernes daglige arbejde.

Blik- og rørarbejdere har et andet psykosocialt arbejdsmiljø end andre faglærte
Undersøgelsen viser, at blik- og rørarbejdere synes, de har mindre indflydelse på arbejdsmængden end andre faglærte. Videre oplever de at deres arbejdsmængde større men mere jævnt fordelt end hos andre faglærte. Til gengæld arbejder blik- og rørarbejdere ikke så meget over som andre faglærte. Blik- og rørarbejdere kan i højere grad end andre faglærte bestemme pauserne i arbejdet. Blik- og rørarbejderne har større indflydelse på beslutninger i arbejdet og på, hvem man arbejder sammen med end andre faglærte. Endelig viser undersøgelsen, at de får mindre hjælp og støtte fra kolleger eller ledelse end andre faglærte arbejdere.

Dårligt helbred er hyppigste årsag til afgang fra fagområdet
Både de blik- og rørarbejdere, der har valgt at forlade faget frivilligt og de, der er blevet tvunget til det, angiver at hensyn til helbred er den vigtigste årsag. Fx angiver 28% af dem, der går på efterløn, at dårligt helbred er årsagen. Det bør undersøges nærmere, om der er ubalance mellem kravene i arbejdet og de individuelle ressourcer.

Rapport
Rapporten "Arbejdsrelateret knæbesvær, psykosocialt arbejdsmiljø, arbejdsevne og afgangsårsager blandt blik- og rørarbejdere" kan købes i Arbejdsmiljøbutikken. Tlf. 36 14 31 31, e-mail: ekspedition@ami.dk

Yderligere information
Winnie Eenberg, BSc i molekylærbiologi og fysioterapeut, tlf.: 39 69 00 71, mobil: 28 49 83 92.
Jette Nielsen, speciallæge i arbejdsmedicin, Ph.D., Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus, tlf.: 58 55 90 89, mobil: 23 30 66 95.
Max Meyer, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, tlf.: 36 38 36 38.