Samspilseffekter mellem psykosociale og kemiske påvirkninger i arbejdsmiljøet

Projektets formål var at undersøge følsomhed hos fostrets nervesystem over for stress og kemiske stoffer. Stress hos drægtige dyr kan ændre afkommets adfærd senere i livet. Det gælder muligvis også mennesker. Stress mistænkes desuden for at forstærke virkningen af nerveskadende stoffer.

Først udviklede Karin Sørig Hougård rottemodeller for kronisk stress: 1) Beriget miljø. 2) Gentagen døgnvending (»skiftehold«). 3) Uforudsigelig støj, der ikke skadede rotternes hørelse. 4) Kronisk Mild Stress (CMS - forskellige milde former for stress, f.eks. fugtig strøelse, ny partner). Så kombinerede hun CMS med udsættelse for det organiske opløsningsmiddel toluen. Stressmodellerne benyttede Karin Sørig Hougård i drægtige rotter, hvorefter hun undersøgte afkommets adfærd, især indlæring og hukommelse.

Beriget miljø var associeret med øget vægt af brisselen i afkommet. Hunligt afkom, som blev udsat for døgnvending, udviste øget vægt som voksne. Små adfærdsændringer hos afkom, der er udsat for støj, viser øget evne til at håndtere stress. CMS sænkede niveauet af kortikosteron (et af de vigtigste stresshormoner) i blodet, i drægtige rotter, og afkommet udviste en forøget reaktion på høj lyd samt nedsat vægt af brisselen.

Der er ingen indikationer på, at stress og toluen forværrer hinandens skadevirkninger på afkommets nervesystem. [Karin Sørig Hougaard (KSH)] Det bør undersøges, om CMS er en egnet dyremodel for hypokortisolæmi (nedsat mængde stresshormon i blodet) samt om stress i fostertilstanden påvirker udvikling af immun- og nervesystem.

Sted
Afdeling for kemisk Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Parkalle 105, DK-2100 København Ø.

Tid
Forsvaret finder sted den 16. september 2003, kl. 13.00, Auditoriet, Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Parkalle 105, København Ø.

Afhandlingen
Ph.d.-afhandlingen fås ved Karin Sørig Hougårds forsvar.