Omfang og omkostninger
Siden slutningen af 1980-erne har sygefravær været betydeligt højere i Sverige og Norge end i de øvrige nordiske lande, og sygefravær er steget meget i slutningen af 1990-erne.
I Sverige kostede bevægeapparatlidelser ca. 14,3 milliarder kroner i 2002, mens de psykiske lidelser kostede omkring 8,4 milliarder. Samlet tegnede de to diagnoser sig for 59 % af omkostningerne til sygedagpenge.
I 2002 var de norske omkostninger til sygefravær omkring 45 mia., fordelt på 26 mia. for staten og 19 mia. for arbejdsgiverne.
I Danmark er der sket en mindre stigning i sygefravær, som hovedsagelig skyldes en stigning i langtidsfravær. De direkte omkostninger til sygefravær, løn og sygedagpenge, var omkring 32 mia. kr. fordelt med 10 mia. kr. for det offentlige via refusioner og 22 mia. kr. for arbejdsgiverne i 2001.
Der findes ingen fuldstændig statistik over sygefravær i de nordiske lande, men vi anslår, at sygefravær i gennemsnit er 5-8% af alle arbejdsdage og højest i Sverige og Norge.
LangtidssygefraværEn stor del af langtidsfravær skyldes i alle 4 lande bevægeapparatlidelser og psykiske lidelser.
I Norge skyldtes 49 % af de langvarige sygemeldinger i 2002 således bevægeapparatlidelser, mens psykiske lidelser tegnede sig for 19 %.
I Sverige stod psykiske sygdomme for mindst 26 % af de langvarige sygefraværsperioder i 2001. En markant tendens er, at andelen af psykiske diagnoser stiger i forhold til de øvrige typer af helbredsproblemer.
Bedre arbejdsmiljø kan nedbringe sygefraværForbedring af arbejdsmiljø kan nedbringe sygefravær på arbejdspladser, hvor sygefravær i forvejen er højt. Særlig for personer med nedsat arbejdsevne ser der ud til, at arbejdspladser kan reducere sygefravær.
Udenlandske erfaringer viser, at man kan reducere sygefravær markant ved en målrettet indsats overfor langtidssyge. Indsatserne var rettet mod hurtigere tilbagevenden til arbejde ved behandling og træning af den ansatte, samtidig med at jobbet blev individuelt tilpasset.
Arbejdsmiljøet er ikke den eneste faktor af betydning for sygefravær, den enkelte arbejdstager, den enkelte virksomhed og de social og sundhedsmæssige forhold i de forskellige lande har ligeledes betydning.
Om pjecenDownload pjecen,
Sygefravær i Norden. Yderligere informationSisse Grøn, forskningsassistent, AMI, direkte telefon 39 16 53 36.