Interventioner kan nedsætte sygefravær og fremme fastholdelse
Flere undersøgelser i gennemgangen peger entydigt på en gavnlig effekt af at tilpasse det oprindelige arbejde. Midlerne er mange, og vi kan bl.a. nævne nedsat arbejdstid, nye arbejdsopgaver, modifikation af de oprindelige arbejdsopgaver m.m. For personer med bevægeapparatbesvær viste undersøgelser, at der var gavnlig effekt af job-analyse og efterfølgende modifikationer, som var foretaget i samarbejde med arbejdsmedicinere med ergonomisk ekspertise. De interventioner, hvis primære mål var at re-integrere sygemeldte medarbejdere, havde i nogle tilfælde yderligere den positive effekt, at de nedsatte forekomsten af nyt sygefravær. Kun få studier analyserede programmernes økonomiske rentabilitet, men disse pegede ligeledes i samme retning: Arbejdspladsbaserede interventioner, som fremmer tilbagevenden til arbejde, synes økonomisk rentable.
Faktorer i arbejdsmiljøet påvirker længden af sygefravær
Gennemgangen viser, at en række faktorer i arbejdsmiljøet påvirker længden af en sygefraværsperiode. Vi kan pege på en række ergonomiske og psykosociale forhold i den enkeltes arbejdsmiljø, som har indflydelse på, hvor hurtigt en sygemeldt medarbejder er klar til at genoptage sit arbejde. På det ergonomiske område drejer det sig om hårdt fysisk arbejde, gentagen og vedvarende belastning, ubekvem arbejdsposition i sammenbøjet, forvredet eller fastlåst position og byggearbejde. Lav kontrol i arbejdet, lange arbejdsdage, høje psykologiske krav, monotont arbejde, lave udviklingsmuligheder og et højt stress- eller belastningsniveau i arbejdet er alle psykosociale belastninger, der påvirker længden af sygefravær.
Virksomhedspolitik og -kultur påvirker tilbagevenden til arbejde
En medarbejderorienteret arbejdspladskultur, hvor virksomheden involverer sine ansatte i beslutninger, hvor der er et tillidsfuldt forhold mellem ledelsen og de ansatte og hvor der er åbenhed til at informere i et samarbejdende arbejdsmiljø, har ligeledes en gavnlig virkning på, hvor hurtigt sygemeldte medarbejdere vendte tilbage til deres arbejde. Lignende fund blev gjort i en undersøgelse blandt danske lønmodtagere, hvor virksomhedens prioritering i organisationen af medarbejderudvikling og efteruddannelse hang sammen med risiko for langtidssygefravær og førtidspensionering.
Behov for en dansk undersøgelse
Danske erfaringer vedrørende interventioner på området glimrede ved sit fravær i gennemgangen af litteraturen. Det vil være nyttigt at udforme, gennemføre og evaluere en undersøgelse på arbejdspladser herhjemme, som bygger på de udenlandske erfaringer, men som tager højde for specifikke forhold på det danske arbejdsmarked og sagsbehandlingssystem.
Om undersøgelsen
Return to Work after Occupational Injury er lavet i samarbejde med Niklas Krause, University of California, San Francisco, og kan findes i "The Psychology of Workplace Safety", s. 265-295, redigeret af J. Barling & M. Frone, American Psychological Association, Washington DC, 2003.
Om rapporten
En dansk rapport: Tilbagevenden til Arbejde, kan downloades på AMI's netsted.
Yderligere information
Thomas Lund, forsker, AMI, Tlf. 3916 5290 eller 2818 5689
