Artiklen er skrevet af Lotte Finsen og bragt i fagbladet Arbejdsmiljø, oktober 2004.
Et halvt hundrede dør hvert år af lunge- eller hjertekarsygdomme, mens næsten 1100 indlægges på hospitalet som følge af passiv rygning på arbejdspladsen. Oplysningerne kommer fra Vilhelm Borg, der er seniorforsker på Arbejdsmiljøinstituttet, og som netop har lavet en rapport om passiv rygning. En af hans konklusioner i rapporten er, at passiv rygning i en branche som hotel- og restaurationsbranchen ikke kan løses ved frivillige ordninger, men kræver et totalt rygeforbud.
Rygepolitik
På mange arbejdspladser er der en mere eller mindre formaliseret rygepolitik. Nogen steder er det kun tilladt at ryge udendørs, mens det andre steder er tilladt at ryge på sit eget kontor eller i deciderede rygeområder. Skal en rygepolitik være virkningsfuld skal den både fjerne al røg i lokaler, hvor ikke-rygere kommer, og reglerne skal efterleves. ”Det er her en af kattene ligger begravet”, siger seniorforsker Vilhelm Borg. ”Det kan være svært at håndhæve reglerne over for sine rygende kollegaer. På min egen arbejdsplads er det for eksempel kun tilladt at ryge i et rygeområde og på ens eget kontor med lukket dør. Men det er langt fra altid tilfældet, at døren er lukket, og jeg ved, at det generer nogle af mine kollegaer. Derudover virker vores ventilationssystem ikke godt nok, for der kommer røglugt på andre kontorer end på rygernes, så vi har noget vi skal arbejde med her på instituttet.”
Rygeområder
Tre faktorer er af afgørende betydning for at få et rygeområder til at fungere effektivt. For det første skal rygeområdet være totalt adskilt fra omgivelserne. Med andre ord et rum, hvor man kan lukke døren. For det andet skal ventilationen fra rygerummet gå ud af bygningen, og for det tredje skal denne ventilation være adskilt fra det øvrige ventilationssystem. Alle tre betingelser skal være opfyldt for at opnå en effektfuld kontrol med spredningen af røg fra rygeområdet.
En stor emhætte
”En anden løsning kunne være rygekabiner som fx Smoke Free Systems. Disse kabiner fungerer som en stor emhætte, som opfanger røgen, sender den igennem et filter og sender den tilbage i rummet. Jeg har selv set en rygekabine i funktion”, siger Vilhelm Borg. ” Jeg stod ved siden af en ryger, der røg i kabinen, og kunne ikke lugte hendes cigaret på blot en meters afstand. Heller ikke hendes tøj lugtede. At lugten er væk, er nu ikke en sikkerhed for, at luften ikke er skadelig. Det vil være godt at få lavet en uvildig undersøgelse af systemet, der kan afdække denne løsnings muligheder. Viser det sig, at systemet er effektivt, kunne det være et alternativ på arbejdspladser som psykiatriske hospitaler, hvor det kan være svært at lave rygeforbud.” Smoke Free System er tidligere omtalt i det fjerde nummer af Arbejdsmiljø 2004.
Landsdækkende kampagne
Danmark har en kedelig rekord. Vi er blandt de lande i vesten, som er længst bagud i forhold til at have røgfrie miljøer. ”Flere lande herunder Norge og Sverige, ja selv Irland, som ellers har haft en forrygende rygetradition blandt andet på pubber, har forbud mod rygning på alle arbejdspladser også restauranter, pubber og caféer”, oplyser konsulent Jørgen Falk fra Sundhedsstyrelsen. I Danmark hviler rygepolitikken på frivillige aftaler, og passiv rygning er stadigvæk et problem mange steder. Derfor søsætter Sundhedsstyrelsen i efteråret en stor kampagne, der har fokus på passiv rygning på arbejdet, offentlige steder og i hjemmet. ”Det skal være lettere at sige nej tak til passiv rygning”, siger Jørgen Falk. ” Det sker alt for ofte, at folk accepterer andres røg for ikke at skabe en åben konflikt. Vi skal blive bedre til at tale om problemerne ved passiv rygning. Er man generet af passiv rygning på arbejdspladsen, er der flere håndtag man kan benytte sig af. Foruden at tale direkte med kollegaerne om det, kan man gå til sikkerhedsudvalget, samarbejdsudvalget eller ledelsen. Et af målene med vores kampagne er at hjælpe folk med at få sat ord på problemet. Men emnet er ømtåligt, da det også drejer sig om folks frie ret til at ryge”, konstaterer Jørgen Falk.
Arbejdstilsynets rolle
Typiske gener ved passiv rygning er ifølge Finn Gamel Christensen fra Arbejdstilsynet, lugten samt irritation i øjne, næse og svælg. ”Er der passiv rygning på en arbejdsplads, kræver Arbejdstilsynet, at der gøres noget ved problemet. Arbejdspladsen kan lave er rygeforbud, rygeområder eller forbedre ventilationen. For at sikre en rimelig luftkvalitet i lokaler, hvor der ryges, er det nødvendigt med et væsentligt større luftskifte end normalt”, fortæller Finn Gamel Christensen.
BST på banen
Arbejdsmiljøsygeplejeske Lis Ødegaard fra BST NORD rådgiver omkring passiv rygning, og det er hendes vurdering, at den måde problemet gribes an på er meget afhængigt af den kultur, der er på arbejdspladsen. ”Skal en ny rygepolitik lykkes, er der foruden kulturen to ting, der er meget afgørende”, understreger hun. ”Dels skal der være en bred opbakning til den politik arbejdspladsen udarbejder, og dels skal ledelsen stå 100 procent bag den. Det er min erfaring, at begge dele er nødvendige for at sikre, at rygerne overholder politikken. Når politikken så har fungeret i en periode er det meget vigtigt at vurdere om politikken rent faktisk virker eller om der skal ændringer til.” BST NORD laver også rygestopkurser og møder. Disse tiltag hjælper også med til at mindske problemet med passiv rygning.
Rygeforbud med sidegevinst
Jo færre rygere desto mindre passive rygning. Parallelt gælder det, jo strengere rygerestriktioner desto færre rygere. ”Specielt får et direkte rygeforbud på arbejdspladsen mange rygere til at kvitte smøgerne”, fortæller Vilhelm Borg. ”Især unge dropper smøgerne. Ved at indføre et forbud mod rygning på arbejdspladsen har det vist sig, at der sker en halvering af de unges cigaretforbruget.” Set ud fra en overordnet sundhedsvinkel kommer en aktiv indsats mod passiv rygning således både til at gavne ikke-rygerne, men også de af rygerne, der på grund af rygepolitikken vælger at skodde deres sidste cigaret.
Download rapport
Du kan her downloade Vilhelm Borgs rapport ”Passiv rygning - et problem inden for restaurationsbranchen, Helbredsvirkninger, Risikovurdering, Intervention”.
PASSIV RYGNING - SYGDOM OG DØD
- 47 danskere dør hver år på grund af passiv rygning på deres arbejdsplads
- Årsagen til de fleste af disse dødsfald er karsygdomme i hjertet eller hjernen
- Omkring hvert sjette dødsfald skyldes lungecancer eller lungebetændelse
- I restaurationsbranchen dør mellem 5 og 10 årligt på grund af passiv rygning på arbejdspladsen
- 1072 danskere indlægges hvert år på et hospital på grund af passiv rygning på deres arbejdsplads
- Årsagen til trefjerdedel af indlæggelserne er hjertesygdomme og lungebetændelse
- Omkring en femtedel af indlæggelserne skyldes karsygdomme i hjernen
- Kun få procent af indlæggelserne skyldes lungecancer
- Op mod 90 af disse indlagte kommer fra restaurationsbranchen
PASSIV RYGNINGØGER RISIKOEN FOR:
Lungekræft – En ikke-ryger, der arbejder i et ekstremt røgfyldt miljø, har dobbelt så stor risiko for at få lungekræft, som en ikke-ryger der arbejder i et røgfrit miljø. Risikoen for lungekræft er altså her forøget til 2, mens den ved arbejde i et mere almindeligt røgfyldt miljø er øget til 1,25.
Hjertesygdom - En ikke-ryger, der arbejder i et ekstremt røgfyldt miljø, har dobbelt så stor risiko for at få en hjertesygdom, som en ikke-ryger der arbejder i et røgfrit miljø. Arbejder personen i et mere almindeligt røgfyldt miljø er risikoen øget til 1,30.
Kroniskesymptomer i luftveje - Passiv rygning er årsag til kroniske symptomer i luftveje, infektioner og nedsat lungefunktion.
Karsygdom i hjernen - Passiv rygning øger risikoen for karsygdomme i hjernen, nedsat vækst af fostre hos gravide, samt muligvis brystkræft.
