Støj i arbejdsmiljøet i Danmark
Støj er udbredt i arbejdsmiljøet i Danmark. I AMI’s Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) siger 29%, at de er udsat for støj, der er så høj, at de må hæve stemmen for at tale sammen. I mange industrielle fag svarer over halvdelen, at de må hæve stemmen ved samtale, og andelen er endnu højere for folkeskolelærere og pædagoger. Tallet er steget i perioden fra undersøgelsen blev gennemført første gang i 1990 til i dag.
Støjbetinget hørenedsættelse
Støjbetinget hørenedsættelse skyldes lydbølgers direkte påvirkning af hørelsens sanseorgan og kan indtræffe efter udsættelse af støjbelastninger fra omkring 80 dB(A) som gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag. Det er meget vanskeligt subjektivt at bedømme støjniveauet i sit arbejdsmiljø. Kommer man ind i et lokale med vedvarende støj på 80 dB, føles lydniveauet efter kort tid ikke at være specielt højt. Opholder man sig i et rum med varierende støj, tilvænner man sig ikke lydniveauet, idet perioder med højt støjniveau vedvarende vil føles ganske kraftdigt.
Støj i arbejdsmiljøet kan føre til hjertekarsygdom
Udsættelse for kraftig støj i arbejdsmiljøet kan føre til hjertekarsygdom. Denne sammenhæng har været genstand for mange undersøgelser, men kvaliteten af undersøgelserne er ofte dårlig. Det gør det svært at dokumentere sammenhænge mellem støjudsættelse og helbredseffekt. På baggrund af de videnskabelige studier, vurderer flere litteraturgennemgange, at grænsen for udvikling af hjertekarsygdom ligger omkring 85 dB(A) som gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag.
Fostre hos gravide kan påvirkes af støj
Hos gravide kvinder kan lavfrekvente lydbølger trænge gennem væv og væske og påvirke fostrets høreorgan, der udvikles i sidste halvdel af graviditeten. Dyreforsøg viser, at kraftig lydpåvirkning kan medføre nedsat hørelse hos afkommet. Det støttes til dels af undersøgelser hos gravide kvinder. Andre undersøgelser peger desuden på, at kraftig støj på arbejdet kan medføre nedsat fødselsvægt.
Tinnitus
Tinnitus, dvs. ringen for ørene eller øresusen, er en fejlfunktion i høresansen, som gør at man kan opfatte lyd uden stimulation fra ydre lydkilde. De fleste mennesker har prøvet at have forbigående tinnitus, f.eks. efter koncerter med høj musik. Udvikling af tinnitus er meget kompleks, og der er ikke en simpel sammenhæng mellem udvikling af tinnitus og støjbelastning. Der er enighed om, at tinnitus er forbundet med øget aktivitet i nervebanerne fra øret til hjernen, og at denne aktivitet fejlagtigt opfattes som lyd. Den fremherskende hypotese tillægger tab af ydre hårceller stor betydning. Tinnitus kan være det første symptom på høreskade, der registreres efter mange års udsættelse for støj, og for mange er tinnitus sandsynligvis den største gene ved høretab. Tinnitus udløses ofte af en følelsesmæssig belastning, fx sygdom eller død hos nærtstående, egen pludselig sygdom, etc. I værste fald kan svær tinnitus være årsag til søvnproblemer, koncentrationsbesvær og dårligt humør og depression.
Akustisk betingede vibrationssygdomme
Længerevarende udsættelse for kraftig lavfrekvent støj kan medføre akustisk betingede vibrationssygdomme (Vibroacoustic Disease, VAD). Symptomer kan efter 1-2 års påvirkning være mave-tarmproblemer, svælginfektioner, bronkitis og humørsvingninger. Længere tids påvirkning (5-9 år) kan medføre bryst- og rygsmerter, træthed, infektioner, mavekatar, urinsvejsbesvær og –smerte og allergi. Ved over 10 års påvirkning optræder psykiatriske lidelser, blødninger fra næse og tarmkanal, åreknuder, mavesår, tyktarmsbetændelse, led- og muskelsmerter og neurologiske forstyrrelser.
Andre effekter af støj i arbejdsmiljøet
Støjens karakter har også betydning for præstation. Forsøg peger på, at mange mentale processer påvirkes negativt af støj, fx at uvedkommende tale udgør det største støjproblem på mange arbejdspladser. Denne effekt er især forbundet med, om man kan opfatte indholdet af kollegial samtale. Nyere undersøgelser viser endda, at det er den akustiske variation i støjen snarere end informationsindholdet i tale, der er væsentlig. Opgaver, der kræver at man kan huske meget, er specielt følsomme for støj med stor akustisk variation. Og det kan fx være et problem, hvis man arbejder i storrumkontor og ikke kan lukke sin dør eller trække sig tilbage til rolige omgivelse.
Støj påvirker nogle arbejdstagere mere end andre
Nogle arbejdstagere er mere følsomme overfor støj i arbejdsmiljøet end andre. Det gælder især arbejdstagere med nedsat hørelse, der ofte bruger ekstra energi på at følge med i kommunikationen på arbejdspladsen. Og det gælder for ansatte under oplæring og arbejdstagere, der arbejder under stressende forhold eller er i risiko for at udvikle forhøjet blodtryk samt gravide.
Helbredseffekter af støj i forhold til lovgivningen
Der er ingen eller meget lille margen mellem Arbejdstilsynets aktionsværdi for støjbelastning på 80 dB(A) og belastningsniveauet for udvikling af helbredseffekter. Det kan være et problem, at der er en meget lille afstand, da nogle har ”sten-ører og andre ”glas-ører”. Normerne for beskyttelse af arbejderen er lavet på grundlag af den arbejdende befolkning som helhed, og grænseværdien ligger tæt på belastningsniveauet for helbredseffekter. Det er derfor et spørgsmål, om lovgivningen beskytter særligt følsomme grupper.
Forskningsbehov
Meget litteratur om helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet er af utilstrækkelig kvalitet. Hvis man fastlægger høje kvalitetskrav ved udvælgelse af studier til vurdering af støj som årsag til hjertekarsygdom, fremtræder sammenhæng meget klarere, end hvis alle eksisterende studier indgår i vurderingen. Såfremt der rent faktisk er risiko for udvikling af helbredsskade ved støjudsættelse vil studier af god kvalitet derfor øge sandsynligheden for, at sammenhængen dokumenteres i undersøgelserne. Fremtidig forskning bør være tværvidenskabelig, da støjgener optræder i kombination med andre psykosociale påvirkninger på arbejdspladsen. Høreskade er den væsentligste effekt af støjbelastning, men veldefinerede undersøgelser af andre helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet er ønskværdige for at få et grundlag til fastsættelse af grænseværdier. Inddragelse af forhold med mere direkte relation til manglende trivsel, fx søvnkvalitet og sygefravær, samt af produktivitet vil kunne etablere et bedre grundlag for en vurdering effekter af støj.
Om rapporten
Rapporten ”Helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet” kan downloades på http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/dok13.pdf eller bestilles hos Arbejdsmiljøbutikken, tlf. 36 14 31 31.
Yderligere information
Karin Sørig Hougaard, forsker, AMI, 39 16 52 17.
