Artiklen er bragt i Gigtforeningens månedsmagasin, Ledsager - alt om gigt og gode vaner, nr. 4, 10. årgang, august 2004.
Først indførte arbejdspladserne en lokal alkoholpolitik. Nu har man de fleste steder også fået en rygepolitik. Men endnu er det et fåtal af arbejdspladser, der indført en motionspolitik. Og det på trods af, at netop inaktivitet – legemlig dovenskab – hører til de faktorer, der er skyld i en stor del af de livsstilssygdomme, som plager mange i dag.
– Lægerne siger det, Sundhedsstyrelsen laver kampagner om det, og Gigtforeningen bakker det op. Alligevel er budskabet om at undgå inaktivitet ikke trængt igennem, siger Gisela Sjøgaard, professor ved Arbejdsmiljøinstituttet og medlem af Gigtforeningens repræsentantskab.
– Kun hver femte virksomhed med over ti ansatte har ifølge Sundhedsstyrelsen motionstilbud til deres medarbejdere, og i de virksomheder, hvor der findes motionsrum, kniber det tilsyneladende ofte med at få dem brugt.
– Mange er ikke vant til at motionere, og skal man bruge motionsredskaber rigtigt, kræver det kyndig instruktion. En instruktør kan sikre den korrekte instruktion i relevante øvelser, og nok så vigtigt er det, at instruktøren motiverer medarbejderne til at få begyndt på den rigtige måde.
Investering i motion betaler sig
Gisela Sjøgaard, der også er medlem af Gigtforeningens Forskningsråd, understreger, at den motion, som dyrkes på arbejdspladsen, helst skal være afpasset i forhold til den fysiske belastning, medarbejderen har i forbindelse med sit daglige arbejde:
– Statistiske analyser fra Arbejdsmiljøinstituttet har vist arbejdsmiljøets betydning for udvikling af hjertesygdomme og lidelser i bevægeapparatet. Derfor synes det rimeligt, at der indføres forebyggede aktiviteter på arbejdet. Her gælder det, at motionstilbuddene skal være så varierede, at de appellerer til unge og ældre, såvel som kvinder og mænd
– Hvis træningen kompenserer for de belastninger, den enkelte medarbejder udsættes for, vil det på længere sigt sandsynligvis ikke kun være til gavn for medarbejderens sundhed, men også for virksomheden – nemlig i form af færre arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Ny forskning vil kunne dokumentere, hvor meget sygefraværet kan nedsættes ved motion på arbejde.
– For samfundet vil det økonomisk set også blive en fordel, hvis virksomhederne prioriterer motion og måske ligefrem ansætter medarbejdere til at fremme sundheden. Færre livsstilssygdomme vil mindske udgifterne til medicin, lægebehandling, sygehusophold, genoptræning og førtidspensioner.
– Men desværre medvirker bl.a. vores skattesystem ikke til at give en økonomisk tilskyndelse til at indføre motionspolitikker og omsætte disse i praksis. Der er brug for, at regeringen sundhedspolitisk tænker langsigtet på motionsområdet og f.eks. gør det økonomisk attraktivt for virksomhederne at investere i medarbejdernes sundhed frem for at beskatte sådanne tilbud som "frynsegoder", siger Gisela Sjøgaard.
