Belastningen kan brede sig og blive til overbelastning
Måling af langvarigt statisk arbejde i en dybtliggende skuldermuskel viste, at muskeltrykket hos nogle forsøgspersoner faldt med tiden. Muskeltrykket er et udtryk for musklens udvikling af kraft. Når kraften falder i den muskel, som umiddelbart aktiveres for at udføre et givet arbejde, kan det betyde, at andre og måske mindre optimale muskelgrupper må overtage noget af denne muskels arbejde. Dette blev bekræftet ved samtidig måling af flere skuldermusklers elektriske aktivitet. Det ændrede mønster i skuldermusklernes arbejdsfordeling sker automatisk, og det er ikke noget personerne gør bevidst. Deres opgave var at holde en bestemt arbejdsstilling, og undersøgelsen kunne afsløre, hvordan arbejdsfordelingen mellem skulderens muskler ændredes.
Generelt er arbejdsfordelingen den, at de dybtliggende muskler i skulderen, som også kaldes skulderens ”stabilisatorer”, holder statiske arbejdsstillinger i skulderen, mens de overfladiske muskler fortrinsvis involveres i skulderens bevægelser. I forhold til dette viste AMI’s undersøgelse, at det ikke blot er de ”stabiliserende skuldermuskler”, der holder arbejdsstillingen, men at andre muskler, der normalt betragtes som ”bevæge-musklerne”, inddrages i stigende omfang efterhånden som de stabiliserende muskler bliver trætte. Dvs. at nye muskler med basalt andre funktioner inddrages. Når langvarige statiske belastninger medfører, at mindre optimale muskler automatisk tages i brug, kan det bidrage til at overbelastning opstår.
Overraskende reaktion i muskler
Det var overraskende, at trykket i den dybtliggende muskel ikke steg i løbet af arbejdstiden, men faldt hos nogle personer og forblev konstant hos andre. Det er nemlig i modsætning til de fund, der kendes udfra musklernes elektriske aktivitet, som generelt stiger med arbejdstiden. Da et højt muskeltryk vil forhindre frisk blod i at nå frem til de trætte muskelfibre, synes det at være en hensigtsmæssig mekanisme for musklen at ”holde trykket nede”. Dermed sikrer den pågældende muskel sig den nødvendige blodgennemstrømning. Mindre hensigtsmæssigt er det dog, at det samtidigt kan betyde en aktivering af mindre optimale muskelgrupper til det givne arbejde.
Dynamisk arbejde kan give spidsbelastninger
I undersøgelsen fandt vi endvidere, at muskeltrykket blev betydelig højere, når man bevægede armene fra lodret til vandret, altså udførte dynamisk arbejde, sammenlignet med at holde armene vandret hele tiden, dvs. udførte statisk arbejde. Trykket kunne kortvarigt stige til op mod 200 mmHg, når armen blev løftet med 1 kg i hånden, hvorimod det kun steg op mod 120 mmHg, når armene blev holdt i samme stilling (statisk). Disse tryk skal sammenholdes med blodtrykket, som normalt stiger op til ca. 120 mmHg for hvert hjerteslag. Når muskeltrykket er lige så stort som blodtrykket eller større, kan blodet ikke presses igennem musklen. Det betyder, at musklen ikke får frisk energi i form af ilt og næringsstoffer, men at den ophober affaldsstoffer, som mælkesyre. Derfor har musklen brug for tilstrækkelig blodtilførsel. Målinger viste her, at spidsbelastninger faktisk er højere ved dynamisk arbejde. Til gengæld er varigheden, hvor blodet er afklemt, kort ved dynamisk arbejde. I modsætning holdes muskeltrykket vedvarende på et relativt højt niveau under de statiske kontraktioner, selv om vi kunne vise, at der i visse muskler kan ske et mindre fald hos nogle personer. Vi kan derfor konkludere, at selv om de største muskeltryk forekommer under dynamisk arbejde, så er risikoen for utilstrækkelig blodtilførsel over længere tid størst ved statisk arbejde. Derfor skal varigheden af det statiske arbejde begrænses. De store trykændringer, der er målt i musklen under dynamisk arbejde, kan muligvis ligefrem øge blodgennemstrømningen på samme måde som venepumpen i benene, når man går.
Muskler er trætte længe efter endt arbejde
AMI’s undersøgelse viste endvidere, at skuldermusklernes elektriske aktivitet steg til det dobbelte i løbet af en ½ time, selv om kraften forblev konstant under det statiske arbejde i denne periode. Efter det statiske arbejde blev musklernes restitution fulgt ved at lade dem udføre korte test-kontraktioner på 1 minut, svarende til det udtrættende arbejde de havde lavet lige inden. Her viste det sig, at selv efter 20 minutters pause var musklerne stadig ikke tilbage til værdierne for den friske muskel, idet de lå ca. 60% højere end værdien i den friske muskel. I tilfælde af utilstrækkelig restitution kan arbejdet derved blive til overbelastning, der kan føre til muskelbesvær. Hvis man skal forebygge den langvarige træthedseffekt, er det nødvendigt med jævnlige pauser i arbejdet, hvor skuldermusklerne kan slappe af.
Varier dit arbejde!
Større forståelse af musklernes funktion i skulderen bidrager til mulighed for forebyggelse før skaderne er sket. Vi anbefaler:
Undgå langvarige statiske skulderstillinger ved at indrette arbejdspladsen i forhold til opgaverne.
Lyt til kroppen om du begynder at spænde i uhensigtsmæssige/unødige muskler – slap aktivt af.
Varier statiske arbejdsbelastninger med dynamiske bevægelser.
Hold pauser, der er tilstrækkelig lange i forhold til arbejdsperiodernes længde.
Hvem er det relevant for?
Alle personer, der oplever besvær i skulder/nakkemusklerne, bør være opmærksomme på ovenstående. Ifølge AMI’s nationale arbejdskohorte er det de nedenstående 10 jobs, hvor der hyppigst rapporteres skulder/nakkebesvær. Jobgrupperne er de samme som i AMI’s pjecer ”Arbejdsmiljø i Danmark 2000” og ”Bevægeapparatbesvær, Arbejdsmiljø i Danmark 2000”, hvor jobgrupperne er delt op på kvinder og mænd. Det er bemærkelsesværdigt at alle 10 topscorere er kvindelige jobgrupper. I alt repræsenterer disse jobgrupper omkring 262.000 kvindelige arbejdere. I alle jobgrupper rapporterede over 60% besvær i skulder/nakkeområdet det sidste år.
Kontorassistenter
Bogholdere og revisorer
Akademikere
Elektronikarbejdere
Teknikere og konstruktører
Selvstændige, service
Pædagogmedhjælpere
Rengøringsassistenter
EDB-folk
Bankassistenter
AMI har være ude på flere af disse arbejdspladser og direkte målt skuldermusklernes aktivitet under de pågældendes arbejde. Der har AMI’s studier fundet, at aktiviteten i skuldermusklerne for mange ligger omkrig 10 % af den maksimalt mulige aktivitet. Det er derfor vi i undersøgelsen, der er beskrevet her, har valgt at belaste med netop de 10 % af muskelaktiviteten.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er publiceret i det anerkendte amerikanske videnskabelige tidsskrift:
”Journal of Applied Physiology”, hvor det blev udvalgt til en særlig serie af betydningsfulde emner (highlighted topics), som fremhæver netop ovenstående fund. Arbejdet blev udført i samarbejde med lektor Bente R Jensen, Institut for Idræt, Københavns Universitet og professor Alan R Hargens, University of California, San Diego, USA
Yderligere information
Gisela Sjøgaard, professor, AMI, tlf.: 39 16 53 28.
Karen Søgaard, seniorforsker, AMI, tlf.: 39 16 53 46.
Undersøgelsen offentliggjort i Politiken
Undersøgelsen er offentliggjort i Politiken den 6. maj og på Politikens hjemmeside den 5. maj.
