Totalt forbud er billigst og mest effektivt
Et totalt forbud mod rygning i restauranter og barer vil være den billigste og mest effektive metode til at fjerne udsættelse for passiv rygning, og rygeforbud på arbejdspladsen er et af de mest effektive midler til at reducere rygning i befolkningen. Bekymringen for økonomisk tab har vist sig ikke at være rigtigt. Der er flere kunder, der angiver, at de hyppigere vil besøge restauranter og barer efter indførelse af rygeforbud, end der er kunder, der siger, de vil besøge restauranter og barer mindre.
Passiv rygning på arbejdspladser skyld i 47 dødsfald i Danmark om året
I Danmark sker der hvert år 47 dødsfald af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse og karsygdomme i hjerne, som skyldes passiv rygning på arbejdspladsen. Og der indtræffer 1072 sygdomstilfælde (af de samme fire sygdomme), der fører til hospitalsindlæggelse. Det kan forebygges, hvis passiv rygning blev fjernet.
Restaurationsbranchen er mest udsat
Medarbejdere i restauranter, barer o. lign. er udsat for passiv rygning på et meget højt niveau, der langt overstiger niveauet for andre job, og det niveau, man kan måle i hjem, hvor der bliver røget. Inden for restaurationsbranchen har vi beregnet, at der sker mellem 5 og 10 dødsfald pr. år og 86 sygdomstilfælde pr. år i Danmark, der kan tilskrives udsættelse for passiv rygning på arbejdspladsen. Nogle af medarbejderne er udsat på et meget højt niveau hele dagen gennem mange år. Der er store interne forskelle mellem forskellige typer af restauranter afhængigt af lokalernes størrelse og intensiteten af rygning. Endvidere kan der være store tidsmæssige variationer på de enkelte arbejdspladser.
Øget risiko for lungekræft
Risikoen for lungekræft ved passiv rygning for ikke-rygere er øget med omkring 25% i forhold til ikkeudsatte, og risikoen for de mest
udsatte jobs er omkring 100% over risikoen for ikke-eksponerede ikkerygere.
Øget risiko for hjertesygdom
Risikoen for hjertesygdom ved passiv rygning for ikke-rygere er øget med 30%, og for de mest udsatte grupper på arbejdspladsen tyder undersøgelser på, at risikoen er omtrent 3 gange større end for ikke-udsatte.
Øget risiko for kroniskesymptomer i luftveje
Passiv rygning er årsag til kroniske symptomer i luftveje, nedsat lungefunktion og for infektioner samt måske forværring af astma.
Øget risiko for karsygdom i hjernen
Undersøgelser peger på, at passiv rygning øger risiko for karsygdomme i hjernen, brystkræft og nedsat vækst af fostre hos gravide.
Øget sygefravær og for tidligt arbejdsophør
Flere af disse helbredseffekter kan føre til øget sygefravær og for tidligt arbejdsophør, men der mangler mere detaljeret viden.
Nødvendigt med regulering
Selvom der er behov for mere forskning i helbredseffekter af passiv rygning, er der tilstrækkelig sikker viden til at konkludere, at det er nødvendigt med regulering, der skaber et sikkert og sundt arbejdsmiljø for mennesker, der ufrivilligt udsættes for passiv rygning.
Opdeling i rygeområderog ikke-rygeområder ikke effektiv
Mange arbejdspladser har indført rygerestriktioner. Den hyppigst anvendte metode er opdeling i rygeområder og ikke-rygeområder.
En sådan opdeling har vist sig at være meget lidt effektiv, idet røgen spredes i luften. En effektiv reduktion opnås kun sikkert, hvis der er fysisk adskillelse mellem områderne, hvis der er særskilt ventilation, og hvis luften fra rygeområdet ikke føres tilbage til bygningen.
Rygepolitik
Rygeforbud på arbejdspladser kan reducere rygefrekvensen blandt medarbejderne med omtrent 4% point og samtidig reducere
omfanget af rygningen blandt fortsatte rygere med omtrent 3 cigaretter pr. dag. Det svarer til en samlet reduktion på omtrent 30%. Endvidere har det vist sig, at reduktionen i rygning har været størst blandt storrygere, der har den største helbredsrisiko, og at faldet i rygefrekvens er størst i de grupper, hvor rygefrekvensen er størst.
Effekten er størst blandt unge
Blandt unge rygere har effekten vist sig at være endnu større, og her er der fundet en samlet reduktion på omtrent 50%, dvs. en halvering. Det kan skyldes, at en større andel af unge endnu ikke er blevet stærkt afhængige og derfor har lettere ved at holde op eller reducere deres rygning. Endvidere er en større andel af unge sociale rygere, dvs. at deres rygning bliver påvirket af andres rygning.
Andre vestlige lande
Der er en tendens i flertallet af vestlige lande til at indføre national politik, der har til hensigt at skabe røgfrie miljøer, herunder
røgfrie arbejdsmiljøer. I Irland, Norge og Sverige er rygning forbudt på alle arbejdspladser, barer og restauranter. I andre lande har arbejdsgiverne et ansvar for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men der er ikke regler for, hvorledes der skal foretages reduktion eller eliminering af passiv rygning. Der er en tydelig sammenhæng mellem styrken i den statslige politik og andelen af arbejdspladser, der har indført rygeforbud eller effektive rygerestriktioner.
Med selvregulering harfærre arbejdspladser indført rygepolitik
Den såkaldte selvregulering har medført, at færre arbejdspladser har indført rygepolitik. Det gælder især inden for restaurationsbranchen, hvor kun en lille andel indfører rygepolitik under en lovgivning med selvregulering. Vi ser således her den modsætning, at det er de arbejdspladser, som har det højeste eksponeringsniveau, og hvor risikoen for skadelige helbredseffekter er størst, der i mindst udstrækning og mest langsomt indfører effektive restriktioner af rygning.
Hvad er passiv rygning?
Passiv rygning er betegnelsen for ikkerygeres udsættelse for tobaksrøg. Den såkaldte side-strøms-røg, som opstår ved forbrænding af tobak og indeholder de samme stoffer, som den røg, de aktive rygere inhalerer ved rygningen. Denne røg indeholder flere tusinde forskellige stoffer, hvoraf 40-50 er kræftfremkaldende.
Om rapporten
Rapporten "Passiv rygning - et problem i restaurationsbranchen" kan du downloade på www.arbejdsmiljoforskning.dk
Yderligere information
Vilhelm Borg, seniorforsker, AMI, tlf.: 39 16 53 58, e-mail: vb@ami.dk
