Ph.d.-forsvar om sammenhængen mellem EGA og muskelsmerter
22-11-2004
Lars Rosendal forsvarer sin ph.d., der indeholder ny og interessant viden til ansatte med muskelsmerter. Forsvaret finder sted den 25. november kl. 13.00 på AMI.
Muskel- og ledsmerter udgør 47% af de anmeldte arbejdsrelaterede sygdomme i Danmark og er en svær lidelse for dem, som rammes. Smerterne opstår oftest i skulder-nakke-musklerne, og det er primært ansatte med EGA, som rammes. Desuden udgør kroniske muskelsmerter en betydelig økonomisk byrde for samfundet pga. øget sygefravær, sundhedsudgifter og førtidspensioner.
Et forskningssamarbejde mellem Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Smerte-og rehabiliteringscentret i Linköping har undersøgt sammenhængen mellem ega og muskesmerter.
EGA er arbejde, hvor samme bevægelse udføres mange gange i timen. Og typiske EGA- brancher er: monteringsarbejde, sorteringsarbejde, slagteriarbejde, rengøring samt kasse-arbejde i f.eks. supermarkeder.
Tid og sted
Forsvaret finder sted den 25. november kl. 13.00 på AMI, Lersø Park Allé 105, 2100 København Ø.
24-11-2004