Påvirkninger af fremtidens danske arbejdspladser bliver mere og mere komplekse med en blanding af velkendte arbejdsmiljøfaktorer og konsekvenser af nye organisationsformer. Erfaring fra USA viser, at globaliseringen i stigende omfang vil føre danske virksomheder og arbejdstagere ind i det såkaldte 24/7-samfund, hvor arbejde og produktion foregår døgnet og året rundt i mange flere brancher, end det er tilfældet ultimo 2004. AMI vil derfor forholde sig til det grænseløse arbejde og en tiltagende individualisering af arbejdets planlægning. Det inkluderer lange arbejdsdage og arbejde på tidspunkter, hvor menneskets biologiske rytmer påvirker arbejdsevne og modstandskraft overfor ydre påvirkninger.
Vi er derfor glade for, at professor Ulf Lundberg, Institutt for Biologisk Psykologi, Stockholm, Sverige og professor Holger Ursin, Institutt for Biologisk og Medicinsk Psykologi, Bergen, Norge, har mulighed for fortælle om deres erfaringer indenfor områderne lange og uregelmæssige arbejdstider og det grænseløse arbejde på et seminar om lange og uregelmæssige arbejdstider på AMI.
Ulf Lundberg vil fortælle om et projekt omkring grænseløst arbejde, samt i hvilken udstrækning det grænseløse arbejde kan antages at bidrage til øget hhv. mindsket stressbelastning ud fra kendte stressmodeller. Fokus vil være på fysiologiske reaktioner ved distancearbejde og arbejdsbyrde ved betalt og ubetalt arbejde.
Holger Ursins forskning drejer sig generelt om helbred med speciel vægt på stress og muskuloskeletalt besvær. Holger Ursin vil fortælle om et projekt gennemført på Svalbard.
Tid og sted
17. november 2004 kl. 15-17 i auditoriet på AMI
Tilmelding
Tilmeld dig på email-adressen ahg@ami.dk senest 15.11.2004.