Artiklen er bragt i IT-avisen ComON, 2. september 2004, og er skrevet af Jari Nielsen, jar@ncom.dk
Det er velkendt, at en forkert arbejdsstilling er usundt for nakke, skuldre og kroppen i almindelighed. Lang tids arbejde foran en computerskærm kan resultere i trætte øjne og hovedpine. Men præcis, hvordan øjnene påvirkes af skærmarbejdet eller af dårligt indeklima er aldrig blevet undersøgt i større udstrækning. Derfor skal et projekt fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) nu undersøge, hvordan man forebygger trætte, udslidte skærmøjne. »Både indeklimaet og nakkens stilling har betydning for øjnene,« siger professor Gisela Sjøgaard, der er ansvarlig for projektet. »Hvis øjnene er mere åbne, så er de mere sårbare. Det har måske betydning i forhold til skærmens placering. En hypotese er, at hvis skærmen står i øjenhøjde, så er øjnene mere åbne, end hvis skærmen står længere nede, for eksempel helt nede ved tastaturet, og det kan give problemer. Men hvis skærmen er længere nede, kan det give problemer i nakken, som så skal bøjes forover« siger Gisela Sjøgaard. I forbindelse med undersøgelsen bruger forskerne et testkontor, der indrettes således, at ventilationsforholdene og luftfugtigheden kan måles og justeres, og skærme og tastaturer kan tilpasses forskellige arbejdssituationer. »Man kan forestille sig, at man om vinteren, når det er koldt, vil skrue op for varmen på kontoret, og det påvirker luftfugtigheden. På kontorer i store rum kan det være umuligt for den enkelte at justere varme og kulde, og det kan give problemer med øjnene.« Testpersonerne får monteret udstyr, der skal måle musklernes spænding i nakken, mens de arbejder. Forskerne er desuden ved at udvikle målemetoder for at kunne måle, hvor meget testpersonerne blinker med øjnene. Blinkfrekvensen har nemlig stor betydning for, om man får besvær med øjnene.
Få resultater på området
Projektet er endnu i sin indledende fase, og det ligger i øjeblikket ikke fast, præcis hvordan og under hvilke forhold testpersonerne
skal arbejde. »I øjeblikket arbejder vi med en model, hvor to personer ad gangen arbejder i en dag. Det forsøg gentager vi så på
flere personer,« siger Gisela Sjøgaard. Testpersonerne bliver stillet forskellige arbejdsopgaver og udsættes for stress gennem krav til arbejdets kvalitet og hastighed. Hun understreger, at AMI arbejder tværfagligt i forhold til arbejdsmiljøet. De ser blandt andet på kombinationen af arbejdsopgaver, indeklima og arbejdspladsens indretning for at kunne vurdere, hvilke faktorer der er af betydning. Ved at udpege de enkelte arbejdsmiljøfaktorer, kan man se, om der er forbindelse mellem dem og forebygge skader og gener.
»Der er en sammenhæng mellem nakkens og øjnenes arbejdsvilkår, så man kan ikke udelukkende måle på øjnene,« siger Gisela
Sjøgaard. Sammenhængen mellem arbejdsmiljøet i it-branchen er blevet undersøgt flere gange, blandt andet med fokus på skader i bevægeapparatet. AMI har tidligere udgivet den såkaldte BIT-undersøgelse, »Brug af informationsteknologi«, men sammenhængen mellem skærmarbejde og øjengener er aldrig blevet undersøgt til bunds.
AMIs anbefalinger
1. Undgå at arbejde med ensidige bevægelser ved computeren i lang tid ad gangen.
2. Undgå at dobbeltklikke med musen. Brug den alternative mulighed, som alle mus bør have f.eks en særlig knap til dobbelt-
klik.
3. Skift mellem forskellige arbejdsredskaber. Gør det ondt i den ene side, hjælper det ikke blot at tage musen i den anden hånd.
4. Tag kroppens faresignaler alvorligt. Hyppig træthed, smerte, ubehag og stress er tegn på, at arbejdssituationen skal ændres.
5. Hold pauser fra computeren, hvor både krop og sind bedre kan slappe af. apparatet. AMI har tidligere udgivet den såkaldte
BIT-undersøgelse, »Brug af informationsteknologi«, men sammenhængen mellem skærmarbejde og øjengener er aldrig blevet undersøgt til bunds.
