Rapporten tegner et billede af en jobgruppe, der
på den ene side har høje fysiske og psykosociale krav i arbejdet og har høj
risiko for ulykker, vold og trusler. Men de har også afvekslende og
meningsfyldte arbejdsopgaver, som de bliver bedre og bedre til, jo længere
tid, de bliver i jobbet.
Mere viden om SOSU’er
Denne litteraturgennemgang er den anden i en
serie af rapporter med baggrundsviden fra forskningsprogrammet SOSU: Fastholdelse og rekruttering af social-
og sundhedshjælpere og -assistenter.
Høj anciennitet gør SOSU’en
bedre
Danske undersøgelser giver et blandet billede af SOSU’ers arbejdsmiljø. I
det psykosociale arbejdsmiljø går nogle temaer igen, f.eks. er arbejdet
meningsfyldt, men der er også mange følelsesmæssige krav. Nogle oplever for
eksempel, at der mangler tid til omsorg for klienterne, og nogle oplever
modstridende krav fra ledelse og klienter. Nogle studier viser, at lang
anciennitet gør SOSU’en bedre til at få overblik over klientens samlede
behov, samtidig med at hun bliver hurtigere til at løse opgaverne. Således
kan erfarne SOSU’er have mere hensigtsmæssige og tidsbesparende måder at
tackle arbejdsopgaverne på.
Kroppen bliver brugt i plejearbejde
SOSU’ers fysiske arbejdsmiljø er varieret. De laver husligt arbejde, køber
ind, gør rent og hjælper klienten med personlig pleje. Alt dette er
opgaver, hvor kroppen bruges på en varieret måde. Men der er både snævre
forhold og spidsbelastninger, der gør arbejdet hårdt. Snævre og
dårlige pladsforhold hos klienten kan skabe uhensigtsmæssige situationer,
hvor SOSU’en må arbejde med ryg og arme i akavede stillinger.
Spidsbelastninger af ryggen opstår især, når SOSU’en skal hjælpe klienten
med at flytte sig rundt.
Forflytninger af klienten kan groft inddeles i tre belastningsniveauer, alt
efter om bevægelsen af klienten foregår som en rulning (giver lav
belastning af ryggen), en vandret forflytning (giver mellem belastning af
ryggen) eller et løft (giver høj belastning af ryggen). Man kan mindske
høje belastninger, hvis man bruger en korrekt teknik. Opstår der en uventet
hændelse mens SOSU’ en hjælper klienten, som f.eks. hvis klienten falder
sammen, mens hun er ved at hjælpe ham op fra stolen, kan der opstå ekstremt
høje belastninger af ryggen.
Balancen mellem krav og ressourcer er vigtig
Det arbejde som er ganske let for en ung og fysisk stærk mand, kan være
meget anstrengende for en lille, ældre kvinde. Forholdet mellem de krav
arbejdet stiller og de ressourcer hver enkelt person har, er nemlig
afgørende for, om arbejdet giver en acceptabel eller en uacceptabelt høj
belastning. Kredsløbet kommer også i gang under arbejde med klienterne.
Generelt er kredsløbsbelastningerne acceptable for ansatte med gode fysiske
ressourcer. For kvindelige SOSU’er som er ældre, overvægtige og/eller i
dårlig fysisk form eller har en kombination af flere af de nævnte faktorer,
kan arbejdet være "hårdere".
Ulykker sker i kontaktfladen mellem SOSU og klient
Mange ulykker sker i samspillet mellem SOSU og klient. Der kan nemt ske
noget uventet, når en klient skal løftes eller hjælpes. For eksempel kan
klienten og SOSU’en misforstå hinanden, eller klienten kan blive svimmel og
miste balancen, mens SOSU’en bærer en del af hans vægt. Der sker mange
ulykker blandt nyansatte. Nogle af de medvirkende faktorer kan være
manglende kendskab til klienten, apparaturet, de gældende arbejdsrutiner og
de sociale normer. Én risikofaktor alene udløser dog sjældent en ulykke.
Flere risikofaktorer i kombination udløser vold og trusler
Ofte er flere risikofaktorer til stede, når SOSU’er bliver udsat for vold
eller trusler. Risikofaktorerne er relateret til både den måde arbejdet er
organiseret på (for eksempel arbejde på fuld tid med klienter), og til
selve situationen (for eksempel ved morgentoilette eller medicingivning).
Også individuelle faktorer hos både den ansatte og klienten kan have en
betydning.
Arbejde med demente klienter, og klienter, der tidligere har udvist
voldelig adfærd, er endnu en risikofaktor. Endelig ser det ud til at yngre
medarbejdere med lav anciennitet, har en større risiko for at blive udsat
for vold og trusler. Ligesom for ulykker gælder det, at én risikofaktor
alene sjældent udløser vold eller trusler mod den ansatte.
Om rapporten
Denne rapport er den anden i en serie om SOSU’ers uddannelse, arbejdsmiljø
og helbred og handler om arbejdsmiljøet. AMI vil i de kommende år have
fokus på, hvilken betydning samfundsmæssige, organisatoriske,
ledelsesmæssige og individuelle faktorer har for SOSU’ers fysiske og
psykosociale arbejdsmiljø, og hvilken betydning disse faktorer har for
rekruttering og fastholdelse af medarbejderne i både hjemmeplejen og på
plejehjem.
Rapporten " Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på
ældreområdet – et litteraturstudie" kan downloades gratis på http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/for-sosu2 eller
bestilles hos Arbejdsmiljøbutikken: www.arbejdsmiljobutikken.dk, tlf. 36 14
31 31.
Ydeligere information
Rapporten er skrevet af Anne Faber Hansen, Åse Marie Hansen, Annie Høgh,
Pete Kines og Bente Schibye, Arbejdsmiljøinstituttet.
Anne Faber Hansen, AMI, e-mail: afh@ami.dk, tlf.: 39 16 53 53 og
Morten Essendrop, AMI, e-mail: me@ami.dk, tlf.: 39 16 54 63.
