Støj i folkeskolen

AfTage Søndergård KristensenogHermann Burr

Artiklen er offentliggjort på Folkeskolen.dk og i Fagbladet Folkeskolen den 4. marts 2004, i en version uden tabeller.

Støj er et gammelt og velkendt problem i arbejdsmiljøet. De traditionelle støjproblemer havde noget at gøre med støjende maskiner og anlæg, og den vigtigste skadevirkning var, at man efterhånden mistede hørelsen. Selv om problemet er velkendt, er det kun gået langsomt med at få det løst. Men efterhånden har vi dog kunnet registrere en vis nedgang i støjniveauet på de fleste industrielle arbejdspladser, og der er også sket et langsomt fald i antallet af nye høreskader.

Men efterhånden som vi er ved at få has på de traditionelle støjproblemer, er der dukket nye op. Og den vigtigste støjkilde er ikke længere maskiner og anlæg, men andre mennesker. Det er det, vi kalder "ny støj". (Se figur 1). Ny støj skyldes, at børn eller voksne taler, råber, skriger, synger, spiller musik eller larmer på andre måder. Ny støj kan ikke reduceres ved at støjdæmpe selve kilden eller ved at kapsle den ind. Det nytter heller ikke at bruge høreværn. Kort sagt: De traditionelle midler duer ikke længere. Vi skal tænke i nye baner.

Figur 1. Gammel støj og ny støj.

Der er meget, som tyder på, at lærere og pædagoger er de grupper, der først og fremmest er ramt af den nye støj. På Arbejdsmiljøinstituttet har vi siden 1990 med fem års mellemrum gennemført nogle omfattende undersøgelser af danskernes arbejdsmiljø. I 1990 var der cirka 40% af folkeskolelærerne, der i mindst ¼ af tiden var udsat for "støj, der er så høj, at du må hæve stemmen for at tale sammen med andre" . (33% af de mandlige og 44% af de kvindelige lærere). Ti år senere var der tale om 62% af de mandlige og 70% af de kvindelige lærere! I tabel 1 kan man se, hvilke grupper, der var mest udsat for støj ved undersøgelsen i 2000. Som det fremgår, udgjorde lærere og pædagoger (ny støj) halvdelen af de udsatte grupper, mens den anden halvdel bestod af industriarbejdere (gammel støj). Der er altså andre grupper, der ligger på samme høje niveau som lærerne, men der er ingen grupper på det danske arbejdsmarked, der har oplevet så voldsom en stigning i støjbelastningen siden 1990.

Tabel 1. De mest støjramte fag ved Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse i 2000.

Grupper, der mest er udsat for ny støj, er i kursiv.

Støj har mange skadevirkninger. Traditionelt har man talt om skader på hørelsen (de såkaldt auditive virkninger) og andre skader (non-auditive) så som stress, forhøjet blodtryk, søvnbesvær og nedsat livskvalitet. Den nye støj giver som regel ikke anledning til nedsat hørelse, men til gengæld er der kommet nogle nye former for støjskader, som ligger i grænseområdet mellem høreskader og stress. Det drejer sig om tinnitus og lydoverfølsomhed.

Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse fra 2000 dokumenterer, at netop lærere og pædagoger i særlig grad er ramt af lydoverfølsomhed, som viser sig ved en stærkt nedsat tolerance over for almindelige dagligdags lyde. Hertil kommer, at mange lærere også udvikler den potentielt meget invaliderende lidelse tinnitus, hvor det vigtigste symptom er en stadig susen eller ringen for ørerne dag og nat. Disse nye støjlidelser hænger stærkt sammen med stressbelastninger i dagligdagen, og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at ny støj i reglen er en større stressbelastning end gammel støj.

Man definerer støj som uønsket eller generende lyd. Det er derfor vigtigt at være klar over, hvad det er, der gør lyd til støj. Svaret finder vi i stressforskningen, der især peger på de 5 faktorer, der fremgår af figur 2: Lydstyrke, lydens karakter, manglende kontrol, manglende forudsigelighed og manglende mening. Det er også disse fem punkter, der skal sættes ind på, hvis man vil gøre noget ved problemerne.

Figur 2. Faktorer, der gør lyd til støj.

1. Lydstyrke: Jo højere lyd, jo oftere vil den være generende.
2. Lydens karakter: Uharmoniske, skrattende og hylende lyde er værst.
3. Manglende kontrol over lyden: Hvis man selv kan skrue op eller slukke for lyden, er der ikke tale om støj.
4. Manglende forudsigelighed: Hvis man ikke ved, hvornår lyden begynder eller holder op, har man manglende forudsigelighed.
5. Manglende mening: Hvis lyden har mening for den, der lytter, er det ikke støj.

Vi har altså i dag dokumentation for, at ny støj er et stort arbejdsmiljøproblem, og vi ved nu også, at ny støj giver anledning til invaliderende skader i form af lydoverfølsomhed, tinnitus, stress, træthed, forhøjet blodtryk og deraf følgende hjertekarsygdomme samt nedsat livskvalitet og produktivitet. Dertil kommer selvfølgelig, at støjen i sig selv giver et dårligere klima i skolen for både børn og voksne. Der er med andre ord brug for en systematisk forebyggende indsats. I denne indsats kan man bruge en del af erfaringerne fra bekæmpelsen af gammel støj. Det gælder f.eks. støjdæmpningen af lokaler, filtdupper på stole, dæmpning af udsugningsanlæg osv. Men man kan ikke kapsle børnene ind i støjdæmpende kasser, og man kan ikke give børn og voksne høreværn på. Det afgørende nye er, at løsningen af de nye støjproblemer griber ind i den almindelige adfærd i skoler og institutioner. Man er altså nødt til at beskæftige sig med den måde, som kommunikationen i bred forstand foregår på.

I et spændende projekt fra BST i Københavns Kommune om støj i daginstitutioner blev man således klar over, at man var tvunget til at udvikle en fælles holdning til børns skrig. Skulle man acceptere, at børn skriger af begejstring, når det gør ondt, når de vil have opmærksomhed eller som en "normal" del af legen? Eller skulle man én gang for alle vedtage, at man ville begrænse skrigeriet? I dette konkrete projekt blev man - efter en længere diskussion - enige om det sidste. Pointen er her, at der skal en pædagogisk afklaring til, og at denne pædagogiske afklaring skal udmønte sig i en fælles praksis, som helst skal kunne holde i dagligdagen fremover.

Der er behov for mange flere erfaringer og for langt mere forskning om konsekvenser og forebyggelse af ny støj. Foreløbigt har vi en god dokumentation for, at problemet eksisterer og ser ud til at være i stadig vækst. Det er på tide, at der handles på området.