Af Anne Faber Hansen
Besvær i knæ, lænd og nakke
De fleste af de undersøgelser, der indgår i rapporten, finder mange
selvrapporterede symptomer i knæ, lænd og i et vist omfang i nakken hos
sygehjælpere og ansatte i hjemmeplejen. Sygehjælpere får oftere end
sygeplejersker førtidspension pga. muskel-skelet lidelser, og
hjemmehjælpere har flere anmeldte ulykker og muskel-skelet lidelser end
f.eks. pædagoger.
Mange arbejdsulykker
I Arbejdstilsynets statistik fra 2001 er hjemmepleje og døgninstitutioner
den branche, som tegner sig for det største antal anmeldte arbejdsulykker
(4.712 i 2001). Opgjort pr. 10.000 ansatte ligger gruppen over
gennemsnittet for samtlige brancher. Den helt dominerende skadestype er
forstuvning mv. Se også link til Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse om
SOSU’ers helbred: www.arbejdsmiljoforskning.dk/Aktuel forskning/FOR-SOSU/Helbredsforhold
Mange arbejdsbetingede lidelser
Med ca. 65 anmeldelser pr. 10.000 ansatte ligger såvel hjemmepleje som
sygehuse over gennemsnittet for samtlige brancher på 49 pr. 10.000. Ses på
anmeldelser i en 5 års periode (1996-2001) er den hyppigste diagnose
indenfor hjemmepleje og døgninstitutioner muskel-skelet sygdomme (4.054
anmeldelser). Derefter kommer hudlidelser (1.044 anmeldelser), mangelfuldt
definerede tilstande (788 anmeldelser) og psykiske lidelser (637).
Internationale data viser samme tendens. Danske kvinder rapporterer mere
besvær i lænden end mænd, og blandt kvinder rapporterer plejepersonale mere
besvær end kvindelige danske lønmodtagere generelt.
Dette billede stemmer godt overens med internationale studier, hvor der pr.
år er 15-20 % mere besvær i lænden hos plejepersonale end blandt
lønmodtagere generelt, hvor der er godt 50 % med besvær i lænden pr. år.
Oplysninger fra pensionskassen tyder også på, at der er mange, som får
førtidspension på grund af dårligt helbred, specielt i bevægeapparatet.
Statistikken tegner altså et billede af et område med massive
helbredsproblemer.
Ergonomiske, psykosociale ogindividuelle
faktorer
Både forholdet til klienterne og relationer mellem kollegaer har betydning
for, hvordan man oplever sit eget helbred. Rapporten sammenfatter bl.a. en
række faktorer, der påvirker det psykiske og fysiske helbred, følelsen af
udbrændthed, tidlig afgang fra jobbet og jobskift. Både individuelle,
uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige faktorer har betydning.
• Individuelle forhold som fysisk "fitness", overvægt og
levevaner;
• uddannelsesforhold som viden om professionel leje, relevant
videreuddannelse og jobbets anseelse;
• arbejdsforhold som lønniveau, fysiske og psykiske arbejdskrav,
arbejdstider, tidspres, ledelses- og kollegial opbakning, selvoplevet
helbred og klientkrav.
Dette er nogle af de faktorer, der påvirker SOSU’ens arbejdsevne, helbred
og trivsel både i positiv og negativ retning.
Svagheder i studierne
Årsagssammenhænge mellem SOSU’ers job og helbred er endnu ikke
tilstrækkelig belyst. Det er uklart, i hvilket omfang fysiske
belastninger i plejearbejdet har direkte betydning for, at der kan opstå
bevægeapparatsproblemer. Derimod er det oplagt, at personer med
bevægeapparatsbesvær har vanskeligheder med at udføre arbejdet. De
sammenhænge, der beskrives i rapporten "udvandes" af flere
metodiske svagheder i de studier, der indgår. Nogle af de metodiske
svagheder skyldes, at eksponeringer, besvær og helbred er selvvurderede
eller hentet fra registerundersøgelser. De fleste studier er
tværsnitsundersøgelser. Dvs. man undersøger belastninger i jobbet og
helbredsgener i samme gruppe mennesker på samme tidspunkt, og det betyder,
at resultaterne ikke kan forklare et eventuelt årsags-virknings forhold
mellem jobbet som SOSU og dårligt helbred. Men heller ikke undersøgelser
med et stærkere design, som f.eks. opfølgningsstudier, hvor man følger den
samme gruppe over lang tid eller case-kontrol studier, hvor man
sammenligner en syg gruppe med en rask gruppe, viser overbevisende
sammenhæng mellem SOSU’ers job og helbred. F.eks. kan den overhyppighed,
der er af knæbesvær hos disse faggrupper måske skyldes overvægt eller lav
social status, men det tager studierne ikke højde for. Derfor er sammenfald
af belastninger i jobbet og helbredssymptomer ikke nødvendigvis
ensbetydende med en sammenhæng.
Forbedringsmuligheder i SOSU-jobbet
Undersøgelserne viser, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø har stor
betydning for helbredet både i positiv og negativ retning,
samt for den store udskiftning i faget. Der er en lang række positive
elementer, både individuelle faktorer, uddannelsesforhold
og arbejdsmæssige forhold, som kan styrkes, og som sandsynligvis på længere
sigt kan gøre plejefagene mere tiltrækkende for kommende arbejdskraft.
Om rapporten
Denne rapport er den sidste i en serie på tre om SOSU’ers uddannelse,
arbejdsmiljø og helbred. AMI har i disse år fokus på, hvilken betydning
samfundsmæssige, organisatoriske, ledelsesmæssige og individuelle faktorer
har for SOSU’ers fysiske og psykosociale
arbejdsmiljø, og hvilken betydning disse faktorer har for rekruttering og
fastholdelse af medarbejderne i både hjemmeplejen og på plejehjem.
De to øvrige rapporter er:
- "Rapport om SOSU-hjælpere og -assistenter - Antal, flow og årsager
til frafald under og efter endt uddannelse" af Ellen Bøtker Pedersen,
Arbejdsmedicinsk Klinik, Amtssygehuset i Glostrup.
- "Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på
ældreområdet – et litteraturstudie" af Anne Faber Hansen, Åse Marie
Hansen, Annie Høgh, Pete Kines og Bente Schibye, alle
Arbejdsmiljøinstituttet.
Yderligere information
Rapporten "
Litteraturgennemgang. Helbredsforhold. SOSU" kan downloades gratis
eller bestilles hos Arbejdsmiljøbutikken: http://www.arbejdsmiljobutikken.dk/,
tlf. 36 14 31 31. Rapporten er skrevet af Johan Hviid Andersen,
Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus og Poul Frost, Arbejdsmedicinsk
klinik, Århus Sygehus.
