I september blev en dansk undersøgelse om stress
og brystcancer offentliggjort i et af verdens førende medicinske
tidsskrifter, British Medical Journal. I undersøgelsen havde man fulgt ikke
mindre end 6689 kvinder i 18 år, og resultatet var mildest talt
overraskende både for forskerne bag undersøgelsen og for offentligheden: Jo
mere stressede kvinderne var ved undersøgelsens begyndelse i 1981, jo
lavere var deres risiko for brystcancer! Kvinderne blev inddelt i tre
grupper: Ingen stress, moderat stress og høj stress. I gruppen med moderat
stress lå risikoen på 80% i forhold til gruppen uden stress, og i gruppen
med høj stress var man helt nede på 60%!
Der er tale om resultater fra den velkendte Østerbro-undersøgelse, der
gennem tiderne har bidraget med en lang række vigtige forskningsresultater
om danskernes helbred og dødelighed. De fleste af resultaterne har drejet
sig om hjertekarsygdomme, men det store datamateriale har gjort det muligt
at studere en lang række andre sygdomme og problemer.
En af Østerbro-undersøgelsens pionerer og ledende forskere, Peter Schnohr,
henvendte sig for cirka 25 år siden til Tage Søndergård Kristensen og bad
ham formulere nogle spørgsmål om stress til brug for kortlægningen i 1981.
Tage Søndergård Kristensen, der nu er professor på AMI, siger:
”Jeg havde egentlig glemt alt om de gamle stress-spørgsmål, men det var
godt, at Peter Schnohr var forudseende nok til at bede om dem. I dag viser
det sig, at de er en hel guldgrube, fordi de sætter os i stand til at
undersøge langtidseffekterne af stress for en lang række sygdomme”.
”Generelt er det sådan”, siger Tage Søndergård Kristensen, ”at stress øger
dødeligheden, når vi ser på den samlede dødelighed. Men der er altså
enkelte sygdomme, hvor det vender den anden vej, og det er jo fascinerende.
Det er den første undersøgelse i verden, der dokumenterer dette så klart”.
Undersøgelsens førsteforfatter er Naja Rod Nielsen fra Statens Institut for
Folkesundhed (SIF). Hun er i gang med en længere række undersøgelser af
betydningen af stress for forskellige cancerformer, hjertesygdomme og
samlet dødelighed. Allerede nu er det tydeligt, at resultaterne vil komme
til at vende op og ned på en række af vore vante forestillinger om stress
og sygdom. For at undgå misforståelser pointerer Naja Roed Nielsen, at man
ikke skal tro, at stress nu er gået hen og blevet sundt:
”De kvinder, der er fulgt i undersøgelsen, havde det jo netop ikke godt i
deres hverdag, hvor de var under pres i længere tid. Og selv om deres
risiko for brystcancer har været nedsat, så har de haft øget risiko for en
række andre sygdomme, først og fremmest hjertekarsygdomme. Så undersøgelsen
er først og fremmest vigtig, fordi den kan hjælpe os til en større
forståelse af mekanismerne bag brystkræft”, siger Naja Rod Nielsen.
Tage Søndergård Kristensen tilføjer:
”Undersøgelsen fra 1981 giver os i dag mulighed for at foretage analyser af
langtidsvirkninger af mange forskellige risikofaktorer lige fra forhøjet
blodtryk til generel livskvalitet. Det viser bare, hvor vigtigt det er, at
den slags undersøgelser holdes i gang med stabile forskningspenge. Der skal
investeres i mange år, men så kommer udbyttet til gengæld med renters
rente. Det er der desværre mange, der glemmer i dag. Tendensen er, at de
bevilgende myndigheder vil have hurtige svar. Og hurtige svar er som regel
de mest overfladiske – og undertiden helt misvisende”.
Kilde: Naja Rod Nielsen, Zuo-Feng Zhang, Tage S. Kristensen, Bo
Netterstrøm, Peter Schnohr, Morten Grønbæk. Self reported stress and risk
of breast cancer: prospective cohort study. British Medical Journal 2005,
Vol 331, s. 548-550.
Længere udgave på internettet: www.bmj.com, hvor der også er international
diskussion om undersøgelsen.
Læs mere på:
http://www.healthday.com/
